Annonce
Faaborg-Midtfyn

Billum i spenderbukser til indvielsesfest: Brugte mere på renovering af festsal end på køb af hele ejendommen

Festsalen har blandt andet fået balkon, scene og bar. Foto: Torsten Cilleborg
Nu har Det Rigtige Faaborg åbnet festsalen i Bryggergården. Malene Lembke Kniep har stået for den flotte indretning.

Faaborg: Skal der være fest, så lad der være festsal.

Det må vist være den holding, som mediehuset "Det Rigtige Faaborg" er gået ind i Bryggergården med.


Annonce

Vi har ikke fået alle regninger ind endnu, men det må lande på omkring to mio. kr

Ole Billum, medejer


Ejerkredsen, det vil sige Ole Billum, Henrik Poulsen, og Mads Holdgaard købte allerede i september 2020 det 1.000 kvadratmeter store bygningskompleks, der nu rummer hovedkvarter for mediehuset og et kontorfællesskab - og fik 212 kvadratmeter festsal med i købet.

Stilfuld indretning

Det gav de 1,6 mio. kr. for.

Ole Billum og Henrik Poulsen måtte tage deres indvielsesgæster ind i hold på grund af coronarestriktionerne. Foto: Torsten Cilleborg

Nu har trioen revet sig, og smidt yderligere to millioner kr i renoveringen af festsalen, som er fra 1850'erne og oprindelig bygget til dampbrænderi. Siden blev det bryghus, og nu løber der igen, blandt andet, fynsk fadøl ud af hanerne, i hvert fald i baren.

- Vi har ikke fået alle regninger ind endnu, men det må lande på omkring to mio. kr., estimerer Ole Billum.

Bygningen er ikke fredet, men den er restaureret i respekt for det originale og det rustikke. Væggene står med afskallede mursten og masser af træ, blandt andet på en ny balkon. Det er Ole Billums kæreste og sambo, Malene Lembke Kniep, der har stået for en meget stilfuld indretning med plankeborde, træmøbler og hyggekroge.

Malene Lembke Kniep, yderst til højre, har stået for stilfuld indretning. Foto: Torsten Cilleborg

- Det har været et godt samarbejde. Jeg kan se linjerne, og hun har sans for detaljerne, konstaterer Ole Billum.

Med i prisen er også indretning af toiletter.

Annonce

Har købt for i alt tre mio. kr.

I december sidste år købte Det Rigtige Faaborg den nye del af Bryggergården, bygningen på den anden side af Nørregadeporten, og lagde yderligere 800 kvadratmeter til porteføjlen og har således i alt købt bygninger af Faaborg-Midtfyn Kommune for tre millioner kr.

Den nye del af ejendommen fra 1860'erne huser nu blandt andet det sociale værested Havnestuen og en række mindre kontorvirksomheder.

Henrik Poulsen med sit husorkester "Posten, Piloten og Pianisten", på bas Ricko Hougaard, Kim Christensen bag trommerne, og den bistre herre ved tangenterne er Kåre Linnebjerg. Foto: Torsten Cilleborg

Festsalen blev fredag indviet af lejere, naboer og samarbejdspartnere, der på grund af coronarestriktioner blev sendt ind i hold - og af samme årsag blev sendt lidt tidligere hjem, end vært Henrik Poulsen kunne have ønsket sig.

Det er så lidt af en tilsnigelse, at de fik lov at indvie stedet, for allerede torsdag havde lokalet tjent som debriefing-center for de evakuerede beboere fra brandhærgede Plougs Gård.

Meningen med festsalen i Bryggergården er, at den nu skal tjenes som hotspot for koncerter, foredrag og andre kulturelle begivenheder.

Formand for Havenstuen, Annstina Krogh, sammen med søstrene Kirkeby, Lene og Helle. Foto: Torsten Cilleborg


Annonce
Erhverv For abonnenter

Skjoldnæs-kaptajn har afleveret sine nøgler: Stopper med øjeblikkelig virkning

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Skepsis over ny legeplads: Kommer til at gå ud over torvehandlen

Ærø For abonnenter

Hverken glamping eller hotel: Søbygaards fremtid er på plads

Faaborg-Midtfyn

Sensationelt fund: Ligsten over prominent Faaborg-købmand dukker op under kirkens gulv

Svendborg

Snart kan børnene rutsje og klatre i midtbyen: Sådan kommer den nye legeplads på torvet til at se ud

Erhverv For abonnenter

Trælastkæden Bygma bekræfter: - Ja, vi er på vej til Svendborg

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Faaborg-Midtfyn

Flere børn mistrives: Vi skal genopfinde forebyggelsen

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Ærø

Pengene vælter ind: Ærø kåret til Europas mest energiansvarlige ø

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Kultur

Fem nye navne på Heartland: Fleetwood Mac-legende giver sin første solokoncert i Danmark

Langeland For abonnenter

Værtshus-ejer i retten for at holde åbent under nedlukning: - Det er ikke rimeligt med så kort varsel at regne med, at vi har styr på restriktionerne

Svendborg

Undskyld for fjernvarmeuheld: - Nina skal holdes skadefri

Annonce