Annonce
Svendborg

Banedanmark blokerer for ensretning af hele Frederiksgade

Banedanmark blokerer for en ensretning af hele Frederiksgade med indkørselsforbud fra Klosterplads. Styrelsen ejer den smalle sti mellem p-pladsen i Frederiksgade og jernbanen og er på grund af sikkerheden tilsynsmyndighed. Foto: Ole Grube
Banedanmark vil ikke godkende planerne om et indkørselsforbud fra Klosterplads og en ensretning af hele Frederiksgade. Resultatet er en svækkelse af trafiksikkerheden i området, mener projektleder.

Svendborg: Planen om at ensrette Frederiksgade med indkørselsforbud fra Klosterplads og Jernbanegade kan vise sig et være umulig.

Banedanmark ejer en smal sti mellem jernbanearealet og parkeringspladserne ved den gamle pakkepost-central og er myndighed på området, og styrelsen har på et møde med Svendborg Kommune afvist at godkende planerne om en ensretning af gaden.

Planerne om at ensrette Frederiksgade er en del af den meget omtalte omdannelse af Klosterplads. Man har ønsket at ensrette gaden for at skabe et bedre miljø med udeservering i Frederiksgade og samtidig regulere trafikken på Klosterplads, men det sætter Banedanmark nu en stopper for.

Det irriterer Flemming Madsen (S), der er formand for Teknik- og Erhvervsudvalget og politisk ansvarlig for området.

- Først svarer de ikke på vores henvendelser, og så ender Banedanmark med at sige nej uden nogle argumenter. Det er helt horribelt, og det har vi tænkt os at udfordre, siger Flemming Madsen.

Annonce
Ved at gøre hele Frederiksgade ensrettet vil vi undgå de propper, der opstår på Klosterplads og i Jernbanegade, når bommene går ned for toget, og det hele klumper sammen.

Jesper José Petersen, projektleder, Liv i min By

Undgå propper og højresving

Kravet fra Banedanmark stopper dog ikke planerne om udeservering i Frederiksgade, for det vil stadig være muligt at ensrette gaden fra parkeringspladsen ved den gamle pakkepostcentral i retning mod Jessens Mole - sådan som det var tilfældet ved sommerens såkaldte prøvehandling.

Men et indkørselsforbud fra Klosterplads afviser Banedanmark, og det ærgrer Jesper José Petersen, der er projektleder i Liv i min By, der står for byomdannelsen. Han forklarer, at et veto fra Banedanmark mod et indkørselsforbud vil få betydning for trafikken på Klosterplads, som man har ønsket at gøre mere fredelig og mere sikker.

- Ved at gøre hele Frederiksgade ensrettet vil vi undgå de propper, der opstår på Klosterplads og i Jernbanegade, når bommene går ned for toget, og det hele klumper sammen. Samtidig vil man undgå højresvingene biler fra Jernbanegade, som kan være et faremoment i forhold til cyklister. Vi har prøvet som helhed at lave en mere trafiksikker løsning, siger projektlederen.

Svendborg Kommune har beskrevet planerne overfor Banedanmark i breve i marts og april, men først på et møde den 28. oktober slog Banedanmark hælene i og afviste at godkende et indkørselsforbud fra Klosterplads og en ensretning af hele Frederiksgade.

Flemming Madsen er ved at være godt træt af styrelsen.

- Banedanmark siger altid nej, nej, nej, men der er sjældent et godt argument. Hvorfor skal de styre planlægningen i vores by, spørger han.

Tunge at danse med

Det er ikke kun sagen om ensretning i Frederiksgade, der irriterer Flemming Madsen. Han fortæller, at han i 20 år har set tilbage på forhandlinger med Banedanmark om mageskift og køb af jord, som nærmest har været endeløse.

- Jeg husker blandt andet det gamle remiseområde, som vi ønskede at købe, og det tog næsten 20 år, selvom de ikke brugte det til noget, og der stod meterhøjt ukrudt, siger Flemming Madsen.

Senest har Svendborg Kommune forsøgt at købe det smalle stykke jord op til banelegemet for at kunne binde to parkeringspladser sammen. Det er ikke lykkes.

- Vi ønsker at binde pladserne sammen og skabe flere p-pladser, men tror du, vi kan få lov til at købe det? Nej, det blokerer Banedanmark også for. De er virkelig tunge at danse med, siger Flemming Madsen.

Banedanmark skriver i et skriftligt svar til Fyns Amts Avis, at det er sikkerheden, der er årsag til, at man blokerer for et indkørselsforbud fra Klosterplads og en ensretning af hele Frederiksgade. Fyns Amts Avis har også forelagt styrelsen den generelle kritik, men det har man ikke forholdt sig til i det skriftlige svar.

Det er trods flere dages forsøg ikke lykkes for avisen at få aftalt et interview med Banedanmark.

Svendborg Kommune er nu ved at undersøge, om Banedanmark kan nedlægge vetoret overfor kommunens planer i Frederiksgade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Demenscenter et centralt led i udviklingen

Lokaldebat: "Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det”. Sådan er det med demens sygdomme ihvertfald i den indledende fase, og først senere bryder symptomerne igennem med sin alt ødelæggende destruktion af den syge og lemlæster ofte den nære familie samtidig. Det er derfor på sin plads at tilføre denne gruppe ekstra opmærksomhed, fordi det er vores alles pligt og samfundets, kommune og stat, ansvar. Svendborg har været bannerfører på demens omsorgen, og Bryghusets omdømme med anlæggelse af centret med landsby i en gennemtænkt planlægning gør den ære og genstand for respekt i en sådan grad, at kommunens visioner har opnået royal opmærksomhed. Et nyere aspekt på byens demensfokus har været at oprette et demenscenter i Hulgade dog med bistand og sponsorering af bl.a. sundhedstyrelse. Her samles demenspatienter, som befinder sig i en middelsvær fase af sygdommen, og der tilbydes syge og pårørende en mangfoldig buket af aktiviteter, som bl.a. omfatter hukommelse træning, madlavning, musik og pårørende vejledning. Dette helt centrale center tager et vigtigt led i demens udviklingen og skoler ikke bare den syge, men også dennes pårørende i en fase, hvor den syge går hjemme og i større eller mindre grad aktiv i hjemmet. Fem ansatte styrer og vejleder familier og syge og bruger deres erfaring på en enestående måde. En særdeles svær balancekunst udført af dedikerede personer, som roses til skyerne og det med rette og det netop i den syges fase, hvor han/hun er mest vulnerabel og udsat for sygdommens destruktive adfærd. Dette center bliver nu decimeret fra fem til to personer. Det, som var et udviklingsprojekt, reduceres til et rudiment så lille, at nyttevirkningen bliver svært at få øje på, hvis den da ikke helt forsvinder. Disse fem ansatte er ressourcer, som udvikles gennem empati og dedikation, som modner den ansatte til at tage disse specielle syge medborgere til sig og give det til dem, som de har mest brug for i form af forståelse og tolerance. Dette demenscenter, et så vigtigt led i kæden af tilbud, fjernes som det, det var, af selvsamme instanser, som byggede det op. Spørgsmålet må komme: Hvorfor konstruere en model, søsætte skibet og høste succesen for siden at afmontere den koldt og kynisk? Det ansvar, som kommunen tog, forsvandt som dug fra solen og minder mere om vejrliget, koldt, blæsende og frossen. Selv den lokale journalistik er sparsom i omgangen med denne anonyme patientkategori, fordi den gennem sin natur ikke er højtråbende eller omgivet af glamour. Her forventes ingen større tumult eller magtfulde bannerførere, som evner ruske op i magthavernes præferencer. De anonyme får sjældent genhør og vi brugere og de syge må sætte deres lid til at fornuften, ansvarlighed og etik er faktorer evner at genetblere dette Hulgadecenter til det, som man ville med tryghed, glæde og omsorg.

Annonce