Annonce
Livsstil

Ikke bare en event-moster med konfetti i ørerne

Efter at have fulgt byens borgmester, kulturministeren og kronprinsen ned ad den røde løber havde Birgitte Weinberger få minutter til at blive klar til at træde ind på scenen. Foto: Robert Wengler
I det kommunale lagde man ret hurtigt mærke til, at Birgitte Weinberger er en type, der får ting til at ske. Hun er leder af Odense International Film Festival, en sulten skabning, der aldrig bliver mæt og efterhånden aldrig sover. Men hun nægter at overgive sig til vanens trummerum. For Birgitte Weinberger ligger energien i at skabe noget nyt.
Annonce

- Deres kongelige højhed må lige undskylde os.

Birgitte Weinberger leder resolut kulturminister Joy Mogensen og borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel, ud af salen fra scenens venstre side. Tilbage sidder kronprins Frederik, ambassadører og kulturparnasset i Magasinet, mens lyset slukker, og den animerede kortfilm "Animals" lyser op på lærredet.

I vanlig OFF-stil blev den 45. udgave af Odense International Film Festival skudt i gang med fest, farver og konfettikanoner. Kender man Birgitte Weinberger, er man ikke i tvivl om, at det er sådan, det skal være.

Og alle skal være med. Derfor trak hun kulturministeren og borgmesteren ind til den tilstødende sal, hvor mange af festivalens frivillige holdt fest under åbningsshowet i Magasinet, fordi coronavirussen havde lagt beslag på hvert andet sæde, og fordi kronprinsens meldte ankomst havde fået de blå diplomatplader til at stimle sammen i centrum af Odense.

Årets filmfestival var på mange måder en usædvanlig affære. Det var slet ikke givet, at den skulle blive til noget. Mens resten af sommerens store kulturbegivenheder på Odense valgte at aflyse årets festivaler, gik det lille filmfestivalkontor på Kulturmaskinen i Odense i nødberedskab.

Det så ellers sort ud. Hvordan planlægger man en filmfestival, mens biograferne lukker? Tilmed en international en af slagsen, der normalt tiltrækker filmskabere og kunstnere fra Europa og resten af verden til Odense for at tale om film med hinanden og med publikum.

Birgitte Weinberger

42 år gammel.

Bor i Odense med sin mand og to sønner.

Leder af Odense International Film Festival siden 2008.

Uddannet cand.mag. i dansk, kultur og formidling ved Syddansk Universitet.

Som færdiguddannet blev hun ansat som "event-moster" på Café Biografen, hvor hun lavede arrangementer, der kombinerede dokumentar- og spillefilm med oplevelser.

Annonce

Startede helt forfra

I forsommeren var væggene på festivalkontoret klistret til med store tabeller over festivalens biografsale og scener, efter at den hidtidige planlægning i foråret var totalt skrottet. Den nye virkelighed krævede en frisk start. Arrangementer skrevet på gule sedler blev konstant flyttet rundt i festivalprogrammets tabeller.

På kontoret er der kun en enkelt fastansat udover Birgitte Weinberger. Op mod festivalugen flytter flere og flere ind. Universitetspraktikanter, frivillige og freelancere kommer til, sættes ind i opgaverne og får lov til at vise, hvad de kan. Forløbet er hektisk.

- Når vi kommer til august, bliver det rigtig fedt. Uanset hvor langt vi er, er det sådan, festivalen bliver, siger Birgitte Weinberger.

Det er også her, at årets filmfestival er vokset så stor, at hun er nødt til at slippe kontrollen og lade holdet gribe de bolde, der har svævet i luften i måneder.

- Det er på en gang fedt og angstprovokerende. Men det er mest fedt! Også at opleve, hvordan de 10 mand nede på kontoret bare giver gas, og hvordan de frivillige løber rundt ude i byen.

Annonce

Kastet ud på dybt vand

Det var kærligheden, der førte Birgitte Weinberger fra Aarhus til Odense. Hun drømte om at komme ind på konservatoriet som jazzsangerinde, og mens hun ventede på det, begyndte hun at læse nordisk litteratur på Syddansk Universitet.

Konservatoriet kom hun aldrig ind på. Til gengæld fortsatte hun med at synge, og som nisse turnerede hun i studieårene med børneteater Honningbanden i vinterens lange læseferie for at tjene penge til resten af året.

Med overbygning og speciale i kultur og formidling kom hun ind i kulturlivet omkring Brandts Passage. Ret hurtigt lagde man i systemet mærke til, at Birgitte Weinberger fik tingene til at ske. Som frivillig på filmfestivalen og ikke mindst som "event-moster" på Café Biografen.

Det førte til en etårig ansættelse som festivalleder i 2008. Dengang var organisationen anderledes. Hun overtog en administrativ rolle som koordinator, mens filmudvælgelse og jurysammensætning blev foretaget af en ekstern kulturpersonlighed, blandt andet stod filminstruktør Christian Braad Thomsen for festivalens kulturelle profil i en årrække.

- Min egen overbevisning var, at hvis jeg skulle være hende, der skulle ud og sælge festivalen, skulle jeg også vide, hvad det handlede om. Jeg vidste end ikke, hvilke film var med, siger hun.

Derfor er hun i dag med til at udvælge de film, der er i konkurrence, ligesom hun har involveret sig i mange andre aspekter af festivalen end den blot administrative.

- Mit drive lå i at udvikle festivalen, at skabe den og finde de meningsgivende sammenhænge. Alt det andet er et nødvendigt onde, men det er nødvendigt for at skabe en succesfuld festival, som gæster, juryen og publikum gider. Der skal ikke være noget pis. Det skal sidde i skabet. Selv om vi er en lille organisation, er vi efterhånden oppe i en liga, hvor vi bliver mødt af store forventninger.

Odense International Film Festival

OFF, Odense International Film Festival, er en kortfilmfestival. Festivalen så dagens lys i 1975 og er dermed Danmarks ældste filmfestival.

Filmfestivalen har fire konkurrenceprogrammer inden for dansk og international kortfilm samt animerede kortfilm og dokumentarkortfilm.

Derudover byder festivalen på samtaleprogram, øvrige filmtilbud, talentpriser og andet.

Hvert år udnævnes en kunstnerisk profil, som er en eller flere kendte og markante personer fra filmbranchen, som man kan møde på festivalen.

Løber af stablen hvert år i uge 35.

Kronprins Frederik er protektor for Odense International Film Festival.

Annonce

Vildt vokseværk

Da Birgitte Weinberger overtog festivalen i 2008, havde den 4000-5000 gæster. Sidste år var den vokset til over 30.000. Det var en markant anderledes festival, hun overtog. Blandt andet havde lange dokumentarfilm fundet plads i filmkonkurrencen, selv om CPH:DOX, der var en relativt ny festival med fem år på bagen, var en konkurrent, som ville være umulig at tage kampen op imod. Derfor valgte hun, at OFF skulle omfavne sin lille niche med kortfilm.

- Da jeg fik stillingen, var der ingen øjne, som hvilede på denne festival, fordi den var lillebitte. Vi gik fuldstændig under radaren. Så giver vi den lige et skrald, udbryder hun.

Der er ingen tvivl om, at filmfestivalen er løftet markant i anseelse både herhjemme og i udlandet. I løbet af de seneste syv år, er festivalens filmkonkurrencer blevet kvalificerende til nogle af verdens største festivaler: Oscar-uddelingen, European Film Awards og Robert-uddelingen herhjemme. Knap 4000 instruktører sender hvert år deres film til bedømmelse på festivalen, og når eksempelvis lederen af Berlinalens kortfilmfestival, Anna Henckel-Donnersmarck, takker ja til at være en del af OFF-juryen i konkurrencen for danske kortfilm for at gå på jagt efter kandidater til sin egen festival, tyder det på, at de har fat i den lange ende i Odense.

Det er naturligvis ikke Birgitte Weinbergers fortjeneste det hele. Hun understreger det gang på gang. Da hun, fire år før hun blev festivalleder, selv var begyndt som frivillig, var de fem. I dag har filmfestivalen over 150 frivillige. De er afgørende for at få maskineriet til at hænge sammen.

Frivilligheden var også hendes egen indgang til festivalen. En medstuderende på SDU var begyndt i universitetspraktik på OFF, og hun spurgte Birgitte Weinberger, om hun ikke kunne hjælpe med at moderere nogle debatter med instruktører og publikummer.

- Vi havde haft et indledende informationsmøde, da jeg fik min første vagt som frivillig i Biocitys sal 1. Jeg vidste intet om kortfilm, og for film var jeg kun dækket ind til husbehov, da jeg stod på scenen sammen med Jørgen Leth, som kom med "De fem benspænd" og en fuldstændig proppet biografsal. Det var lige friskt nok at kaste mig ud i det, men det var vildt sjovt og blev en kanonfed oplevelse at hænge ud med Jørgen Leth, som har været på festivalen mange gange siden.

Birgitte Weinberger har aldrig været bange for at stå på en scene. Hun begyndte at spille violin, da hun var fem og har altid haft et optrædergen.

- Jeg er en gammel cirkushest, der skal have lidt savsmuld en gang i mellem. Jeg elsker at være på scenen. Men det er ikke det, jeg får energi af. Energien kommer i mødet med andre mennesker. Med de frivillige, på kontoret og med alle andre.

Bag scenetæppet høres en rungende hujen, da kronprinsen som sidste gæst ankommer, går ned langs stolerækkerne og indtager salens sidste ledige plads midt for scenen på forreste række. Foto: Robert Wengler
Annonce

Altædende maskine

Selv om priserne er uddelt, og projektørerne er slukket, er årets festival på ingen måde slut for festivallederen. Mange ender skal snøres, der skal siges pænt farvel til gæster, både publikum og filmfolk, og der skal afrapporteres med de frivillige og de mange samarbejdspartnere.

Evalueringen er afgørende. Hvad virkede, og hvad virkede ikke? Selv i afviklingen er næste års filmfestivalen på vej frem mod nye formater og koncepter. Det er her, de nye idéer opstår, og de bliver til fondsansøgninger. Fundraising er en stor del af hendes arbejde.

- Nye idéer har det med at koste penge, og ingen gider give penge til noget, man har gjort før. Økonomien driver os frem. Det er et kreativt benspænd, som gør, at vi er nødt til at tænke anderledes og kreativt i fundraisingen. Det lange, seje træk.

- Det er her, man kan bevise, at man ikke bare er event-moster med konfetti i ørerne. Det er de store Excel-ark, det er det hårde arbejde, og det er her, man i denne branche viser sit værd.

Med en mangedobling af antal gæster og med en event-kalender, der kører det meste af året, er OFF blevet en stor maskine, der skal fodres med arbejdskraft og penge.

- Mit store problem er, at jeg har svært ved at lade ting dø, hvis de er fede og bidrager med noget. Jeg dur ikke til at være hende, der bare drifter og gør det samme år efter år. Så mister jeg min power. Det er udviklingen, der er mit brændstof.

Udfordringen rammer hende nu, hvor festivalen er blevet så stor, at den høje gennemgang af personale på kontoret med kun to faste ansigter gør det svært at fortsætte væksten.

- Når vi siger farvel til praktikanter og freelancerne efter festivalen, er der noget knowhow, som går tabt.

Konfettikanonerne er ladt. Nu er festivalen for alvor i gang. Foto: Robert Wengler
Annonce

Kobler af alene

For hver festival begynder kontoret fra nul og bygger hele organisationen op løbende med planlægningen af festivalen.

- At være en del af OFF er ikke et job. Det er en livsstil. Jeg er ikke en på arbejde og en anden derhjemme. Jeg findes kun som mig. Jeg kan ikke holde fri, fordi det kører hele tiden. Jeg kan ikke sætte det på pause. Hvornår kommer de gode idéer? Det kan man ikke bestemme.

Det kræver mange timer på kontoret og på farten, men Birgitte Weinberger insisterer på ikke at have dage med klasket hår og kold kaffe.

- Det gider jeg ikke. Nogle tror, vi laver festival for at have en uge om året, hvor vi kan kaste med konfetti. Én uge om året? Are you kidding me?

Der er dog dage, hvor der skal kobles af. Det sker i hjemmet i Odense foran fjernsynet.

- Min mand kan skrive under på, at jeg har brug for at sidde helt stille og se flow-tv uden at snakke med nogen. Helst alene. Ingen kan være på hele tiden, og jeg er meget på, når jeg er på, men jeg trækker mig også tilbage.

- Jeg har tydeligvis haft for travlt i perioder. Det har jeg stadig. Min prioritet har været på arbejdet og familien. Det betyder, at hende derinde mellem de to ikke har fået så meget tid. Det betyder, at jeg er holdt op med at synge regelmæssigt, og mine venner har vist ikke set mig de sidste 10 år. Jeg ved, de stadig er der. Det skal jeg være bedre til at balancere fremover.

Kronprins Frederik roser åbningsshowet og fremhæver den festlige stemning, inden de går videre til efterfesten. Foto: Robert Wengler
Annonce

The show must go on

Nok er uge 35 kommet og gået, de røde løbere er rullet sammen, og den sidste konfetti er fejet op. Men festen fortsætter på det lille festivalkontor, og filmfestivalen under Birgitte Weinberger er for længst vokset sig stor. Med kortfilmpodcasts, en nylanceret streamingtjeneste og masser af filmarrangementer på hele Fyn, er der rig mulighed for at opleve krøllede hjerner uddele af deres begejstring for film.

For selv om der hele tiden bygges begivenheder på, er det stadig kortfilmen, der er kernen.

- De giver os små kondenserede udsyn til den store verden og kan afstedkomme en samtale, der er et ekstra lag, som gør os klogere sammen. Det stod helt lysende klart for mig efter min første oplevelse på filmfestivalen.

Årets internationale filmfestival viste sig at blive den store kulturbegivenhed i Odense, der lykkedes, mens de andre måtte aflyse.

- Lige op til festivalen siger jeg altid "husk nu at være der" til mine kolleger. Man skulle tro, man var et lille barn op til juleaften. Man har glædet sig i et år, og pludselig er aftenen ovre, og man skal i seng. Man skal huske at være til stede.

Mors drenge får et kæmpe knus efter en veloverstået aften. Foto: Robert Wengler
Birgitte Weinberger har været leder af Odense International Film Festival siden 2008. Foto: Robert Wengler
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Se listen - her skal du huske at bære mundbind

Annonce