Bevæbnet med gps: På jagt efter gemte skatte

Skovbundens grene og blade knækker og knaser under vores støvler, mens vi søger efter cachen. Gps’en siger, at vi kun er få meter fra den, og at vi skal lede efter en træstub

Kenneth Grønqvist er den første, der får øje på den. Han kan se det på den måde, de små kviste er placeret på. Det ser ikke tilfældigt nok ud. Han ved, hvilke tegn han skal kigge efter.

Kenneth Grønqvist, der til dagligt er lokomotivfører, har geocachet i otte år og har fundet cirka 8000 caches rundtomkring i verden. Han hører til blandt de garvede geocachere, men alene i Danmark er der gemt i omegnen af 35.000 caches, så legen er langtfra slut endnu.

I dag er vi i Sandhusskoven i Odense, for Kenneth Grønqvist har lovet at give avisens udsendte en introduktion til geocaching.

Det eneste, man skal bruge for at komme i gang, er en mobiltelefon, appen, der bare hedder Geocaching og en blyant eller kuglepen.

Basisudgaven af appen er gratis, mens premiumudgaven koster et årligt beløb at få adgang til. Med basisudgaven har man kun adgang til nogle caches, men den fungerer fint, hvis man bare skal prøve.

Bag de sirligt placerede kviste gemmer sig et gennemsigtigt plasticrør med et grønt låg og et stykke papir og en blyant i. Det er cachen. Vi noterer dato og vores brugernavne på papiret og gemmer plasticrøret samme sted, vi har fundet det.

Inde i appen markerer vi, at cachen er fundet, og den ændrer sig til en smiley. Det er god stil at skrive en lille hilsen til den, der har gemt cachen. Det kaldes en log.

- Hans belønning er din log. Det er det eneste, han får ud af det. Hvis folk bare laver tommelfinger op eller skriver "fundet", bliver det lidt kedeligt. I min log i dag vil jeg skrive, at vi to var på tur, fordi du skulle have en introduktion til geocahing. Vejret var fint, og man behøvede ikke have jakke på. Hvis vi nu så et rådyr, ville jeg også skrive det, fortæller Kenneth Grønqvist, der selv har gemt cirka 200 caches. Primært på Østfyn, hvor han bor. Man har nemlig ansvaret for at servicere de caches, man selv lægger ud.

- Man må gerne lade være med at lægge ud, men det er os selv, der holder gang i legen. Der sidder et firma i USA, der har appen, men de lægger jo ikke beholdere ud eller kommer og tjekker, om der er papir i, eller om det blevet er vådt, forklarer Kenneth Grønqvist

Det var med inspiration fra en kollega han selv begyndte at geocache for otte år siden.

De første par ture foregik alene, men siden kom hustruen og børnene også med.

- Vi havde nogle hyggelige ture, hvor vi smurte madpakker, kørte ud, fandt nogle caches og spiste vores mad. Vi syntes, vi fandt mange, men vi fandt nok 10, fortæller Kenneth Grønqvist.

Der ligger typisk caches på rastepladser langs motorvejene, så familien var også på jagt, når de skulle på familiebesøg på Sjælland.

- En stående vittighed er, at en geocacher ikke kan køre den lige vej. Og nu har vi jo fundet alle dem, der ligger den lige vej, når vi skal over og besøge mormor, så nu er vi nødt til at køre en omvej, siger Kenneth Grønqvist.

Interessen greb hurtigt om sig, og i dag planlægger han og hustruen deres ferier efter, at de kan geocache. Det giver mulighed for at opleve steder, der måske ikke står i guidebøgerne.

- Sidste år havde vi tre ugers sommerferie, og min kone ville gerne til Nice og San Marino. Jeg går altid ind og kigger på, hvad der er geocaches i området. Selvfølgelig er der en ved det skæve tårn i Pisa og Colosseum i Rom, men de steder kender jeg i forvejen, siger Kenneth Grønqvist.

I Danmark har han blandt andet klatret 28 meter op i et træ og på siloerne ved den gamle Lillebæltsbro for at finde caches.

- For et par år siden tog jeg meget ud sammen med en kammerat. Vi boede i shelter, lavede mad over bål og klatrede i træer. Der kunne vi godt finde 80 på en dag, fortæller Kenneth Grønqvist.

Næste cach er nemmere at finde. Vi ved nu, at vi med stor sandsynlighed skal lede efter et plasticrør med grønt låg, så den får selv nybegynderen øje på. Igen noterer vi dato og brugernavn på papiret og registrerer fundet i appen.

Nogle gemmer legetøj eller andre små ting i beholderne, så man kan bytte. I en af dem vi finder er en lille plasticko.

- Da min datter var yngre, ville hun gerne have glaskugler, så når nogen havde lagt en glaskugle, tog hun den og lagde så et viskelæder i stedet for, siger Kenneth Grønqvist.

Efter de to første caches går det ned ad bakke. Vi kan ikke finde den tredje. Vi leder og leder, men selv om både appen og Kenneth Grønqvists håndholdte gps siger, at vi er tæt på, kan vi ikke finde den.

Efter lang tids søgen giver vi op. Vi markerer i appen, at vi ikke kunne finde cachen. I stedet for et smilende gult ansigt kommer der nu et trist, blåt ansigt. På den måde kan vi huske, at vi ikke kunne finde den, og så har vi mulighed for at komme tilbage og lede videre en anden gang.

Kenneth Grønqvist har ikke et fast mål for, hvor mange caches han skal finde, for det handler ikke kun om, at tallet skal være så højt som muligt.

- Jeg har for eksempel ikke fundet nogen i Luxemburg, så når vi næste gang skal til Holland eller Belgien, er vi nødt til at køre til Luxemburg. Da vi var i Nice, kørte vi en dag til Monaco for at finde en i Monaco. Da vi var i Rom, skulle jeg selvfølgelig finde en i Vatikanet, siger han og tilføjer, at der er caches overalt i verden med undtagelse af Nordkorea.

Geocaching opererer med sværhedsgrader fra et til fem. Terrænet er også inddelt i fem niveauer, og det samme er cachens størrelse. De mindste caches kaldes nano og er små beholdere på en-to centimeter.

- Det er dem, man elsker at hade. De er magnetiske i bunden. Jeg fandt engang en nano i Slovenien, der sad under en kampvogn, fortæller Kenneth Grønqvist.

En af de sværest tilgængelige caches i Danmark ligger på den sænkede Ærøsundfærge, så det er kun, hvis man kan dykke, at man kan finde den.

Nogle caches kræver, at man svarer på nogle spørgsmål eller løser en opgave, før man får gps-koordinaterne.

Der er altså masser af udfordringer for selv de mest garvede geocachere. Men det kan lige så vel bare være en tur med hunden, der får en lille ekstra dimension.

- Det er, hvad du gør det til. Noglen gør det kun, når de har sommerferie. Og en, jeg kender, lever for at geocache og har fundet en hver eneste dag siden 2012, fortæller Kenneth Grønqvist.

Han kunne aldrig finde på at gå en tur på 10 kilometer, hvis der ikke var et formål, men de dage, hvor han er ude at geocache, kan han sagtens nå op på 18 kilometer uden at tænke over det.

- Jeg var ikke kommet af sted, hvis vi ikke havde geocachet. Så tager jeg i motionscenter i stedet. Jeg skal have noget til at motivere mig, og gåturen i sig selv er ikke nok, siger Kenneth Grønkvist.

Efter halvanden time har vi fundet fire ud af de fem caches i Sandhusskoven, jeg har adgang til med min gratis app. Da jeg kommer hjem nogle timer senere, tjekker jeg, om der er caches i nærheden af, hvor jeg bor. Det er der. Måske skulle jeg prøve at finde dem.