Annonce
Erhverv

Beboerformand om salget af Skårup Seminarium: Frygtede, det ville blive revet ned

Jørgen Erik Kristensen er glad for, at der er udsigt til liv i Skårup Seminarium, som har stået tomt siden 2011. Arkivfoto: Tim K. Jensen
Formanden for Skårup Sogns Borgerforening er glad for, at de forladte Skårup Seminarium er solgt. Han har frygtet, at bygningerne ville lide samme skæbne som kroen, der blev revet ned i 1960'erne.

Skårup: Skårup havde engang en kro, men det har landsbyen ikke længere.

Og Skårup Sogns Beboerforenings formand, Jørgen Erik Kristensen, er derfor glad for nyheden om, at Skårup Seminarium efter godt otte år på markedet er blevet solgt.

- De brækkede kroen ned engang i 1960'erne, og jeg har da gået med tanken, om det samme ville ske med seminariet, fortæller beboerformanden, som egentlig ikke har haft de helt store ønsker til, hvad der skulle fyldes i bygningerne.

- Det er nærmest ligegyldigt, hvad der sker, bare der sker noget. For det er ærgerligt at have sådan nogle flotte, gamle bygninger stående tomme lige midt i byen. Det dér Lillebælts-fidus (University College Lillebælt, red.), der ejer dem, har ikke gjort andet end at sætte lidt varme på, og så ved vi jo godt, hvad tidens tand gør ved sådan nogle bygninger, siger Jørgen Erik Kristensen.

Beboerformanden tager vel imod nyheden om, at køberen, Niels Pedersen, vil lave seniorboliger.

- Det er sgu dejligt. Det vil styrke brugsen, og det kan også være, der vil falde noget af til os andre, siger Jørgen Erik Kristensen, der har rundet 72 år, men stadig driver en vinduespudservirksomhed.

Han er ikke så meget i tvivl om, at det kan lade sig gøre at lokke seniorerne til et otium i landsbyen.

- Skårup har udviklet sig meget de seneste 10 år. Der er kommet 200 nye boliger til, og vi har fået Skårup Kultur- og Fritidscenter, som blandt andet har et godt, stort bibliotek. Desuden ligger seminariet centralt placeret i byen, og alle de ting betyder noget for ældre mennesker, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Efter lancering af kæmpeplan: Borgmester lover masser af dialog med borgerne

Annonce