Annonce
Bogense: En bilist kom tirsdag aften klokken halv seks galt afsted på Odensevej ved Bogense.
Bilisten mistede pludseligt herredømmet over sit køretøj, hvilket betød, at bilen krydsede ind over den modsatte vognbane og endte på hovedet i grøften. Uheldet skete lidt uden for Bogense. Bilisten havde kurs mod Særslev og var endnu ikke nået frem til det nyetablerede lyskryds.
Føreren af bilen kom ikke til skade, fremgår det af døgnrapporten fra Fyns Politi.
Annonce