Annonce
Ærø

Avisens gamle travere

John Kristensen er frivillig på Marstal Søfartsmuseum. Arkivfoto

Læserbrev: FAA har travlt med at dæmme op for kritikken mod avisens skandaløse skriveri om Marstal Søfartsmuseum. Et effektivt middel er at afvise læserbreve og ignorere interviews, der er kritiske overfor avisens beskrivelse af forholdene på museet. Dette står i grel kontrast avisens ihærdige kolportering af to forhenværende inspektørers historie. Der er ikke problemer med spalteplads til at beskrive mytteristernes hævnaktion. Redaktionschefer bakker op.

FAA støver nu en gammel traver af, som man mener kan bruges til kritik af museets ledelse og bestyrelse.

Marstallerne må indse, at en sammenslutning med Ærø Museum er en nødvendighed, hedder det. Der vil kunne spares penge, postulerer FAA på lederplan. Vi har læst det før, og har dårlige erfaringer med avisens ”kæpheste”.

I sin tid mente daværende redaktør, at marstallerne måtte indse, at det var nødvendigt at nedlægge færgeruten til/fra Marstal. Når færgen blev flyttet fra en kort til en lang rute, kunne der laves rationel færgedrift og spares en masse penge. Avisens ønske gik i opfyldelse, færgen blev flyttet. Redaktør Carsten Olsen var begejstret, endeligt var man på Ærø, blevet enige om noget nødvendigt, mente han.

Trods talrige opfordringer, har det aldrig interesseret FAA at klarlægge, hvor meget der er blevet sparet på den færgeflytning, som avisen promoverede så heftigt. Se, her er et gratis forslag til borende og (selv-)kritisk journalistik, og stof til en serie artikler med masser af overskrifter. Husk at hyre kompetent regnekapacitet.

Næste gang FAA fremturer med museumssammenlægning på Ærø, bedes avisen oplyse, hvor stort et beløb der er doneret til Søfartsmuseet de sidste ti år. En eventuel sammenslutning vil betyde stop af private donationer, og påvirke den store lokale opbakning om Marstal Søfartsmuseum.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sorte aktier sender et dårligt signal

Det er småpenge i den store sammenhæng, Ærø Kommune har investeret i såkaldte sorte aktier. 62.000 kroner er der for eksempel investeret i oliefirmaet Shell, og det er den klart største post af de forkætrede sorte aktier, kommunen har i deres aktieportefølje. Den består af aktier for rundt regnet 42 millioner kroner. Det er en forsvindende lille del med andre ord. Den ville knap kunne ses, hvis man stillede det grafisk op. Vi taler om langt under en procent. Alligevel skurrer det. Vi er nødt til at forholde os meget aktivt til de udfordringer, klimaet giver os, og investeringer i sorte aktier er altså investeringer i virksomheder, som bidrager til et negativt CO2-regnskab. I forbindelse med folketingsvalget for snart et halvt år siden, spurgte en ung mand på et vælgermøde, hvor meget politikerne skal bestemme, og hvor meget det skal være op til befolkningen, når det gælder adfærdsændring til gavn for klimaet. Svarene fra politikerne var meget forskellige. Nogle fastslog, at en skarp politisk styring er vejen frem, mens andre afviste at detailstyre befolkningens dagligdagsbeslutninger. Tydelig var bevidstheden dog om, at politiske beslutninger vedrørende miljøet er toneangivende for befolkningen. De viser en retning. Hvilken retning er det så, flertallet i Ærøs økonomiudvalg angiver med beslutningen om ikke at røre ved de sorte aktier? Der er noget økonomisk ansvarlighed. Der bliver peget på, at budgettet er tilrettelagt efter blandt andet forventningerne til aktieinvesteringerne, og laves der om på den præmis, skubber det til budgettet. Det er godt og validt. Samtidig sendes der et signal til borgerne om, at kommunen på det punkt ikke går forrest i kampen for miljøet. Selv om der kun er tale om et lille beløb, så er det signalværdien, der er interessant. For hvem er det egentlig, der skal gå forrest? Burde det ikke være politikerne, der på vegne af samfundet viser det nødvendige mod? Det kan selvfølgelig også betragtes som mod at gå imod en folkestemning, men er det mod på de fremtidige generationers vegne eller er det fodslæberi? I bund og grund overdrager politikerne det at vise mod til befolkningen. Svære beslutninger er en del af det politiske lod, og når det handler om klimaet, er det nogle gange en nødvendighed at lade økonomikortet blive i baglommen. For ja, det koster penge at finde mere klimavenlige løsninger. Men i ren Greta Thunbergsk stil kan vi også stille spørgsmålet: Har vi råd til at lade være med at betale regningen? Politikere står med den notoriske udfordring, at der stort set aldrig er penge nok til at indfri alle ønsker og visioner. Opgaven er så at prioritere, hvad der er vigtigst. En omprioritering af aktieinvesteringerne væk fra sorte aktier har mestendels signalværdi, og her må Ærøs politikere overveje, hvilket signal de som folkevalgte helst vil sende.

Annonce