Annonce
Svendborg

Bank har haft den tunge pung fremme: Én million kroner til landsstævnets frivillige

Sidste gang var Landsstævnet i Aalborg. I sommeren næste år er det Svendborg, der er vært. Fonden for Fynske Bank har nu doneret en million kroner til stævnet til gavn for de frivillige. Arkivfoto: Yilmaz Polat
En pengesum på én million kroner fra Fonden for Fynske Bank skal forsøde livet hos de frivillige til landsstævnet.
Annonce

Svendborg: Fonden for Fynske Bank har haft hånden et godt stykke ned i pengekassen. Og op har de hevet én million kroner, som skal gå til Landsstævnet, der udspiller sig i Svendborg om et år.

- Det har vi gjort, fordi vi gerne vil understøtte Landsstævnet, og fordi stævnet er betydningsfuldt for området, forklarer direktør for Fynske Bank, Petter Blondeau.

Pengene bliver dog ikke bare hældt i Landsstævnet. Penge har et specifikt formål, fortæller bankdirektøren.

- Vi har lagt vores fokus på de frivillige kræfter, siger han.

- Det er en håndsrækning til, at de også får et godt stævne, tilføjer direktøren.

Bankdirektør for Fynske Bank, Petter Blondeau. Foto: Katrine Becher Damkjær

Den ene million skal altså gå til at forsøde livet hos de, der er frivillige til stævnet.


- Vi skal sørge for, at de frivillige får en god oplevelse.

Petter Blondeau, direktør, Fynske Bank


- Intet kan lade sig gøre uden de frivillige, og jeg synes, de godt kan være lidt oversete, siger Petter Blondeau og fortsætter.

- De frivillige er fundamentet, og vi vil gerne, at gæsterne serviceres bedst muligt til stævnet, og det gør vi ved at støtte de lokale kræfter - altså de frivillige.

Annonce

En god oplevelse

Helt konkret skal pengene gå til lavpraktiske ting som mad, drikke, t-shirts, telte og aktiviteter.

- Vi skal sørge for, at de frivillige får en god oplevelse. De skal have noget godt at spise, samvær og have nogle zoner, som er deres hjemmebase, hvor de kan more sig, lyder det fra Petter Blondeau.

- Vi skal forsøde de frivilliges liv.

Mange frivillige arbejder også til Landsstævnet for deres forening og for at hente penge hjem til dem.

- Så på den måde støtter vi også bredt, fortæller Petter Blondeau.

Borgmester i Svendborg Bo Hansen (S) mener, at pengene er falder det helt rigtige sted.

- Vi er meget glade for, at Fonden for Fynske Bank vil hjælpe os med at løfte en af de helt store opgaver i forbindelse med afviklingen af DGI Landsstævne næste år. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det med denne donation bliver endnu sjovere at være frivillig, og det er helt afgørende for, at både deltagere, gæster og byen som sådan får en helt unik oplevelse i Svendborg, siger Bo Hansen i en pressemeddelelse.

De mange frivillige skal blandt andet hjælpe med udlevering af mad i spisetelte, tjekke billetter ved shows, organisere parkering af biler, være guide i byen og meget mere. I perioden fra august til oktober vil der blive afholdt en række informationsmøder, hvor foreninger og frivillige kan møde op og tilmelde sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Suverænt fynsk DM-guld fredag aften

Annonce