Annonce
Ærø

Beboere gør protest mod ny 12 meter høj bådhal på Reberbanen

Beboere i området omkring Reberbanen har gjort indsigelser mod en ny bådhal i industrikvarteret på Reberbanen i Marstal. Sagen behandles i Teknik-, Miljø og Havneudvalget torsdag. Arkivfoto: Lasse Hansen
Det skæmmer området, ødelægger udsigten og det giver ingen mening med en maritim virksomhed i industrikvarteret på Reberbanen i Marstal. 16 naboer har gjort indsigelser til sag om ny bådhal, der skal behandles på Teknik-, Miljø- og Havneudvalget torsdag.
Annonce

Marstal: 16.

Det er så mange, der har sat deres underskrift på en indsigelse mod en ny bådhal, der planlægges at blive bygget på erhvervsområdet på sydsiden af Reberbanen i Marstal. Alle underskriverne er folk, der bor i nærheden af den måske nye hal, som HCC Bådeværft gerne vil bygge, da de står og mangler plads.

Sagen skal på Teknik-, Miljø og Erhvervsudvalget torsdag eftermiddag, hvor udvalget skal tage stilling til, hvorvidt man vil godkende bebyggelsen, der på grund af højden kræver dispensation fra lokalplanen, som p.t. kun tillader en højde på 8,5 meter.

Ifølge en af underskriverne, Hans Christiansen, der bor på Reberbanen 68, er en af ankerne ved et sådant nyt byggeri netop højden.


Hallen vil dominere området, sænke priserne på boligerne i området, og det vil blive en visuel katastrofe.

Hans Christiansen, underskriver af indsigelse til byggeri


- Vi siger nej til en 12 meter høj hal, der er så stor, at den kan sammenlignes med Ærø Hallen - og som endda er meget længere end den, siger Hans Christiansen.

- Hallen vil dominere området, sænke priserne på boligerne i området, og det vil blive en visuel katastrofe, mener Hans Christiansen.

- Alle ejendomme vil blive frataget udsigten til Marstal by samt det åbne hav, tilføjer han.

Ligeledes pointeres der i indsigelsen, at:

"Den ønskede bygning er decideret i modstrid med alle tre punkter i formålsparagraffen. Der tages ikke hensyn til Ærøs unikke landskab, tværtimod. Det ligger i et drikkevandsområde, og nu vil man ordne skibe der - skibe, hvis bundmaling er notorisk berygtet for sin giftighed", skrives der.

Hans Christiansen, Marstal, er en af underskriverne på indsigelsen mod en ny bådhal. Den vil blandt andet være en visuel katastrofe, mener han og 15 andre beboere i området. Arkivfoto
Annonce

Hvorfor ikke på havnen?

Hvad Hans Christensen heller ikke forstår er, hvorfor en maritim virksomhed skal op i et industrikvarter. Det vil øge trafikken på en vej, der allerede i dag er meget befærdet.

- Jeg undrer mig over, hvorfor sådan en bygning, der skal rumme skibsbyggeri, skal være på Reberbanen. Det hører da til på havnen. Alternativt må hallen som minimum kunne være på Nørremarksvejen eller Industrivej, foreslår han.

Administrationen har dog i sagsfremstillingen til torsdagens udvalgsmøde undersøgt den sag nærmere, og skriver: "Marstal Havn er fuldt udbygget og en placering mellem Industrivej og Nørremarksvej vurderes umulig, da den del af området, som er udlagt til erhvervsområde, allerede er taget i brug".

Annonce

Man har ikke købt en udsigt

Formand for Teknik-, Miljø og Havneudvalget, Lennart Mogensen (V), siger, at han ikke kan foregribe, hvilke indtryk indsigelserne i disse høringssvar gør ved de andre udvalgsmedlemmer, men formanden ser selv således på det:

- Kan vi sælge grunden på 18.000 kvadratmeter, vil det være godt. Vi kommer ikke videre, hvis vi ikke giver lov til at bygge på industrigrund.

- Desuden har man aldrig købt sig en udsigt. Det står ingen steder, at man skal bevare udsigten. Vi kan godt vælge at sige, at det er synd for de her beboere, men så kommer vi aldrig til at bygge noget, fastslår Lennart Mogensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce