Annonce
Langeland

Både surt og sødt: Bredt budgetforlig på Langeland

Budgetforliget skrives under. Det er Bo Nissen (K), Lisa Pihl Jensen (S), Kim Welcher (DF) og Bjarne Nielsen (V), som sætter deres signatur, mens borgmester Tonni Hansen (SF) og Winni Kielstrup Hansen (SF) afventer. Foto: René Larsen

LANGELAND: Der blev omkring midnat natten til onsdag indgået et bredt forlig om Langeland Kommunes budget for 2020. Alle partier er med, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

I forliget lægger man vægt på bæredygtighed og ikke kun forstået som omtanke for miljøet, men også økonomisk og social bæredygtighed.

Kommunen skal have bedre økonomistyring, man skal se på sin struktur igen, øge digitaliseringen, arbejde målrettet på at få flere i arbejde eller uddannelse, nedbringe sygefraværet blandt kommunens ansatte, fortsætte med at gøre kommunens bygninger bedre rustet til energibesparelser med mere.

De fem partier i kommunalbestyrelsen fremhæver også, at det fortsat er nødvendigt med enten en udligningsreform, som stiller Langeland økonomisk bedre, eller at det særtilskud, som kommunen tildeles, sættes op fra de 40 millioner, man får i 2020, og hvor man havde søgt 58 millioner kroner. Desuden lægges vægt på, at Langeland Kommune kan få en flerårig partnerskabsaftale med Social- og Indenrigsministeriet.

Annonce

Både surt og sødt

Omkring strukturen er afdelingen Læring og Trivsel fremhævet. Her skal man have udgifterne til ledelse ned, og man vil have en mere sammenhængende skolestruktur. Derfor skal man også have specialskolen tænkt ind i denne struktur.

Der er en masse konkrete ting, man er blevet enige om. Blandt andet får børnekulturfestivalen lov at fortsætte via en bevilling på 70.000 kroner, Langeland Brass Band får 30.000 kroner, Langeland Hjertestarterforening 100.000 kroner, og man vil via en bevilling på 30.000 kroner etablere 10 yderligere pladser til autocampere.

Til gengæld skal man finde en samlet besparelse på driften på 1,5 million kroner for årene 2020-2023. Alle afdelinger og institutioner skal bidrage, fremgår det af aftaleteksten.

Turismen får et løft - demensby afventer

Turismen får et løft i 2021 med en ekstra medarbejder (et årsværk), lige som der stadig er afsat 120.000 kroner årligt til det store kystprojekt, SHORES Langeland.

Der er stadig en pulje til renovering af haller og klubhus, 250.000 kroner i 2020 og 0,5 million kroner de følgende to år.

Til gengæld bliver projektet med en demenslandsby i Tullebølle udsat, indtil kommunen har fundet ud af, hvordan den fremtidige struktur skal være. Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget får til opgave at se, om projektet med demenslandsbyen kan skubbes til 2021. Det vil være anden gang, man skubber byen et år.

Rådhushaven i Rudkøbing bliver et grønt åndehul for borgerne, og man afventer stadig en rapport om, hvordan kommunen kan få mere miljøvenlige biler i sin vognpark.

Ved udgangen af 2020 ansætter kommunen en erhvervskonsulent eller -chef for at styrke samarbejdet med og servicen over for erhvervslivet.

Minimumsnormeringen i daginstitutioner var et stort slagnummer i valgkampen til folketingsvalget. Men hvordan det vil spille ind, ved man ikke. Kommunen regner med at få nogle statspenge, men før finansloven er i hus, kan man selvsagt ikke sige, hvor stort beløb, der vil falde af hertil.

Det bliver nødvendigt at bruge af kassen, 16,3 millioner kroner næste år. Men partierne vil arbejde imod en anden løsning i årene fremover.

Brødtekst

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Fyns Amts Avis mener: Langeland har brug for hjælp

Torsdag i denne uge meddelte Langeland Kommune, at man ikke længere har adgang til biblioteket om aftenen. Det kommer efter en periode, hvor unge har lavet uro og hærværk på biblioteket - og det gælder foreløbig frem til februar. På den måde vælger man så at sige bare at flytte problemerne, for så kan de unge da ikke længere hærge på den kommunale adresse om aftenen. Men hvordan går det så med løsningen af problemet? Foreløbig ikke særlig godt, og det er lige nu i sig selv nærmest et større problem. Fredag fortalte formanden for kommunens Lærings-, social- og sundhedsudvalg, Jan Ole Jakobsen (V), at problemet her ikke handler om politiets manglende tilstedeværelse. Det handler om, at "det er nogle unge mennesker, der ikke ved, hvad de skal lave." Til det må man bare sige, at så er det lige præcis her, der skal sættes markant ind. At udelukke unge fra biblioteket kan være en sidste udvej, hvis de unge ikke ved, hvordan man opfører sig der, men med udviklingen de seneste uger er det tydeligt, at problemerne stikker langt dybere. Lige nu mangler der hurtigt svar på, hvordan politikerne så tænker at løse selve problemet - ikke bare symptombehandle ved at lukke biblioteket. Det forsvinder problemet næppe af. Derfor ventes der nu på Langeland - og fra os omkring Langeland - i spænding på, hvad det er Langeland Kommune præcist vil gøre ved den lige nu tilspidsede situation. Det er gode toner, at indsatsen trods alt er tænkt sammen med SSP - og på den måde handler de nuværende problemer altså også om politiets tilstedeværelse på Langeland. For kan vi tro på, at der bliver lavet et stykke effektivt forebyggende arbejde, når patruljerne kun runderer hver ottende time, kommer med den mobile station og ellers har åbent i politibutikken to timer om måneden? Ser vi ikke lige præcis nogle af de alvorlige konsekvenser ved centraliseringen af politiet og nedlæggelse af nærpolitistationen på Langeland? Man forstår så udmærket, at politikerne nærmest ikke magter mere snak om udkantsproblemer og dermed hellere griber til den umiddelbart mere nemme løsning at lukke biblioteket. Og flytte problemet. Men kære politikere, myndigheder og politi, det er langt fra godt nok. Få nu fat i roden på problemerne, få det frem i lyset og få skabt nogle ordentlige løsninger. Ikke mindst for alle dem, der lige nu har mistet en god mulighed for at bruge bibliotektet om aftenen. Der skal vælges en anden vej fremad - og den går direkte ved at konfrontere problemerne på et noget mere målrettet måde end det, der er sket denne uge på Langeland. Selvfølgelig sammen med de sociale myndigheder og politiet. Lige nu er de unge uromagere igen blevet svigtet - fordi ingen lytter til deres forkerte råb om hjælp om bedre forhold. Hele sagen her vidner desværre om en kommune, der er i knæ og på den måde har brug for hjælp ude fra. Både fra politiet og med flere midler fra den fælles kasse. Alternativet kan være endnu større problemer, hvis der ikke tages fat nu.

Annonce