Annonce
Faaborg-Midtfyn

Betændt sag: I dag genstarter forhandlingerne om dagplejernes lønkonflikt

Dagplejerne i Faaborg-Midtfyn har tidligere strejket mod indgreb i deres løn. Arkivfoto: Frederik Nordhagen
FOA og Kommunernes Landsforening mødes for første gang i dag for at diskutere de faaborg-midtfynske dagplejeres løn.
Annonce

Faaborg-Midtfyn: Hvor meget skal dagplejerne i Faaborg-Midtfyn Kommune have i løn?

Det er spørgsmålet, som stadig ikke er besvaret, mere end et halvt år efter forhandlingerne mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og dagplejerne begyndte.

Men torsdag kan blive dagen, hvor den efterhånden noget tilspidsede lønkonflikt får en ende.

Torsdag ved middagstid sætter fagforeningen FOA og Kommunernes Landsforening sig nemlig ved forhandlingsbordet på rådhuset i Ringe for at forsøge at nå til enighed i den lønkonflikt, som Faaborg-Midtfyn Kommune og de lokale fagforeningsfolk ikke selv har kunnet løse.

Annonce

Konflikt hævet til nyt niveau

Skarpe udtalelser, utallige demonstrationer og en enkelt dags strejke har præget de seneste måneders konflikt mellem dagplejerne og deres kommunale arbejdsgiver.

Det var politikerne, som i første omgang gav grønt lys til forhandlingerne. Det er en beslutning, som flere politikere sidenhen har fortrudt. Ingen politikere har dog ønsket et trække i håndbremsen og dermed stoppe forhandlingerne igen, selvom de har muligheden for det.

Dagplejernes lokale lønaftale, som det hele drejer sig om, bestemmer en række løntillæg, som ligger ud over overenskomsten. Det er disse tillæg, som er konfliktens omdrejningspunkt.

I Faaborg-Midtfyn Kommune svarer tillæggene til samlet cirka en rund million kroner. Et beløb, som kommunen gerne vil reducere.

I maj brød forhandlingerne dog sammen, og kommunen valgte at opsige aftalen helt. Den udløb 31. august og er nu erstattet af individuelle forhandlinger.

Konflikten så i sensommeren ud til at løse sig en smule, da begge parter indvilgede i at genåbne forhandlingerne. Men forhandlingerne brød sammen endnu engang.

Derfor er konflikten nu løftet til et højere niveau, hvor dagplejernes tillidsmænd og de lokale FOA-folk får assistance fra repræsentanter fra FOA's hovedkontor. På den anden side af bordet har kommunens forhandler ligeledes indhentet hjælp fra Kommunernes Landsforening.

Hvornår dagens forhandlinger afsluttes, vides endnu ikke.

Fyens.dk følger sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Politiet lukker stort landsmøde for spejdere - 300 deltagere må tage hjem før tid

Langeland For abonnenter

Sejlers sunkne båd giver havn kæmperegning: - Det er lidt forkert i mine øjne

Annonce