Se billederne: Busfuld bekymrede forældre, børn og pædagoger til demonstration i København

Svendborg: - Minimumsnormering. Vi vil ha’ minimumsnormeeeering.

Omtrent 30 voksne og børn synger kraftfuldt med på minimumsnormerings-sangen, som kører over den velkendte melodi "La Guantanamera", som i folkemunde synges som "Toms karameller". Lyden fylder turistbussen op, mens Jesper Kiel fra Enhedslisten i Svendborg spiller op på sin guitar, og det er ikke svært at gætte, hvor bussen skal hen.

Første stop er Odense, herefter Nyborg inden endestationen på Rådhuspladsen i København, hvor de mange fynboer for alvor kan synge med til den store demonstration arrangeret af forældrebevægelsen ”Hvor er der en voksen”.

I midten af bussen sidder Tove Rygaard Kalkerup med Renee Hamilton. Tove kender udmærket til minimumsproblematikken. Hun har siden 1991 arbejdet som pædagog i Svendborg Kommune, og på de knap 30 år er der sket en verden til forskel på pædagogernes arbejdsforhold. Det er et problem, som der skal gøres noget ved, mener hun.

- Turene ud af huset er der ikke mere. Der er den årlige tur til jul i kirken, men ellers har vi ikke tid til det. Tidligere kunne vi sidde stille og roligt med en gruppe på måske syv, men det kan vi heller ikke mere. Der er hele tiden nogen, der skal overtøj på, skiftes eller på toilettet. Omsorgen går fra. Der er ikke nok hænder, fortæller Tove Rygaard Kalkerup.

Udover at være pædagog er hun bedsteforælder og bekymret for, hvordan fremtidens institutioner bliver for hendes børnebørn.

- Det er ikke så tit, at forældrene er på banen, så det er så godt det her. Det skal vi støtte op om, siger Tove Rygaard Kalkerup.

- Vil du have en chokoladekiks?

Simone Vinther rækker hånden ned i sin taske foran sig og trækker rutineret en chokoladekiks op til sin datter Rosa på tre år, som sidder ved siden af.

- Hvad med dig, Svale?

På den anden side ad gangen i bussen sidder hendes ældste datter, Svale, på fem år, som har gravet sig ned i sin flyverdragt.

Simone er netop en af forældrene, som i dagens anledning har taget fri fra arbejde og er med i bussen mod København. Som forælder og pædagog føler hun, hun har et ansvar for at stå frem og sige, at nok er nok.

- Jeg har fundet ud af, at jeg er uddannet til en branche, som jeg ikke kan stå inde for etisk eller moralsk. Det handler om brandslukning frem for tid og nærvær, fortæller Simone Vinther.

Hun er med for at vise sin støtte fysisk frem for at sidde derhjemme og holde fri med børnene fra daginstitutionen.

Den store demonstration i København og forældreopråbet kommer netop nu for at lægge pres på de forhandlinger, der finder sted fra politisk side for at få minimumsnormeringer på finansloven.

- Jeg tror på, at vi når et lille stykke hver gang, så giver det noget til sidst. Hvis forældre bliver ved med at kræve, så må politikerne give efter på et tidspunkt, fortæller Tove Rygaard Kalkerup.

Hun frygter dog, at de ikke får mere, end de forlanger.

- Det er jo kun minimumsnormeringer, så jeg kan godt frygte, at det stopper der.

Men hvor pengene skal komme fra er et svært spørgsmål at svare på for både Tove Rygaard Kalkerup og Simone Vinther.

- Nogle vægter motorveje, andre vægter skatter. Det er et prioriteringsspørgsmål, hvad vi vægter mest, men det her er stadig et problem, som staten skal sætte midler af til, fortæller Tove Rygaard Kalkerup.

Hos Simone Vinther lyder et lignende svar.

- Jeg er ikke politiker eller finansminister. Jeg kan bare se konsekvenserne. Hvis vi ikke sætter ind i tide, så kommer vi til at betale for det i fremtiden, forklarer hun.

Efter et sidste stop i Nyborg går turen over broen til demonstrationen med afgang klokken 14.40 fra Rådhuspladsen, hvor den store flok ellers fortsætter ind til Christiansborg slotsplads. Protesten sluttes af med taler og sange, inden turen går hjem mod Fyn og Svendborg igen.