Annonce
Svendborg

Bedemand i Svendborg advarer: Pas på telefonsvindel i forbindelse med dødsfald

Det er ikke ualmindeligt, at svindlere kontakter efterladte og hævder at være fra banken, men nu påstår de også, at de er fra skifteretten. Så pas på, lyder advarslen fra bedemand Morten Bytoft. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Bedemand Morten Bytoft er blevet kontaktet af en kvinde, som netop har mistet sin mand og er blevet ringet op af en mand, som hævdede at repræsentere Skifteretten og forlangte et få hendes cpr-nummer. Pas på svindlere, lyder advarslen fra bedemanden.

Svendborg: Uanset hvem der er i den anden ende, skal man ikke oplyse sit cpr-nummer i telefonen.

Det må være moralen i beretningen fra Morten Bytoft, der ejer Den lokale bedemand Svendborg.

Han fortæller, at han forleden havde besøg af en ældre kvinde, som egentlig bare ville udfylde en "min sidste vilje" - altså et dokument til hjælp for de pårørende, når hun er død.

Og at samtalen bredte sig ud over det.

- Hun fortæller, at vi har begravet hendes mand først på ugen, og at hun er blevet ringet op af Skifteretten nogle dage efter, siger Morten Bytoft, som undrede sig over, at hun havde hørt fra Skifteretten så hurtigt.

- Så jeg spørger ind til det, og så fortæller hun, at manden i telefonen sagde, at han havde talt med hendes datter, og at han lige skulle have hendes cpr-nummer, siger han om kvinden, som svarede beredvilligt. Men var udfordret af, at hun ikke på stående fod kunne huske de sidste fire cifre, hvilket hun meddelte manden i røret.

- Han siger, at det er meget vigtigt, at han får dem, og da hun spørger ham, hvad der ellers vil ske, svarer han, at hun vil miste alle sin mands penge, fortæller Morten Bytoft.

Det fik kvinden til at konkludere, at så var hun nødt til at ringe til sin datter, og det faldt ikke i god jord.

- Da hun siger det, knalder han røret på, siger Morten Bytoft.

Annonce

Ændring i skifteretten

At pårørende bliver forsøgt bedraget, mens de er sårbare i kølvandet på et dødsfald, er ikke nyt.

Morten Byskov er stødt på adskillige eksempler på, at efterladte er blevet kontaktet af personer, som har hævdet at være fra banken. Og har forlangt at få udleveret et cpr-nummer.

Men det er nyt, at de nu også påstår, at de er fra skifteretten, og Morten Bytoft mener, at det kan have noget at gøre med, at Skifteretten i Svendborg er på vej med en ændring.

Hidtil har det været sådan, at de pårørende selv skulle kontakte skifteretten, men frem over bliver det omvendt.

Det er sådan set helt fornuftigt, mener Morten Bytoft, som dog anfører, at folk dermed er mindre skeptiske, når nogen pludselig ringer og hævder at repræsentere netop skifteretten.

Han har derfor en anbefaling.

- Man skal være meget tilbageholdende med at give oplysninger, når nogen hævder at ringe fra en instans - også selv om det ligger meget dybt i især den ældre generation at være autoritetstro, siger han.

Skifteretten: Vi beder ikke om cpr-nummer

Når det kommer til at udlevere cpr-numre til skifteretten, kan man godt gå endnu videre end til bare at være tilbageholdende.

Det fortæller Pia Skov Hansen, der er leder af Skifteretten i Svendborg.

- Hvis man bliver bedt at oplyse sit cpr-nummer, så skal man ikke gøre det. For så er det slet ikke os, man har i røret. Vi beder hverken om cpr-nummer eller kontonummer, for de oplysninger har vi i forvejen, siger hun.

Hun bekræfter, at Skifteretten i Svendborg er på vej med en ændring, som indebærer, at retten ringer til kontaktpersonen - og ikke omvendt.

- Vi har oplevet, at ventetiden på telefonen har været meget lang. Så når vi laver det om, er det for at give en bedre service, siger Pia Skov Hansen og oplyser, at ordningen træder i kraft torsdag 28. november. Og at kontaktpersonerne forinden får et brev med detaljer.

- Der står, hvilken dag og på hvilket tidspunkt vi ringer. Det kan for eksempel være mellem klokken 8 og 8.30, siger Pia Skov Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Min mening: Vi er på vej

Nu har vi jo lært i skolen, at det, der kan måles og vejes, er det, der er. Altså det vi alle kan blive enige om: En meter er en meter og et kilo et kilo og så videre. Højde, bredde, længde og tyngde og kroner og øre, så når vi snakker sammen, kan vi være enige om indholdet af det, vi siger til hinanden – tror vi. For psykologer og den slags insisterer på, at det kun er 10-20 procent af det, vi opfatter i en samtale, der kommer fra ordenes eksakte udsagn. Resten af det vi opfatter, er signaler fra samtalepartnerens krop, holdning, toneleje og øjne. Det vil altså sige, at hovedparten af det, vi får ind via en samtale, består af følelsesmæssige indtryk. Opfatter vi ironi, der betyder, at udsagnet skal forstås omvendt, hvordan skal vi så svare. Opfatter vi vrede, der aktiverer vores angst, der skævvrider verdens billede, så bliver vores svar, et svar på en følelse og ikke på spørgsmålet. Står der en og taler om kvantefysik og flirter hæmningsløst så universet slet ikke ligner det, vi troede, vi var enige om, ja så ender samtalen måske galakser væk. Det vi nu kan være enige om er altså, at over halvdelen af vores kommunikation består af elementer, vi ikke rigtig har noget navn på, ingen definition af, på den måde vores ”vidensamfund” foretrækker det. Det, vi har, er en fælles fornemmelse af, at det er følelser, vi udveksler og bruger til at bære vores udsagn. Men vi har kun et fattigt sprog for hele den gryde i vores krop og sind, som er den følelserne bobler i. Hvis vi insisterer på at kende hele billedet af vores virkelighed, må følelsernes sprog og udtryk have bedre plads end i dag. I den anledning vil jeg sige at der er nyheder og hjælp på vej. Hør her: ”Vores følelser er ligeså meget en realitet som træerne, fasanerne og de andre mennesker er, og de er bestemmende for, hvordan vi oplever os selv. Når vi slipper tvivlen og mindreværdet og de andre negative forestillinger om os selv, er der stadig følelser, men de er positive. Når jeg slipper tvivlen, ligger tilliden der. Når jeg holder op med at være vred, er jeg fyldt med tålmodighed, og når jeg opgiver at være angst, kommer trygheden og glæden ved mig selv og livet tilbage”. Citatet kommer fra en bog, som snart udkommer på forlaget ”Den indre alpehue”. Den er fuld af forklaringer i øjenhøjde på det væld af følelser og reaktionsmønstre, der stiller sig i vejen for vores ligeværdige samtaler og samvær. Ord som afklarer det rod, vi går og laver for os selv og hinanden. Med ordene kommer erkendelsen: Jeg har selv ansvaret for mit liv. Så fat mod, og tag styring. Det er ikke skæbnen, der lægger din kurs på jorden. Det gør du selv, så du kan ligeså godt komme i gang ved kompasset og rattet.

Annonce