Annonce
Ærø

Bedst på Fyn: Ærøs biblioteker har mange besøg per borger

Biblioteksleder Lasse Wilsdahl er glad for den fine placering til Ærø Folkebibliotek. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Ærø Folkebibliotek placerer sig bedst af alle biblioteker i de fynske kommuner i en ny opgørelse af antal biblioteksbesøg per borger i kommunen.

Ærø: Ærø Folkebibliotek er højest placeret af de fynske kommuner og nummer syv på landsplan, når det kommer til, hvor meget lånerne bruger bibliotekerne. Det viser en analyse, som er bragt på webmediet find-a-kasse-priser.dk, og som mediebureauet WebHub Media står bag. Analysen bygger på tal fra Danmarks Statistik.

Gribskov Kommune ligger i top med 23 årlige biblioteksbesøg per borger, Helsingør er nummer to med 16, og Tårnby, Bornholm og Gladsaxe deler tredjepladsen med 12 besøg. Mens altså Ærø kommer ind på en delt syvendeplads sammen med Glostrup med 10 årlige besøg per borger. Middelfart og Langeland er næste fynske kommuner med ni årlige besøg, mens landsgennemsnittet er seks årlige besøg.

Lasse Wilsdahl, som er leder af de to biblioteker i Marstal og Ærøskøbing, er glad for den flotte placering.

- Jeg synes, det er superdejligt. Det er rigtig fedt, at folk bruger os. Det er jo borgernes hus. Og det er godt, at vi har den politiske opbakning, vi har, til bibliotekerne. Og vi har to biblioteker, der ligger rigtig centralt i de to store byer. Det betyder meget for os, at brugerne synes, det er nogle steder, de gerne vil opholde sig.

Annonce

Litteraturen fylder stadig

I Lasse Wilsdahls bog er der mange grunde til de ærøske bibliotekers popularitet. Blandt andet er der den landsdækkende tendens til, at bibliotekerne i dag også bliver brugt til mange andre ting end blot at låne bøger.

- Det er meget et samlingssted. Det er et sted, ungerne går hen efter skole, folk kommer og læser avisen, og vi har skrivegrupper og læsegrupper, der mødes på biblioteket, nævner han og fortæller, at en del faste brugere kommer rigtig meget på biblioteket.

Derudover er der mange turister, der bruger biblioteket, hvoraf nogle opretter sig som brugere og låner bøger med hjem i fritidshuset, og så er der på Marstal Bibliotek både en borgerservice light-funktion og turistinformation, som begge tegner sig for en del af besøgene, forklarer Lasse Wilsdahl.

Men litteraturen skinner stadig igennem i meget af det liv, der er på biblioteketerne, blandt andet i de mange arrangementer, der holdes, mener bibliotekslederen. Senest har forfatteren og tilflytteren Julie Gufler arrangeret en foredragsrække med seks nye, unge forfattere.

- Jeg er også glad for, at litteraturen stadig fylder rigtig meget, siger Lasse Wilsdahl.

Ifølge Danmarks Statistik er der 1841 aktive personlige lånere på Ærø Folkebibliotek. Heraf er der 408 aktive lånere, der er bosat i andre kommuner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sorte aktier sender et dårligt signal

Det er småpenge i den store sammenhæng, Ærø Kommune har investeret i såkaldte sorte aktier. 62.000 kroner er der for eksempel investeret i oliefirmaet Shell, og det er den klart største post af de forkætrede sorte aktier, kommunen har i deres aktieportefølje. Den består af aktier for rundt regnet 42 millioner kroner. Det er en forsvindende lille del med andre ord. Den ville knap kunne ses, hvis man stillede det grafisk op. Vi taler om langt under en procent. Alligevel skurrer det. Vi er nødt til at forholde os meget aktivt til de udfordringer, klimaet giver os, og investeringer i sorte aktier er altså investeringer i virksomheder, som bidrager til et negativt CO2-regnskab. I forbindelse med folketingsvalget for snart et halvt år siden, spurgte en ung mand på et vælgermøde, hvor meget politikerne skal bestemme, og hvor meget det skal være op til befolkningen, når det gælder adfærdsændring til gavn for klimaet. Svarene fra politikerne var meget forskellige. Nogle fastslog, at en skarp politisk styring er vejen frem, mens andre afviste at detailstyre befolkningens dagligdagsbeslutninger. Tydelig var bevidstheden dog om, at politiske beslutninger vedrørende miljøet er toneangivende for befolkningen. De viser en retning. Hvilken retning er det så, flertallet i Ærøs økonomiudvalg angiver med beslutningen om ikke at røre ved de sorte aktier? Der er noget økonomisk ansvarlighed. Der bliver peget på, at budgettet er tilrettelagt efter blandt andet forventningerne til aktieinvesteringerne, og laves der om på den præmis, skubber det til budgettet. Det er godt og validt. Samtidig sendes der et signal til borgerne om, at kommunen på det punkt ikke går forrest i kampen for miljøet. Selv om der kun er tale om et lille beløb, så er det signalværdien, der er interessant. For hvem er det egentlig, der skal gå forrest? Burde det ikke være politikerne, der på vegne af samfundet viser det nødvendige mod? Det kan selvfølgelig også betragtes som mod at gå imod en folkestemning, men er det mod på de fremtidige generationers vegne eller er det fodslæberi? I bund og grund overdrager politikerne det at vise mod til befolkningen. Svære beslutninger er en del af det politiske lod, og når det handler om klimaet, er det nogle gange en nødvendighed at lade økonomikortet blive i baglommen. For ja, det koster penge at finde mere klimavenlige løsninger. Men i ren Greta Thunbergsk stil kan vi også stille spørgsmålet: Har vi råd til at lade være med at betale regningen? Politikere står med den notoriske udfordring, at der stort set aldrig er penge nok til at indfri alle ønsker og visioner. Opgaven er så at prioritere, hvad der er vigtigst. En omprioritering af aktieinvesteringerne væk fra sorte aktier har mestendels signalværdi, og her må Ærøs politikere overveje, hvilket signal de som folkevalgte helst vil sende.

Annonce