Annonce
Langeland

Bagenkops bredbåndsprojekt er næstsstørst i Danmark

Fem projekter på Langeland håber at få del i bredbåndspuljen, der i år er på 98 milllioner kroner. Arkivfoto.
Onsdag den 23. oktober er sidste frist for at søge om penge fra den måske sidste bredbåndspulje - fire af de fem projekter har aftaler på plads med udbydere, den sidste er næsten i mål

Med 202 fuldmagter ud af 230 mulige får bredbåndsprojektet "Det sydlige Langeland" en samlet pointscore på 64,9 point efter Energistyrelsens pointmodel. Projektet dækker dele af Bagenkop By og opland, og tovholder Nicki Madsen er også behørigt stolt af den opbakning, der er til projektet. - Vi er det næststørste projekt, der søger bredbåndpuljen i år. Der er kun et projekt ved Kalundborg, der er større. Vi har både fritidshusejere og fastboende med i projektet, og en del ligger i Bagenkop by, hvilket giver lidt færre point, fordi de ligger i byzonen. Så vi er landet på en score på næsten 65 point, som vi håber er nok til at opnå tilskud, siger Nicki Madsen. Projektet har fået en aftale med TDC, der skal levere fibernet til området - det betyder dog ikke, at man er bundet til at skulle bruge TDC som leverandør, der er stadig frit valg. Stofa og Skywire har også vist interesse i projektet i Bagenkop, men TDC kom med det bedste tilbud. Nicki Madsen fortæller, at projektet samlet kommer til at koste ca. syv millioner kroner, hvoraf TDC betaler en million kroner. Indtægter fra de tilmeldte adresser, der hver skal betale 4000 kroner, ligger på 800.000 kroner, så der skal mere end fem millioner kroner til fra bredbåndspuljen. - Vi har sendt ansøgningen afsted, og så må vi bare vente. Energistyrelsen siger, at vi får besked i ugen op til jul. Uanset hvad der sker, ved vi i hvert tilfælde, at vi har gjort, hvad vi kunne, og vi har drukket en pokkers masse kopper kaffe, når vi har været rundt eller været samlet i initiativgruppen, siger Nicki Madsen, der har haft opbakning af seks andre lokale ildsjæle i arbejdet for at skaffe fuldmagterne til projektet.

Annonce
Nicki Madsen og Anja Krohn fra arbejdsgrupppen bag bredbånd i Bagenkop og omegn da arbejdet gik i gang med at samle fuldmagter til ansøgningen. Arkivfoto

TDC sydpå og Stofa nordpå

De fire andre projekter på Langeland er stort set også på plads med aftaler med leverandører, og det ser ud som om, Stofa og TDC fordeler sig med Stofa nordpå og TDC sydpå på øen.

Det andet projekt på Sydlangeland ved Skovsgaard Gods har også TDC som udbyder og har iøvrigt en pointscore på 68,5. Her har 43 ud af 47 mulige adresser tilmeldt sig. Det er formanden for Langeland Mobil-og Bredbåndsforening, Jørgen Jensen, der er tovholder på det projekt, og han er netop ved at sende ansøgningen afsted til Energistyrelsen.

Stofa har lavet aftaler med et mindre projekt med ni adresser omkring Bammeskov og et lidt større projekt ved Botofte med 45 tilmeldte adresser, som har en pointscore på 63,4. Området dækker både landzone og sommerhuse. Projektet har tilskud fra Langeland Kommune på 50.000 kroner, hvilket er med til at forøge pointtallet.

Det sidste projekt omkring Snøde med 40 tilmeldte adresser har endnu ikke en endelig aftale med en udbyder, men har både TDC og Stofa inde i forhandlingerne.

Det eneste andet projekt, der har fået del i bredbåndspuljen i de tre år, den har eksisteret, er Helletofte-Emmerbølle-projektet, som fik penge fra sidste års bredbåndspulje. Det projekt har Stofa stået for.

Frist i oktober - svar til jul

Ansøgningerne skal afleveres hos Energistyrelsen onsdag den 23. oktober og afgøres medio december.

Formanden for Langelands Mobil- og Bredbåndsforening, Jørgen Jensen, er imponeret over det store arbejde, frivillige på Langeland har gjort i år.

- Det er et fantastisk stort arbejde, folk har lagt i det. De knapt 100 millioner kroner, der er til rådighed, rækker ikke langt, og vi skal nok være glade, hvis vi får ét projekt igennem på Langeland.

Han håber, at der kan skaffes penge til bredbånd fremover.

- Det har rigtig stor betydning for et område, at man har bredbånd, og det bliver ikke mindre. Når man kan bruge 25 milliarder på metro i hovedstaden, kan man vel også bruge nogle penge på bredbånd i landområderne, siger Jørgen Jensen.

Det treårige projekt med bredbåndspuljen udløber med de 98 millioner kroner, der uddeles i år. Den socialdemokratiske regering har tidligere meldt ud, at man ikke ville forlænge puljen. Man har dog lovet at evaluere bredbåndspuljen. Hvis evalueringen viser, at der forsat er brug for en bredbåndpulje, vil finansministeren se på sagen igen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Fyns Amts Avis mener: Langeland har brug for hjælp

Torsdag i denne uge meddelte Langeland Kommune, at man ikke længere har adgang til biblioteket om aftenen. Det kommer efter en periode, hvor unge har lavet uro og hærværk på biblioteket - og det gælder foreløbig frem til februar. På den måde vælger man så at sige bare at flytte problemerne, for så kan de unge da ikke længere hærge på den kommunale adresse om aftenen. Men hvordan går det så med løsningen af problemet? Foreløbig ikke særlig godt, og det er lige nu i sig selv nærmest et større problem. Fredag fortalte formanden for kommunens Lærings-, social- og sundhedsudvalg, Jan Ole Jakobsen (V), at problemet her ikke handler om politiets manglende tilstedeværelse. Det handler om, at "det er nogle unge mennesker, der ikke ved, hvad de skal lave." Til det må man bare sige, at så er det lige præcis her, der skal sættes markant ind. At udelukke unge fra biblioteket kan være en sidste udvej, hvis de unge ikke ved, hvordan man opfører sig der, men med udviklingen de seneste uger er det tydeligt, at problemerne stikker langt dybere. Lige nu mangler der hurtigt svar på, hvordan politikerne så tænker at løse selve problemet - ikke bare symptombehandle ved at lukke biblioteket. Det forsvinder problemet næppe af. Derfor ventes der nu på Langeland - og fra os omkring Langeland - i spænding på, hvad det er Langeland Kommune præcist vil gøre ved den lige nu tilspidsede situation. Det er gode toner, at indsatsen trods alt er tænkt sammen med SSP - og på den måde handler de nuværende problemer altså også om politiets tilstedeværelse på Langeland. For kan vi tro på, at der bliver lavet et stykke effektivt forebyggende arbejde, når patruljerne kun runderer hver ottende time, kommer med den mobile station og ellers har åbent i politibutikken to timer om måneden? Ser vi ikke lige præcis nogle af de alvorlige konsekvenser ved centraliseringen af politiet og nedlæggelse af nærpolitistationen på Langeland? Man forstår så udmærket, at politikerne nærmest ikke magter mere snak om udkantsproblemer og dermed hellere griber til den umiddelbart mere nemme løsning at lukke biblioteket. Og flytte problemet. Men kære politikere, myndigheder og politi, det er langt fra godt nok. Få nu fat i roden på problemerne, få det frem i lyset og få skabt nogle ordentlige løsninger. Ikke mindst for alle dem, der lige nu har mistet en god mulighed for at bruge bibliotektet om aftenen. Der skal vælges en anden vej fremad - og den går direkte ved at konfrontere problemerne på et noget mere målrettet måde end det, der er sket denne uge på Langeland. Selvfølgelig sammen med de sociale myndigheder og politiet. Lige nu er de unge uromagere igen blevet svigtet - fordi ingen lytter til deres forkerte råb om hjælp om bedre forhold. Hele sagen her vidner desværre om en kommune, der er i knæ og på den måde har brug for hjælp ude fra. Både fra politiet og med flere midler fra den fælles kasse. Alternativet kan være endnu større problemer, hvis der ikke tages fat nu.

Annonce