Annonce
Svendborg

Mikkel og Frida laver ganske særlige oste - og nu er de klar til at vise dem frem

Mikkel og Frida Fødegård fortalte tidligere på året om, at de kæmpede for at etablere et ganske særligt osteri på gården i Egebjeg Bakker. Trods megen modvind er de nu klar til at vise frem for offentligheden, og hvis man har lyst, kan man melde sig til en rundvisning. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Egebjerg Bakker: Det er ganske særlige oste, Mikkel Fødegård og hans hustru Frida, producerer på gården i Egebjerg Bakker.

Og nu er de klar til at vise frem for alle interesserede.

Familien med nu seks børn, der altid er blevet passet hjemme, kæmpede i bare tæer med heste for ploven med at etablere en grøntsagsproduktion.

Det lykkedes ikke, så i foråret kastede de sig over produktion af ganske særlige såkaldte vilde oste efter inspiration fra osterier i bjergene i Schweitz.

Og hvis man er blevet nysgerrig på, hvordan man selv etablerer et osteri og lærer håndværket fra bunden, så kan man melde sig til en rundvisning i weekenden den 24. eller 25. oktober.

Mikkel og Frida og alle ungerne viser rundt og svarer på spørgsmål.

Det foregår på Fødegården Stenbjerglykke i Vester Skerninge.

Klik ind på familiens hjemmeside stenbjerglykke.dk og meld dig til; grundet covid-19 er der nemlig deltagerbegrænsning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

GOG er på corona-standby resten af ugen

Annonce