Annonce
Svendborg

Se billederne: Busfuld bekymrede forældre, børn og pædagoger til demonstration i København

Knap 50 børn og voksne havde meldt sig til at tage med til Rådhuspladsen og demonstrere for minimumsnormeringer fra Svendborg med stop i Odense og Nyborg. Flere forældre tog fri sammen med deres børn for at demonstrere om minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Foto: Katrine Becher Damkjær
Forældre, børn, bedsteforældre og pædagoger fra Svendborg og Fyn tog fredag turen fra Svendborg til København for at demonstrere for at få minimumsnormeringer. Et forældreopråb, som kommer i kølvandet på forhandlinger på Christiansborg for netop at få minimumsnormeringer på finansloven.

Svendborg: - Minimumsnormering. Vi vil ha’ minimumsnormeeeering.

Omtrent 30 voksne og børn synger kraftfuldt med på minimumsnormerings-sangen, som kører over den velkendte melodi "La Guantanamera", som i folkemunde synges som "Toms karameller". Lyden fylder turistbussen op, mens Jesper Kiel fra Enhedslisten i Svendborg spiller op på sin guitar, og det er ikke svært at gætte, hvor bussen skal hen.

Første stop er Odense, herefter Nyborg inden endestationen på Rådhuspladsen i København, hvor de mange fynboer for alvor kan synge med til den store demonstration arrangeret af forældrebevægelsen ”Hvor er der en voksen”.

I midten af bussen sidder Tove Rygaard Kalkerup med Renee Hamilton. Tove kender udmærket til minimumsproblematikken. Hun har siden 1991 arbejdet som pædagog i Svendborg Kommune, og på de knap 30 år er der sket en verden til forskel på pædagogernes arbejdsforhold. Det er et problem, som der skal gøres noget ved, mener hun.

- Turene ud af huset er der ikke mere. Der er den årlige tur til jul i kirken, men ellers har vi ikke tid til det. Tidligere kunne vi sidde stille og roligt med en gruppe på måske syv, men det kan vi heller ikke mere. Der er hele tiden nogen, der skal overtøj på, skiftes eller på toilettet. Omsorgen går fra. Der er ikke nok hænder, fortæller Tove Rygaard Kalkerup.

Udover at være pædagog er hun bedsteforælder og bekymret for, hvordan fremtidens institutioner bliver for hendes børnebørn.

- Det er ikke så tit, at forældrene er på banen, så det er så godt det her. Det skal vi støtte op om, siger Tove Rygaard Kalkerup.

Annonce

Kort om "Hvor er der en voksen"

"Hvor er der en voksen?" er en forældrebevægelse sat i søen i marts 2019 for at sikre kvalitet og nærvær i de danske daginstitutioner.

Den kæmper for at få lovbundne og nationale minimumsnormeringer i børnehøjde, det vil sige en voksen til tre børn i vuggestuer og en voksen til seks børn i børnehaver.

Den 22. november er den nationale protestdag med demonstrationer og happenings i København, Aarhus og Herning. Håbet med den nationale protestdag er at holde alle børn hjemme og tømme institutionerne og samle så mange som muligt til protestdagen.

Har et ansvar

- Vil du have en chokoladekiks?

Simone Vinther rækker hånden ned i sin taske foran sig og trækker rutineret en chokoladekiks op til sin datter Rosa på tre år, som sidder ved siden af.

- Hvad med dig, Svale?

På den anden side ad gangen i bussen sidder hendes ældste datter, Svale, på fem år, som har gravet sig ned i sin flyverdragt.

Simone er netop en af forældrene, som i dagens anledning har taget fri fra arbejde og er med i bussen mod København. Som forælder og pædagog føler hun, hun har et ansvar for at stå frem og sige, at nok er nok.

- Jeg har fundet ud af, at jeg er uddannet til en branche, som jeg ikke kan stå inde for etisk eller moralsk. Det handler om brandslukning frem for tid og nærvær, fortæller Simone Vinther.

Hun er med for at vise sin støtte fysisk frem for at sidde derhjemme og holde fri med børnene fra daginstitutionen.

Et skridt ad gangen

Den store demonstration i København og forældreopråbet kommer netop nu for at lægge pres på de forhandlinger, der finder sted fra politisk side for at få minimumsnormeringer på finansloven.

- Jeg tror på, at vi når et lille stykke hver gang, så giver det noget til sidst. Hvis forældre bliver ved med at kræve, så må politikerne give efter på et tidspunkt, fortæller Tove Rygaard Kalkerup.

Hun frygter dog, at de ikke får mere, end de forlanger.

- Det er jo kun minimumsnormeringer, så jeg kan godt frygte, at det stopper der.

Men hvor pengene skal komme fra er et svært spørgsmål at svare på for både Tove Rygaard Kalkerup og Simone Vinther.

- Nogle vægter motorveje, andre vægter skatter. Det er et prioriteringsspørgsmål, hvad vi vægter mest, men det her er stadig et problem, som staten skal sætte midler af til, fortæller Tove Rygaard Kalkerup.

Hos Simone Vinther lyder et lignende svar.

- Jeg er ikke politiker eller finansminister. Jeg kan bare se konsekvenserne. Hvis vi ikke sætter ind i tide, så kommer vi til at betale for det i fremtiden, forklarer hun.

Efter et sidste stop i Nyborg går turen over broen til demonstrationen med afgang klokken 14.40 fra Rådhuspladsen, hvor den store flok ellers fortsætter ind til Christiansborg slotsplads. Protesten sluttes af med taler og sange, inden turen går hjem mod Fyn og Svendborg igen.

Minimumsnormeringer

BUPL (Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund) og forældrebevægelsen "Hvor er der en voksen?" kæmper for at få minimumsnormeringer på finansloven.

Den 26. juni 2019 mødtes S-regeringen og støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten og underskrev et forståelsesbrev, hvor de blev enige om, at minimumsnormeringer skal være et lovkrav og fuldt indfases i 2025.

I finanslovsforslaget har regeringen afsat 2,1 milliard kroner til en reservepulje, der blandt andet skal dække minimumsnormeringer, grøn omstilling og kultur.

Det er dette, regeringen er ved at finde pengene til i finansloven nu.

To af dem, som var med i bussen, var Tove Rygaard Kalkerup og Renee Hamilton. Tove er pædagog og kan se en tydelig forskel på de knap 30 år, hun har arbejdet i Svendborg Kommune. Der er mindre tid til fordybelse og nærvær. Foto: Katrine Becher Damkjær
Camilla Lysbjerg Fabricius har sammen med Tom Skovløkke (i midten) været med til at arrangere busturen mod København. Hun har samlet sin familie med mand og to af deres tre børn for sammen at tage afsted og demonstrere i de genkendelige gule trøjer fra "Hvor er der en voksen". Foto: Katrine Becher Damkjær
Med bussen var også Jesper Kiel fra enhedslisten i Svendborg, som spillede op i bussen. Både børn og voksne sang med på forskellige slagsange blandt andre minimumsnormeringssangen. Foto: Katrine Becher Damkjær
Børn og voksne var iført de genkendelige gule trøjer fra "Hvor er der en voksen" og flere blev også malet og tegnet i hovedet med ordene "Hvor er der er en voksen". Foto: Katrine Becher Damkjær
To af dem, som var med i bussen, var Tove Rygaard Kalkerup og Renee Hamilton. Tove er pædagog og kan se en tydelig forskel på de knap 30 år, hun har arbejdet i Svendborg Kommune. Der er mindre tid til fordybelse og nærvær. Foto: Katrine Becher Damkjær
Rikke Hunsdahl, formand for BUPL Fyn, havde medbragt to store brunsviger kagemænd. Hun holder den her med medlem af styringsgruppen Camilla Lysbjerg Fabricius Eriksen. Foto: Katrine Becher Damkjær
Tom Skovløkke var kaptajn på turen til København fredag formiddag, hvor 50 børn og voksne havde meldt sig til at tage med til Rådhuspladsen og demonstrere for minimumsnormeringer. Foto: Katrine Becher Damkjær
Knap 50 børn og voksne havde meldt sig til at tage med til Rådhuspladsen og demonstrere for minimumsnormeringer fra Svendborg med stop i Odense og Nyborg. Flere forældre tog fri sammen med deres børn for at demonstrere om minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Foto: Katrine Becher Damkjær
Knap 50 børn og voksne fra Fyn havde meldt sig til at tage med til Rådhuspladsen og demonstrere for minimumsnormeringer fra Svendborg med stop i Odense og Nyborg. Flere forældre tog fri sammen med deres børn for at demonstrere om minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Foto: Katrine Becher Damkjær
Bussen kørte fra Svendborg klokken 11.15 og stoppede ellers i Odense og i Nyborg, inden den kørte videre mod Rådhuspladsen i København. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sydfyn skal selv puste indhold i byggeboomet

Engang sagde man, at folk flyttede til Sydfyn for at redde verden. Det var første bølge af tilflyttere, der i 70'erne kom for - som det blev sagt - at redde verden. Så kom anden bølge af tilflyttere lige omkring årtusindskiftet, og de kom - sagde man - for at redde sig selv og familien. Hvad der nu er grund til, at især flere københavnere flytter hertil igen, skal vi lade være usagt, men faktum er, at de kommer og på den måde måske kan være med til at skabe fornyet liv i vores område. I denne uge har vi her i avisen sat fokus på det historiske byggeboom, der er i gang på Sydfyn. Det magiske tal 1151 har fundet vej til manges læber denne uge, og det med god grund: 1151 nye boliger vil efter planen skyde op på Sydfyn fremover, og bliver det realiseret, så er det jo intet mindre end ny historieskrivning med afgørende betydning for området her. Nuvel, i dag kan vi så også fortælle, at det ikke er alle, der tror på, at boligprojekterne er realistiske. Måske er de endda alt for optimistiske i forhold til de fremskrevne befolkningsprognoser. Sådan lyder det i hvert fald fra direktøren for Boligøkonomisk Videncenter. Det er bestemt værd at lytte til - ligesom ordene fra en af investorerne bag byggeboomet. Direktør i Guldfeldt Tømrer-Murer og Hans Jørgensen og Søn, Claus Larsen, sagde netop til avisen i mandags, at det meste af byggeboomet måske skyldes tilfældigheder. De to markante vurderinger af byggeboomet fra to eksperter på området må gerne give os lidt at tænke over, for hvad kan det sige os her på Sydfyn? Det kan sige os, at vi selv skal lægge en mængde energi i at få tingene til at ske, helt som der nu er planlagt med. Altså: For at de 1151 boliger kan blive realiseret, så skal vi gøre et ekstra stykke arbejde for at få folk til rent faktisk at flytte hertil og flytte ind i de boliger. Og her kan det være smart lige at se på, hvordan vi hidtil er lykkedes med at tale os selv, hinanden og vores område op. Selvom det ikke er velset at henlede opmærksomheden på noget, vi kunne være bedre til, så er det måske netop værd at gøre her midt i vores arbejde med at finde champagneflaskerne frem. Det er super, at der bygges. Det er super, at det nu også er investorer uden for vores område, der har lyst til at investere her - og det er super, at københavnerne kommer. Men vi skal selv gøre arbejdet med at få bolden endeligt i mål. Altså få byggeboomet ændret til at bosætningsboom. Vi har en veludviklet evne til at ville vende tingene et par ekstra gange, finde nogle fluer i suppen eller slet og ret tale tingene lidt ned her på Sydfyn. Hvad vi måske også har kunnet se i DI's erhvervsanalyse, hvor vi igen røg ned af listen i år. Så kære Sydfyn: Tro nu på det. Gå nu med ind og vær med til at realisere planerne. Også selvom det kræver, at vi slår nogle befolkningsprognoser, der ikke helt forudser samme gode udvikling. Men folk gider godt vores natur og byliv. Men de gider ikke sure, bagudstræbende mennesker, der ikke har ideer til fremtiden og kort sagt er gået i stå i frustration over, at fortiden ikke kommer igen. Vi har en stor chance for at puste et ordentligt indhold i det, der lige nu er et byggeboom. Og ærlig talt: Skulle vi ikke gribe den?

Faaborg-Midtfyn

En afreven fingerspids, leg med pukkelhvaler og gudesmuk natur: Lisbeths jordomsejling endte i Dyreborg

Annonce