Annonce
Ærø

Beder om hjælp fra Christiansborg: Borgmester til ministermøde

Borgmester Ole Wej Petersen (S) skal mandag mødes med partifælle og indenrigminister Astrid Krag på Christiansborg. Arkivfoto: Steen Brogaard og Katrine Becher Damkjær
Ole Wej Petersen skal mødes med indenrigsminister Astrid Krag for at diskutere bryllupsturisme og Søby Havns fremtid.
Annonce

Ærø: Mandag drager borgmester Ole Wej Petersen (S) og kommunaldirektør Allan Krogh Filtenborg til Christiansborg for at mødes med indenrigsminister Astrid Krag (S) og tale om hele to sager, der berører Ærøs fremtid.

Første møde bliver sammen med borgmestrene fra Tønder, Fanø, Sønderborg og Langeland Kommuner.

- Vi skal have en snak med ministeren om bryllupsturismen, og hvor sløjt det står til. Og der vil vi gerne have, der bliver hurtigt reageret, så vi kan få det op i gear igen. Jeg ved, embedsværket presser på for at lade den nuværende ordning bestå, men jeg håber, vi kan overbevise Astrid Krag om, at det ikke er til vores fordel, fortæller Ole Wej Petersen.

Efter det møde skal Ærøs borgmester og kommunaldirektør mødes alene med Astrid krag for at snakke om Søby Havn.

- Vi har lovet at støtte Søby Havn med 40 millioner kroner til den planlagte udvidelse, under forudsætning af at vi kan låne pengene. Og der har vi administrativt fået afslag, så nu vil vi gerne snakke med ministeren om, om der er andre måder at ordne det på, så vi fra kommunens side har mulighed for at støtte den - i vores øjne - meget vigtige havneudvidelse, forklarer Ole Wej Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce