Annonce
Ærø

Bertel Haarder måtte opgive ærøsk museumsfusion: - Næst efter kønsdriften er færgedriften og museumsdriften det vigtigste

Bertel Haarder indvier som kulturminister den opfyldte voldgrav ved Søbygaard i 2016. Arkivfoto: Rasmus Dalland
Bertel Haarder (V) har været på Ærø flere gange og har også tidligere talt for en fusion mellem de to ærøske museer. Han måtte opgive som minister, men synes stadig, det er en god idé. Men hvis der mangler tillid, er det måske en hindring, siger han i dag.

Ærø/Christiansborg: Flere skiftende kulturministre har både foreslået en fusion mellem Ærøs to museer og undret sig over, hvorfor det ikke har kunnet lade sig gøre. En af dem er Bertel Haarder (V), som var kulturminister i 2015-2016.

Som minister var han på Ærø i juli 2016 til hele to indvielser, da både voldgraven ved Søbygaard og en ny museumsbygning ved Marstal Søfartsmuseum skulle have nogle bevingede ord med på vejen. På museet i Marstal kom han kort ind på ministeriets idéer om samdrift mellem de ærøske museer, med enkelte buh-råb i forsamlingen til følge. Det fik ministeren til at konstatere, at "næst efter kønsdriften er færgedriften og museumsdriften det vigtigste".

Da vi ringer den tidligere minister op for at spørge, hvorfor han egentlig sagde sådan, minder han om et andet markant citat:

- Ved en anden lejlighed har jeg sagt, at der skal være fred i Mellemøsten, før der kan blive fred imellem de to museer på Ærø.

Hvorfor sagde du sådan ved de lejligheder?

- Jeg fik at vide som minister, at det var utrolig vanskeligt at få de to museer til at samarbejde, og så må man jo opgive det. Men jeg synes da stadig, det er en god idé. Over hele landet ser man jo museumssamarbejder. Alle de sønderjyske museer er gået sammen.

Og når du siger samarbejde, mener du så fusion?

- Ja, som regel består det i, at man har en fælles ledelse.

Hvorfor tror du, det er så svært at tage det skridt på Ærø, som mange andre har gjort?

- Jeg tror, konkurrencen mellem de to byer går 100 år tilbage i tiden, og det har jo også at gøre med færgeruterne.

Tror du på et tidspunkt, kravene til museerne bliver så store, at det på et tidspunkt bliver uundgåeligt?

- Nej, det tror jeg ikke, de bliver. Men der kan altid være fordele ved, at man henviser til hinanden, og at der er en vis arbejdsdeling, og at man har fælles markedsføring. Jeg er meget varm tilhænger af fælles markedsføring. For eksempel hvis man køber billet til dem begge to, får man det ene til halv pris. Sådan nogle samarbejder synes jeg, man skulle have alle steder.

Især på Marstal Søfartsmuseum er man bange for at miste sit særkende og måske også for at miste opbakning, hvis man bliver slået sammen. Hvordan skulle man komme ud over den frygt for, at man mister noget identitet?

- Der mangler åbenbart noget tillid, og et samarbejde skal jo bygge på tillid, så hvis den tillid ikke er til stede, så er det jo et problem og måske en hindring.

Og der kommer da heller ikke en anbefaling fra den tidligere til den nuværende kulturminister om at slå museerne sammen, selv om han altså selv synes, det er en god idé.

- Et samarbejde skal rumme fordele for begge museer, så jeg vil overhovedet ikke anbefale ministeren at slå museerne sammen, hvis de ikke ønsker det, siger han, og det synspunkt bakkes op af de konservatives Mads Boeberg Hansen fra Ærøs kommunalbestyrelse, som ville skulle godkende en eventuel fusion.

- Det starter med, at vi har to museer, der kan se en fordel i, at de bliver slået sammen, og det kan jeg konstatere, at det kan de ikke for nuværende. Vi kan komme i en situation, hvor vi bliver nødt til at skære museerne i støtten, fordi kommunen også fattes penge, og så kan det blive enden af det, at de bliver nødt til at acceptere det. Men vi kommer aldrig til at stemme for at tvinge en fusion igennem, siger han.

Annonce

Ved en anden lejlighed har jeg sagt, at der skal være fred i Mellemøsten, før der kan blive fred imellem de to museer på Ærø.

Bertel Haarder, MF og tidligere kulturminister (V)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lykkelig afslutning på Hamed Rezaiis sag

Endelig fik Hamed Rezaii sit svar. Og lykkeligvis for ham var det et positivt svar. Han har langt om længe fået den opholdstilladelse, han så inderligt har ønsket sig. Det er meget, han har været igennem. Lægeerklæringer har dokumenteret, at de psykiske traumer, han har fået som følge af sin opvækst i og flugt fra Afghanistan, har medført , at han lider af posttraumatisk stress syndrom. Bedre er det ikke blevet af, at hans sagsforløb har været en knudret affære med en del afslag og meget lang ventetid. Nu er det heldigvis overstået. Svaret er nået frem til Ærø, og så er der ikke så meget at sige til, at hans hoved var så fyldt med impulser, at hans umiddelbare behov egentlig var at slukke for hjernen og bare spille Playstation, efter han først havde kaperet, hvad nyheden betød for hans liv og færden. At der så også lige sniger sig yderligere en lettere grotesk detalje ind i sagsforløbet, er på bundlinjen underordnet for Hamed Rezaii. Det vigtigste for ham må være, at han har fået lov til at blive i landet. Nu kan han koncentrere sig om at passe sit arbejde og komme videre med bearbejdningen af PTSD'en. Og naturligvis kan han arbejde videre med integrationen i det samfund, han allerede er en del af. Den groteske detalje er måske også en anelse kendetegnende for et sagsforløb, hvor tidsplanen skred, og det har knebet gevaldigt med den gode og oplysende kommunikation fra Udlændingestyrelsen til Hamed Rezaii og familien Kjelsmark, som han har boet hos, mens hans ansøgning om at få en opholdstilladelse er blevet behandlet. Sidste krølle på sagen er, at Udlændingenævnet ved en fejl ikke fik fortalt Rezaiis advokat, at ansøgningen var gået igennem. Advokaten blev blot bedt om at fremskaffe nogle boligpapirer, og derfor kom det frem, at sagen var afsluttet med et lykkeligt resultat for Hamed Rezaii. Måske er det ikke den største fejl eller den tungeste opgave i hele sagsbehandlingen, der er kikset, men det er trods alt en ret vigtig oplysning, der ikke er blevet givet videre til først Hamed Rezaiis advokat og siden hovedpersonen selv. I sig selv behøver det ikke give meget røde ører. Fejlen har trods alt ikke alvorlige konsekvenser for sagen. Men samlet set, har sagsforløbet ikke været kønt. Set med positive øjne kan det slås fast, at der er lavet en sagshåndtering, der på nogle felter kan danne skole for, hvordan tingene ikke skal gøres. Adskillige små og store fodfejl undervejs har sat Hamed Rezaii under et unødigt mentalt pres, og det vil da være prisværdigt, hvis den slags fejl kan undgås i fremtiden. Han er jo ikke det eneste menneske, der befinder sig i en yderst sårbar position, hvor små administrative fodfejl kan få store menneskelige konsekvenser.

Annonce