Annonce
Ærø

Badehuslotteri annulleret: Politikere skal først finde ud af, hvilken lokalplan der gælder

Ærø Kommune annullerer badehuslotteriet. Arkivfoto: Andrea Bisgaard
På grund af nye oplysninger i sagen om badehus nummer 5 på Eriks Hale har kommunen valgt at annullere sin badehuskonkurrence.

Marstal: Lodtrækningen om at blive ejer af et badehus på Eriks Hale er skudt til hjørne.

Det skete, da politikerne i teknik-, miljø- og havneudvalget på deres møde torsdag skulle specificere, hvad det vil sige at have tilknytning til Ærø.

I lodtrækningsmaterialet har der nemlig manglet en specifikation af, hvem der kan deltage i lodtrækningen om at få mulighed for at genopføre badehus nummer 5, som væltede i en storm i 1990'erne.

Men politikerne nåede slet ikke så langt som til at lave en specifikation, for imens konkurrencen har været i gang, er der kommet flere oplysninger i sagen, og det har fået politikerne til at annullere konkurrencen, forklarer udvalgsformand Lennart Mogensen (V).

- Søfartsmuseet i Marstal har været i arkiverne og fundet en masse materiale om badehusene på Eriks Hale, og det viser sig, at der faktisk er forsvundet flere badehuse på Eriks Hale end bare badehus nummer 5. Ifølge den gamle lokalplan, lavet af Marstal Kommune, måtte et badehus ikke genopføres, hvis det var forlist, og spørgsmålet er så nu, hvem der har ret til at genopføre huset, efter at Ærø Kommune har lavet en ny lokalplan for området. Det har vi allieret os med en advokat fra Svendborg til at finde ud af, forklarer Lennart Mogensen.

Flere hundrede mennesker har ellers meldt sig til badehuskonkurrencen, men den er altså blevet annulleret.

- Det har vi været nødt til, for vi kan ikke sidde og skrive ud til hver enkelt konkurrencedeltager om, hvad det vil sige at have tilknytning til Ærø. Vi har heller ikke lavet den specifikation endnu, da vi jo først skal finde ud af, hvor vi står, og hvad vi må, forklarer Lennart Mogensen.

Men burde I ikke have haft styr på det, inden I satte en storstilet konkurrence i gang?

- Jo, det kan man sige. Vi tog udgangspunkt i den indsigelse, der var kommet fra den tidligere ejer, og det skulle vi så nok ikke have gjort, da der efterfølgende er kommet flere oplysninger i sagen, forklarer Lennart Mogensen.

Badehus nummer 5 forsvandt under en storm i 1995 (ikke i 1999, som det tidligere har været skrevet), og det viser sig også, at flere badehuse væltede tilbage i en storm i 1941.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Myresauce kvalt af absurde fødevareregler

Nogle gange er regler fine og udmærkede. Andre gange er de absurde og kafkaske. Andreas Davidsens chilisauce med orangemyrer, som nu er tilbagekaldt, havner i den sidste kategori. Andreas Davidsen er ved siden af sit job som pædagog naturmand og interesseret i mad og har i sit firma Vild Ild kreeret en række chilisaucer. En af dem indeholder så altså nogle myrer, som han har fundet i naturen, og som giver en ganske særlig smag af citrus. Da redaktionen prøvesmagte den, fik den skudsmålet "stærk, men har også en sød undertone og en tydelig citrussmag, der bliver forstærket, hvis man er så heldig at få en orangemyre eller to med i sin portion." Saucen var åbenbart for stærk kost for fødevaremyndighederne, da de kom på kontrolbesøg. Ikke fordi der er myrer i, for det har vi jo hørt om før, især da stjernerestauranten Noma gjorde sit indtog på den danske madscene. Men fordi myrerne ikke er godkendt, da Andreas Davidsen selv indsamler dem i naturen uden at få dem risikovurderet, som det hedder. Og det er da fint, at myndighederne vil skåne forbrugerne fra sundhedsrisici, men her får man hurtigt den tanke, at det er en regel, der mere er til for reglens skyld end for forbrugernes. Alene når man hører ordet EU-forordning og i tillæg erfarer, at den pågældende forordning daterer sig tilbage til 1997, bliver man helt træt. Yderligere barokt bliver det, når fødevarechef ved Fødevarestyrelsen Henning Knudsen forklarer, at hvis man havde spist disse myrer, inden forordningen trådte i kraft, ville det have været i orden. Og helt absurd er det, at hvis der i en lille landsby i eksempelvis det vestlige Ungarn havde været en tradition med at spise orangemyrer, ville Andreas Davidsens sauce også have været inden for skiven. Fødevarechefen sammenligner også med iberiske skovsnegle, men det giver jo ikke megen mening. For det første er myrerne set før, og for det andet er dræbersnegle alt andet lige en kende mere uappetitlige end orangemyrer. Hvis der havde været tale om falsk varebetegnelse, eller det havde været skjult for forbrugeren, at der var tale om en myreholdig sauce, kunne man forstå nidkærheden. Men her fremgår det jo på selve etiketten, at der er myrer i spisen, og så må det vel være op til den enkelte, om man har lyst til at sætte tænderne i en myre. En lille iværksætter, der har det her som sin nebengesjæft at lave saucer, har jo ikke en chance for at gå igennem de procedurer, som det ville kræve at få godkendt sådan en sauce gennem for eksempel DTU's fødevareservice. Det er både en dyr og omstændelig affære. Destruktionen af myresaucen er et eksempel på, at regler og bureaukrati kvæler folks gode idéer og virkelyst.

Annonce