Annonce
Danmark

Avisen Danmark ansætter Casper Dall som ny politisk redaktør

Ny politisk redaktør på Avisen Danmark Casper Dall. Privatfoto

Casper Dall bliver ny politisk redaktør på Avisen Danmark, og afløser dermed Thomas Funding, der har valgt at forlade jobbet for at blive chefredaktør på TV2’s nyhedsredaktion i Odense.

Casper Dall har tidligere været leder af Informations Christiansborg-redaktion, han har været redaktionschef på DR København og kommer nu fra et job som pressechef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

- Casper har solid erfaring med den politiske journalistik, han er en erfaren analytiker og har et godt kildenet på Christiansborg. Ja, og så gør det selvfølgelig ikke noget, at han kommer fra Kolding og ved, hvordan verden ser ud fra provinsen. Casper Dall og Avisen Danmark er efter min mening det perfekte match – og jeg glæder mig til at komme i gang med samarbejdet, siger Avisen Danmarks chefredaktør Peter Rasmussen.

- Dansk politik er helt uforudsigeligt i disse år. Nye partier pibler frem, og der indgås politiske aftaler på tværs af de klassiske blokke. Jeg glæder mig virkelig meget til at give brugerne af Avisen Danmark og Jysk Fynske Mediers regionale og lokale dagblade politiske analyser og interviews, fordi journalistik med perspektiv, indsigt og dybde er vigtigere end nogensinde før, siger Casper Dall.

Casper Dall kommer til at arbejde tæt sammen med politisk reporter og analytiker Kasper Løvkvist; sammen kommer de blandt andet til at lave podcasten "Politik med Løvkvist & Dall”.

Casper Dall tiltræder jobbet som politisk redaktør 1. august.


Ja, og så gør det selvfølgelig ikke noget, at han kommer fra Kolding og ved, hvordan verden ser ud fra provinsen.

Peter Rasmussen, chefredaktør på Avisen Danmark
Annonce
Fyn

Flere tog aflyst på Svendborgbanen

Annonce
Annonce
Annonce
Fyn

Flere tog aflyst på Svendborgbanen

Annonce