Annonce
Svendborg

Betjentene vandt spurten: Narkotikasælger blev løbet op på havnen

En 25-årig mand fra Svendborg løb, men ikke hurtigt nok, så nu er han sigtet for besiddelse af blandt andet kokain med videresalg for øje. Arkivfoto: Morten Pape
25-årig mand stak af, da politiet dukkede op på havnen, men han havde ikke fart nok i fødderne. Nu er han sigtet for salg af narkotika og fornærmende tiltale mod politiet.
Annonce

Svendborg: Han var ikke den hurtigste knallert på havnen den aften.

Sådan kan man godt konkludere om en 25-årig mand, som tirsdag aften kastede sig ud i en løbekonkurrence mod betjente fra Fyns Politi - og trak det korte strå.

Ifølge politikommissær Rasmus Tyllesen fra Fyns Politi startede det hele med, at en mand fra København bemærkede, at en gruppe personer sad og røg hash på skaterbanen ved havnen i Svendborg ved 19.30-tiden.

- De gør det hele åbenlyst, og han tager kontakt til dem og beder dem om at finde et andet sted, da der jo er børn og unge på skaterbanen. Men det ønsker de ikke, og så kommer vi ind i billedet, siger politikommissæren.

Annonce

Spurtopgør

Da betjentene kom til, bemærkede de en 25-årig mand, som de kendte i forvejen.


Han sagde: "Hold kæft, din fucking bums" til en af betjentene, og det må man ikke.

Rasmus Tyllesen, politikommissær, Fyns Politi


Han så også dem.

- Han løber fra stedet, men sådan nogle politifolk er jo i god form, så det er ikke noget problem, siger Rasmus Tyllesen.

I mandens pung fandt betjentene 17.600 kroner i kontanter samt tre gram kokain og tre gram mdma (ecstasy, red.) pakket i små poser, og manden blev derfor sigtet for besiddelse af narkotika med videresalg for øje.

Desuden konfiskerede betjentene 12.000 kroner, som den 25-årige i forvejen skyldte politiet, og da en ransagning af mandens bopæl i Svendborg ikke gav anledning til yderligere sigtelser, kunne politiforretningen godt have været forbi.

Men det var den ikke.

- Han sagde: "Hold kæft, din fucking bums" til en af betjentene, og det må man ikke. Så han blev sigtet for fornærmelig tiltale også, siger Rasmus Tyllesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Sport

Se alle billederne: Fynske håndboldherrer ender 13 års titeltørke med pokalguld

Annonce