Annonce
Svendborg

Beslutningsgrundlag er Langt fra sandheden - åbent brev til lokalpolitikerne i Svendborg kommune

Tina Nystrøm og Marianne Vitus mener, at nogle udsagn om vindmøller er langt fra sandheden.
Annonce

Læserbrev:

1. Menneskeskabte klimaændringer afværges, hvis vi opstiller flere store vindkraftværker på land.

2. Danskerne vil have flere vindmøller hvor de bor.

3. Vindmøllenaboer føler sig godt behandlet, mens de prøver at vænne sig til vindmøllernes lavfrekvente brummen.

4. Grænser for vindmøllestøj blev ikke påvirket af Vestas direktørs krav om, at nye “grænseværdier ikke må stå i vejen for udbygning med vindmøller på land”.

5. Danmarks mest kompetente forsker i vindmøllestøj Henrik Møller, blev ikke fyret fra Aalborg Universitet for at skjule store overskridelser af den målte lavfrekvente indendørsstøj.

6. Vindmøllenaboer hylder de lokalpolitikere, der vil tillade at 150 meter høje vindkraftværker tæt på deres bolig.

7. Selvom vindkraftværkerne i nogle tilfælde giver borgerne store tab på trivsel og økonomi, synes borgerne, at det er vigtigt at støtte Vindindustrien, godsejere og støjende grøn omstilling.

8. Vindmølleprojekter skaber godt sammenhold i de små samfund og ingen er bekymret for helbred og boligværdi.

9. Vindmøller tæt på borgerne øger tilflytningen til de små samfund som dermed får en opblomstring.

10. Selvom borgere er fortvivlede over støjen og deres fremtid ved vindkraftværkerne, er de glade for, at det måske er den billigste måde at lave vindenergi på.

Disse udsagn om vindmøller er desværre langt fra sandheden, men bruges ofte og mange politikere fristes til at tro på det. Men i Danmark, bør sandheden have en bedre chance som grundlag for store beslutninger.

Når du som borgernes repræsentant skal stemme om vindmøllerne ved Broholm er det vigtigt, at du kun stemmer efter din egen overbevisning. Stemmer du nej, er du med til at genskabe tilliden til styret i vores kommune og din hjælp vil blive påskønnet.

Husk – det beslutningsgrundlag du har fået udleveret er fyldt med fejl - bevist eller ubevist, og det er ikke et demokrati værdigt. – på forhånd tak.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Elev på HF-Sørfart smittet med corona

Annonce