Annonce
Fyn

Børn- og ungedirektør er død efter trafikulykke

49-årige Poul Anthoniussen er død af sine kvæstelser efter en trafikulykke torsdag aften. Siden 2011 har han haft ledende stillinger i Børn- og Ungeforvaltningen - senest som direktør. Arkivfoto: Robert Wengler
Poul Anthoniussen, direktør i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense, overlevede ikke trafikulykken på en motorvejs-rasteplads torsdag aften. Han blev 49 år.
Annonce

Direktøren for mere end 6000 medarbejdere i Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning, Poul Anthoniussen, er død. Han blev 49 år.

Poul Anthoniussen kørte omkring klokken 22 torsdag aften galt i sin bil på rastepladsen Ålsbo Nord i retning mod sit hjem i Middelfart, og han overlevede ikke de alvorlige kvæstelser, han pådrog sig, da han kørte op bag i en lastbil, der var parkeret i en parkeringsbås på rastepladsen ved motorvejen.

- Det er med stor sorg, at jeg har modtaget meddelelsen om, at administrerende direktør Poul Anthoniussen er afgået ved døden som følge af den ulykke, han har været ude for torsdag aften, skriver børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).

- Mine tanker og dybeste medfølelse er hos familien.

Annonce

Svar mangler stadig

Ifølge Fyns Politi er der siden ulykken lavet flere tekniske undersøgelser, alle er færdige, lød det fra vagtchefen fredag aften, og nu venter så bilinspektørens rapport. Også afhøringer og blodprøver er samlet ind, og håbet er, at det kan være med til at give et billede af, hvad der mere præcist skete på rastepladsen.

Allerede fredag morgen understregede vagtchefen ved Fyns Politi, at intet umiddelbart tydede på, at Poul Anthoniussen var påvirket.

Poul Anthoniussen har været ansat i Odense Kommune siden 2011, hvor han kom til som skolechef, og de seneste fire år har han fungeret som Børn- og Ungeforvaltningens direktør.

Han har tidligere også beskæftiget sig med Middelfart Kommunes skoler - først som skoleinspektør og siden som skolechef.

Poul Anthoniussen efterlader sig kone og to børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce