Annonce
Svendborg

Baggårdsbiffen klar med 14 film

Blandt de 14 film, der vises i sæsonen er filmen "Shoplifters", hvorfra billedet stammer. Pressebillede
Filmsæsonen står for døren i Baggårdsbiffen i Svendborg.

Svendborg: Tirsdag 10. september kl. 19.30, indleder filmklubben Baggårdsbiffens nye sæson. I løbet af sæsonen vises

14 film. Det sker på tirsdage i ulige uger frem til 24. marts næste år.

Filmene har ikke tidligere været vist i Svendborg, men er blandt de film, der har fået de bedste anmeldelser i blandt andet filmmagasinet Ekko, og de har alle haft dansk premiere i 2018/19

Filmene kommer fra mange forskellige dele af verden og viser, at god filmkunst ikke kun laves i de traditionelle store filmnationer.

Sæsonens 14 film foregår i Colombia og Kina, på den russiske tundra og i Beiruts flygtningelejre. En fyldigere omtale af filmene kan findes på www.baggaardsbiffen.dk og det trykte program ligger forskellige steder i byen blandt andet på biblioteket.

Baggårdsbiffen lægger ud med at vise en film fra Kirgisistan, et land man ikke tidligere har vist film fra.

For at se film i Baggårdsbiffen skal man være medlem, hvilket man kan blive medlem ved indgangen.

Baggårdsbiffen er en forening der drives af otte frivillige bestyrelsesmedlemmer. Baggårdsbiffen har vist film i Svendborg i mere end 40 år.

Annonce
"Engle i hvidt" er blandt de 14 film, der vises i denne sæson. Pressebillede
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Tagsten og tagsten er ikke det samme

Lokaldebat: I Teknik- og Erhvervsudvalget var der i sidste uge en ophedet debat i et ellers uskyldigt dagsordenpunkt på en igen meget lang dagsorden – en sag, der nu skal drøftes på det kommende byrådsmøde. Emnet handler om en dispensation fra en gældende lokalplan, hvor en bygherrer på et nyopført hus ønsker at anvende andre materialer end der er angivet i lokalplanen, og vil dermed afvige fra de byggematerialer nabohusene er opført med. Sagen handler om materialevalg i et konkret byggeprojekt. Bygherrer ønsker at anvende cementtagsten i stedet for for eksempel teglsten, som er et dominerende byggemateriale i lokalsamfundet. Der er allerede angivet masser af alternativer til teglsten i lokalplanen. Dog ikke cementtagsten. Giver Byrådet lov til dette nybrud, kan det sandsynligvis påvirke huspriserne i området, når der er et hus, der på den måde skiller sig ud med et radikalt andet materialevalg. Den samfundskontrakt, der er opstået mellem nuværende borgere i et lokalsamfund og byggemyndigheden, skal ikke udsættes for angreb hver gang der enten bygges nyt eller blot, fordi bygherre kan finde et alternativt produkt, der er billigere på markedet. Det kan hverken politikerne eller et lokalsamfund holde til i længden. At der er indskrevet teglsten i lokalplanen, som en blandt flere muligheder, handler ikke bare om at skabe bygningsmæssig harmoni i et lokalsamfund, men handler også om at fastholde en kulturhistorisk dimension – at teglindustrien har betydet meget på Sydfyn. Politikerne i Byrådet må stå vagt om denne lokale bygningskultur – og vise respekt overfor de naboer, der har overholdt lokalplanen. Alt andet er utroværdigt.

Annonce