Annonce
Svendborg

Besøg på Scangrip: Dronningen fik en pakke med dagslys

Dronning Margrethe mødte Bettina Jensen, da hun var på rundtur hos Scangrip i Svendborg sammen med ejer Anders Borring, borgmester Bo Hansen og viceborgmester Lars-Erik Hornemann. Foto: Vibeke Volder

Direktør Anders Borring, Scangrip, forærede dronning Margrethe et par helt nyudviklede LED-arbejdslamper, som hun måske kan få gavn af, når hun maler. Dronningen tog glad og interesseret imod.

Svendborg: Dronning Margrethe og Anders Borring, ejer af Scangrip, har fælles smag for kunst.

Det viste sig, da Hendes Majestæt besøgte den succesrige virksomhed i Rytterhaven, hvor alle afdelinger er dekoreret med farverige kunstværker.

- Dronningen lagde mærke til de livlige lokaler og kunne godt lide, at der var farver og ikke bare sort og gråt, som mange andre steder, fortæller Anders Borring efterfølgende.

Men det var selvfølgelig primært virksomhedens produkter og forretningsmodel, dronningen var kommet for at se og høre om.

Hun fik forevist moderne arbejdslamper i praktisk design, som virksomheden fik et gennembrud med under finanskrisen. Og så fik hun en helt særlig gave.

To eksemplarer af et spritnyt produkt, dagslys-LED-lamper med monogram i en gaveæske - og det var der en særlig ide med.

- Vi gjorde os nogle tanker om, hvad hun skulle kunne bruge dem til. Og dagslys er for eksempel fint at male i. Så står farverne, som de skal, siger Anders Borring, der også fortalte, at dronningen virkede glad for gaven.

- Hun brugte i hvert fald tid på at undersøge, hvordan de virker, og hvad de kan, siger han.

Annonce

Historien om Scangrip

Scangrip er gået fra at være en klassisk værktøjsproducent til i dag at have en position som Europas førende producent af højteknologisk og innovativ LED arbejdslys.Det startede som en landsbysmedje på Tåsinge tilbage i 1906. Her etablerede Valdemar Jensen smedjen på Vornæsvej, der især arbejdede for de lokale landmænd og virksomheder. Landsbysmedjen udviklede sig til en værktøjsproducent, som høstede stor succes med opfindelsen af en enhåndsbetjent tang - senere kendt som de blå Scangrip-tænger - der nød stor popularitet i hele verden.

I 1993 blev Scangrip overtaget af Anders Borring, som i dag fortsat ejer og driver virksomheden, der indtil for 10 år siden primært producerede Scangrip håndværktøj til industrien.

I 2001 blev blev lokalerne på Vornæsvej for små. Scangrip flyttede til et nybygget og større domicil på Rytterhaven 9 i Svendborg, hvor virksomheden fortsat ligger. I 2017 blev lokalerne udvidet med en tilbygning på yderligere 1450 kvadratmeter samtidig med en større renovering og ombygning af eksisterende lokaler.

Virksomheden er inden for de seneste 10 år gået fra at være en klassisk værktøjsproducent til at være producent af højteknologiske og innovative produkter inden for LED arbejdslys. Den mest markante og unikke produktserie er NOVA-lamperne, som blev udviklet i 2012 som en nytænkning af den traditionelle arbejdslampe med rør.

I dag er Scangrip en af Europas førende og mest innovative producenter af LED-arbejdsbelysning til det professionelle marked. 90 procent af omsætningen går til eksport til mere end 75 lande, med Tyskland som det langt største eksportmarked. Virksomheden designer og udvikler egne produkter.

Alt produceres på egne fabrikker i Svendborg samt i Shanghai og Ninghai i Kina. Virksomheden har i dag ca. 500 ansatte fordelt med 50 i Svendborg, 200 i Shanghai og 250 i Ninghai.

Dronning Margrethe er på besøg i Svendborg med Kongeskibet. Her hos Anders Borring hos Scangrip. Foto: Vibeke Volder

Medarbejdere involveret

Dronning Margrethe og hendes følge af borgmester Bo Hansen og viceborgmester Lars-Erik Hornemann blev ved ankomsten modtaget af syv-årige Sessie Kjær Stilling, hvis mor er blandt medarbejderne på Scangrip.

Sessie overrakte en buket bundet af Kristine Gudiksen, der er søster til en anden af medarbejderne.

Kristine Gudiksen er i øvrigt en anerkendt blomsterdekoratør, to gange dansk mester og to gange nordisk mester. Næste forår skal hun deltage i Interflora World Cut i Philadelphia, USA, og hun kan måske få endnu en titel. Fra i dag kan hun i hvert fald føje en dronningebuket til sit cv.

Resten af medarbejderne i Rytterhaven fik også mødt deres dronning. På en runde fra udviklingsafdeling, salgsafdeling til produktionshallen fik dronningen en indføring i flowet i udviklinsarbejdet, kommunikationen mellem fabrikkerne i Kina og hovedsædet i Svendborg og afsætningen i den store verden.

Hun mødte chefdesigner Nikolaj Poffler, marketingschef Hanne Nadolny og produktionsmedarbejderen Bettina Jensen.

Dronning Margrethe mødte Bettina Jensen, da hun var på rundtur hos Scangrip i Svendborg sammen med ejer Anders Borring, borgmester Bo Hansen og viceborgmester Lars-Erik Hornemann. Foto: Vibeke Volder
Gave til dronning Margrethe fra Scangrip. Foto: Fagfotografen.dk

Gazelle

Anders Borring bød på et glas hvidvin og underholdt dronningen med virksomhedens 112-årige historie. I korte træk beskrev han udviklingen fra et lille smedeværksted i Vornæs på Tåsinge til dagens Scangrip, som år efter år er på dagbladet Børsens liste over virksomheder i stærk vækst, Gazellerne.

Direktøren, der også ejer virksomheden, havde sin hustru Birgitte Borring med, og de to kommer til at møde Hendes Majestæt endnu en gang, inden solen går ned. Torsdag aften er de inviteret til reception og souper på kongeskibet, Dannebrog.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Klumme: Hold havnen åben for os alle

Nå, så blev rammerne for næste etape i byggeriet på Jessens Mole med stort flertal vedtaget i byrådet. Det kunne man læse i Fyns Amts Avis 1. april, altså på en dag, der ellers inviterer til sjov og ballade. Byrådets beslutning giver dog ikke meget at grine af, hvis man – som jeg – mest hælder til en forsigtig og velovervejet havneudvikling, der har blik for områdets historie. Vedtagelsen åbner for en byggehøjde på 13 til 16 meter, altså på linje med nabobyggeriet, der i folkemunde og af åbenlyse årsager omtales som Fort Skjærbæk. Det svarer til fem etager og en bebyggelsesprocent på 150. Med det udgangspunkt er det temmelig svært at forestille sig andet end et massivt byggeri som førnævnte nabobygning, der i den grad lukker sig om sig selv og holder Svendborg ude. Superærgerligt for os, der helst ser havnen bevaret som et område i byen, vi har adgang til og endda lyst til at opholde os i. Tænk på de rekreative muligheder, det lille areal kunne byde på. Men nej. Der skal bygges. Specifikt skal der bygges lejligheder i den dyre ende af skalaen. Byrådsmedlem og Venstre-leder Mette Kristensen udtaler i den anledning, at ”Vi skal have det perspektiv, at ... vi sikrer den gode udvikling og forhåbentligt også tiltrækker tilflyttere, der vil bruge nogle penge i vores butikker og restauranter.” Man aner her en glad pippen fra de mange fugle på taget. Vi håber, at vores flotte nye huse kan tiltrække folk udefra, der kan give flere midler i kommunekassen. Men hvad ved vi egentlig? For det første: Vi kunne jo sagtens ende med en ren intern rokade, hvor havnens nye beboere er flyttet dertil fra et andet sted i kommunen. Det oplagte eksempel er det midaldrende par uden hjemmeboende børn, der ikke længere har brug for pladsen i deres parcelhus. Som de så har solgt til et yngre par med små børn, der fraflytter en lejlighed et sted i kommunen. Det får jo ikke skattegrundlaget til at stige, ej heller forbruget i Svendborgs butikker og cafeer. For det andet: Sikrer vi os overhovedet, at de nye lejligheder forsynes med bopælspligt, så de ikke blot kan ende som fritidsboliger for mennesker, der lægger deres skattekroner andetsteds? Kan en investor – som tilfældet var med Skjærbæks byggeri – gøre nye krav gældende (for eksempel om bopælspligt), efter en købsaftale med kommunen er indgået? Hvad er vores sikkerhed for, at vi ikke bliver mødt med en byge af uafviselige nye krav fra investorer, når først en aftale er i hus? Sporene fra Svendborgs erfaringer med havnebyggeri i nyere tid skaber grobund for bekymring, og i det hele taget savner man en benhård analyse af for og imod til erstatning for forhåbninger og synsninger. Og så er der jo alt det værdimæssige. Hvordan kan byggeri af dyre lejligheder i lukkede enklaver overhovedet være et projekt i en gennem vildt mange år socialdemokratisk ledet kommune? Hvorfor stiller borgmester Bo Hansen (S) og partifæller sig ikke i spidsen for eksempelvist byggeriet af en lille stribe almennyttige boliger i stedet? Boliger, der er til at betale for mennesker uden de store penge på kistebunden? Eller hvorfor ikke kæmpe for den Folkets Havnepark, der før har været på tale? Måske er de lokale erhvervsfolk stadig villige til at åbne portemonnæen i den sympatiske sags tjeneste? I det hele taget: Hvorfor ikke skabe et havneområde, der kommer hele byen til gode i stedet for blot at udbygge den hermetisk lukkede boligmasse på højst usikre betingelser. Det er trods alt vores – skatteborgernes – by, ikke investorernes. Og der er ikke noget i byrådets beslutning, der ikke kan omgøres. Det er ikke naturlove, vi er oppe imod her.

Annonce