Annonce
Ærø

Begejstrede færgegæster hyldede Ærøs nye færge: - Det er fantastisk vidunderligt

Fotos: Katrine Becher Damkjær

Begejstringen var stor blandt de fremmødte færgegæster, da Ærøs nye færge, ærøexpressen, blev fejret med dåb og taler.

Her er fem reaktioner.

Annonce

1) Mai-Britt Rosendal, Marstal

Mai-Britt Rosendal var begejstret over den nye færge. Foto: Katrine Becher Damkjær

- Det er den perfekte dag. Det er fantastisk vidunderligt, siger Mai-Britt Rosendal, som bor 50 meter fra færgelejet.

Hun har en kæreste i Irland, og de to har længe haft et langdistanceforhold, som nu bliver lidt kortere.

- Nu kan han tage færge direkte til Marstal og tage tre skridt, og så er han oppe hos mig. Før boede jeg i udkanten, nu bor jeg i centrum og med udsigten til verden, siger hun og mener, det gør en stor forskel.

- Det er en psykologisk forskel også. Vi er nu i centrum igen, og så synes jeg, det er smukt, at Marstal bare gør det. Nu har vi et samlet Ærø med en færge i hver by.

2) Anne Olsen, Marstal

80-årige Anne Olsen glæder sig over den nye marstalfærge. Foto: Katrine Becher Damkjær

- Jeg skal da fejre dagen sammen med alle andre. Det bliver sjovt, siger 80-årige Anne Olsen kort før dåben.

Hun glæder sig til, at færgen vender tilbage til hendes hjemby.

- Vi har sagt goddag og farvel i mange år, især til dem, der er til søs. Jeg kommer til at føle mig tættere på fastlandet, siger hun.

Hun regner med, at færgen kommer til at betyde noget for handelslivet i Marstal og kommer selv til at tage den, for eksempel på ture til Svendborg. Men hun vil ikke nødvendigvis kun tage den rute.

- Det kommer an på, hvad der lige passer, siger hun og synes, det er en stor dag for byen.

- For Marstal var jo den første by, der fik en færge.

3) Hans Krull, København

Hans Krull har skabt den nye færgeplakat. Foto: Katrine Becher Damkjær

Hans Krull, som har familie på Ærø mange generationer tilbage, har kreeret færgeplakaten til Ærøxpressen, som kunne købes på dagen. Han står også bag skulpturen på havnen til minde om de faldne søfolk under Anden Verdenskrig.

Og på den anden side af havneløbet ses den sagnomspundne mole, som marstallerne selv byggede. Kunstneren drager en parallel til den nye færge.

- Når man siger til ærøboerne, at der er noget, de ikke må, gør de det alligevel. Det fungerer nærmest som omvendt psykologi. Og ligesom molen er færgen en nødvendighed.

4) Jan Sørensen, Marstal

Jan Sørensen ser frem til en kortere tur til Falster. Foto: Katrine Becher Damkjær

- Det bliver en god dag, det er jeg sikker på, siger Jan Sørensen, som glæder sig over, at der nu igen er en færge til og fra Marstal.

- Jeg har børn og børnebørn på Falster, så nu slipper vi for den lange køretur. Det bliver roligere og mere afslappet, siger han og regner med at bruge færgen et par gange om året.

- Og børnene og børnebørnene kommer også til at bruge den, så det er hele familien, der vil bruge den.

Han tror på forretningen bag færgen bliver sund.

- Jeg tror, chancerne er gode. Der sker selvfølgelig mere om sommeren, men det skal nok gå.

5) Erik Jørgensen, Rudkøbing

Erik Jørgensen (SF) ser frem til et godt samarbejde mellem Ærø og Langeland. Foto: Katrine Becher Damkjær

- Jeg er her for at støtte færgen. Vi er glade for, at der kommer en færge. Alt det bøvl, der har været, lægger vi bag os, og nu ser vi fremad, siger den langelandske politiker (SF) og henviser til de politiske uenigheder om færgelejet i Rudkøbing.

Han er her sammen med byrådskollegaen Ulrik Kølle Hansen (V).

- Jeg tror da på, at turismen kan blive styrket, hvis vi arbejder sammen. Om det kan gå på helårsbasis må vi se, men det er jo også lidt af et eksperiment. Hvis man ikke bor på Ærø, tror jeg ikke, man forstår, hvad det her betyder, siger Erik Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Balancen skal tilbage på dagsordenen

Forventningerne til dette års finanslov har været store, og det er helt naturligt, at rigtig mange har sat næsen op efter at få en bid af kagen. Vi har trods alt skiftet regering for et lille halvt års tid siden, og der blev lovet både lidt her og lidt hist i løbet af valgkampen. Der er blevet talt meget om at bringe Danmark i balance i løbet af de seneste fire år. Både den tidligere og den nuværende regering har pointeret, at det har afgørende betydning for vores samfund, at balancen findes - og den er ikke helt på plads lige nu. Derfor er signalerne fra regeringen og støttepartierne heller ikke behagelige, når vi ser på udmeldingerne efter forhandlingerne. En udligningsreform er fortsat i restordre, og det er ikke, fordi der ikke er blevet talt højt og tydeligt om behovet. Der tegner sig dog desværre et billede af, at Mette Frederiksen og hendes regering taler mindre og mindre om det, siden hun og hendes folk har indtaget ministerkontorerne. Og så er der en lille, men ikke uvæsentlig post, som heller ikke har fundet plads i aftalen: landevejsprincippet. Det står der ikke et kvæk om i aftalen, og det er ærgerligt og lidt bekymrende. Landevejsprincippet har stor betydning for en ø som Ærø. Vi har for længst kunnet konstatere, at de lavere priser uden for højsæsonen har gavnet øen, og det har gavnet alle de mennesker, som tidligere egentlig gerne har villet en tur til Ærø, men et kig ned i pengepungen har sat en stopper for besøget. Sådan er det ikke længere, og det er fint, men vi mangler fortsat det sidste skub, så vi også får højsæsonen med ind under landevejsprincippet. Ærø og mange andre danske øer vil have stor gavn af en fuld implementering af landevejsprincippet. Det vil styrke de mindre samfund og binde landet bedre sammen. Derfor er det ærgerligt, at der ikke er blevet plads til det i finanslovsaftalen. Selvfølgelig er det ikke alt, der kan klemmes ind i en finanslovsaftale. Nogle elementer må ofres, hvis andre skal have plads, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at der for eksempel også er et stærkt behov for ekstra opmærksomhed på normeringen i daginstitutionerne. Og skal der tilføres penge til det område, er der nogle områder, der må holde for. Det er et simpelt vilkår, når der skal laves en finanslov. Ind til videre er det dog et bekymringspunkt, at regeringens fokus på at bringe balance mellem landsdelene og by og land ser ud til at være sat på pause. Eller bare gemt lidt væk. Det må og kan regeringen helt afgjort gøre langt bedre.

Faaborg-Midtfyn

En afreven fingerspids, leg med pukkelhvaler og gudesmuk natur: Lisbeths jordomsejling endte i Dyreborg

Mad og drikke

Morten Aagaard glæder sig til første jul i chokoladebutikken i Odense: Han tager konstant temperaturen på sine brune dogmer

Annonce