Annonce
Svendborg

Banedanmark blokerer for ensretning af hele Frederiksgade

Banedanmark blokerer for en ensretning af hele Frederiksgade med indkørselsforbud fra Klosterplads. Styrelsen ejer den smalle sti mellem p-pladsen i Frederiksgade og jernbanen og er på grund af sikkerheden tilsynsmyndighed. Foto: Ole Grube
Banedanmark vil ikke godkende planerne om et indkørselsforbud fra Klosterplads og en ensretning af hele Frederiksgade. Resultatet er en svækkelse af trafiksikkerheden i området, mener projektleder.

Svendborg: Planen om at ensrette Frederiksgade med indkørselsforbud fra Klosterplads og Jernbanegade kan vise sig et være umulig.

Banedanmark ejer en smal sti mellem jernbanearealet og parkeringspladserne ved den gamle pakkepost-central og er myndighed på området, og styrelsen har på et møde med Svendborg Kommune afvist at godkende planerne om en ensretning af gaden.

Planerne om at ensrette Frederiksgade er en del af den meget omtalte omdannelse af Klosterplads. Man har ønsket at ensrette gaden for at skabe et bedre miljø med udeservering i Frederiksgade og samtidig regulere trafikken på Klosterplads, men det sætter Banedanmark nu en stopper for.

Det irriterer Flemming Madsen (S), der er formand for Teknik- og Erhvervsudvalget og politisk ansvarlig for området.

- Først svarer de ikke på vores henvendelser, og så ender Banedanmark med at sige nej uden nogle argumenter. Det er helt horribelt, og det har vi tænkt os at udfordre, siger Flemming Madsen.

Annonce
Ved at gøre hele Frederiksgade ensrettet vil vi undgå de propper, der opstår på Klosterplads og i Jernbanegade, når bommene går ned for toget, og det hele klumper sammen.

Jesper José Petersen, projektleder, Liv i min By

Undgå propper og højresving

Kravet fra Banedanmark stopper dog ikke planerne om udeservering i Frederiksgade, for det vil stadig være muligt at ensrette gaden fra parkeringspladsen ved den gamle pakkepostcentral i retning mod Jessens Mole - sådan som det var tilfældet ved sommerens såkaldte prøvehandling.

Men et indkørselsforbud fra Klosterplads afviser Banedanmark, og det ærgrer Jesper José Petersen, der er projektleder i Liv i min By, der står for byomdannelsen. Han forklarer, at et veto fra Banedanmark mod et indkørselsforbud vil få betydning for trafikken på Klosterplads, som man har ønsket at gøre mere fredelig og mere sikker.

- Ved at gøre hele Frederiksgade ensrettet vil vi undgå de propper, der opstår på Klosterplads og i Jernbanegade, når bommene går ned for toget, og det hele klumper sammen. Samtidig vil man undgå højresvingene biler fra Jernbanegade, som kan være et faremoment i forhold til cyklister. Vi har prøvet som helhed at lave en mere trafiksikker løsning, siger projektlederen.

Svendborg Kommune har beskrevet planerne overfor Banedanmark i breve i marts og april, men først på et møde den 28. oktober slog Banedanmark hælene i og afviste at godkende et indkørselsforbud fra Klosterplads og en ensretning af hele Frederiksgade.

Flemming Madsen er ved at være godt træt af styrelsen.

- Banedanmark siger altid nej, nej, nej, men der er sjældent et godt argument. Hvorfor skal de styre planlægningen i vores by, spørger han.

Tunge at danse med

Det er ikke kun sagen om ensretning i Frederiksgade, der irriterer Flemming Madsen. Han fortæller, at han i 20 år har set tilbage på forhandlinger med Banedanmark om mageskift og køb af jord, som nærmest har været endeløse.

- Jeg husker blandt andet det gamle remiseområde, som vi ønskede at købe, og det tog næsten 20 år, selvom de ikke brugte det til noget, og der stod meterhøjt ukrudt, siger Flemming Madsen.

Senest har Svendborg Kommune forsøgt at købe det smalle stykke jord op til banelegemet for at kunne binde to parkeringspladser sammen. Det er ikke lykkes.

- Vi ønsker at binde pladserne sammen og skabe flere p-pladser, men tror du, vi kan få lov til at købe det? Nej, det blokerer Banedanmark også for. De er virkelig tunge at danse med, siger Flemming Madsen.

Banedanmark skriver i et skriftligt svar til Fyns Amts Avis, at det er sikkerheden, der er årsag til, at man blokerer for et indkørselsforbud fra Klosterplads og en ensretning af hele Frederiksgade. Fyns Amts Avis har også forelagt styrelsen den generelle kritik, men det har man ikke forholdt sig til i det skriftlige svar.

Det er trods flere dages forsøg ikke lykkes for avisen at få aftalt et interview med Banedanmark.

Svendborg Kommune er nu ved at undersøge, om Banedanmark kan nedlægge vetoret overfor kommunens planer i Frederiksgade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Min mening: Vi er på vej

Nu har vi jo lært i skolen, at det, der kan måles og vejes, er det, der er. Altså det vi alle kan blive enige om: En meter er en meter og et kilo et kilo og så videre. Højde, bredde, længde og tyngde og kroner og øre, så når vi snakker sammen, kan vi være enige om indholdet af det, vi siger til hinanden – tror vi. For psykologer og den slags insisterer på, at det kun er 10-20 procent af det, vi opfatter i en samtale, der kommer fra ordenes eksakte udsagn. Resten af det vi opfatter, er signaler fra samtalepartnerens krop, holdning, toneleje og øjne. Det vil altså sige, at hovedparten af det, vi får ind via en samtale, består af følelsesmæssige indtryk. Opfatter vi ironi, der betyder, at udsagnet skal forstås omvendt, hvordan skal vi så svare. Opfatter vi vrede, der aktiverer vores angst, der skævvrider verdens billede, så bliver vores svar, et svar på en følelse og ikke på spørgsmålet. Står der en og taler om kvantefysik og flirter hæmningsløst så universet slet ikke ligner det, vi troede, vi var enige om, ja så ender samtalen måske galakser væk. Det vi nu kan være enige om er altså, at over halvdelen af vores kommunikation består af elementer, vi ikke rigtig har noget navn på, ingen definition af, på den måde vores ”vidensamfund” foretrækker det. Det, vi har, er en fælles fornemmelse af, at det er følelser, vi udveksler og bruger til at bære vores udsagn. Men vi har kun et fattigt sprog for hele den gryde i vores krop og sind, som er den følelserne bobler i. Hvis vi insisterer på at kende hele billedet af vores virkelighed, må følelsernes sprog og udtryk have bedre plads end i dag. I den anledning vil jeg sige at der er nyheder og hjælp på vej. Hør her: ”Vores følelser er ligeså meget en realitet som træerne, fasanerne og de andre mennesker er, og de er bestemmende for, hvordan vi oplever os selv. Når vi slipper tvivlen og mindreværdet og de andre negative forestillinger om os selv, er der stadig følelser, men de er positive. Når jeg slipper tvivlen, ligger tilliden der. Når jeg holder op med at være vred, er jeg fyldt med tålmodighed, og når jeg opgiver at være angst, kommer trygheden og glæden ved mig selv og livet tilbage”. Citatet kommer fra en bog, som snart udkommer på forlaget ”Den indre alpehue”. Den er fuld af forklaringer i øjenhøjde på det væld af følelser og reaktionsmønstre, der stiller sig i vejen for vores ligeværdige samtaler og samvær. Ord som afklarer det rod, vi går og laver for os selv og hinanden. Med ordene kommer erkendelsen: Jeg har selv ansvaret for mit liv. Så fat mod, og tag styring. Det er ikke skæbnen, der lægger din kurs på jorden. Det gør du selv, så du kan ligeså godt komme i gang ved kompasset og rattet.

Annonce