Annonce
Fyn

Autoværksteder oplever uønsket corona-effekt: Kunderne arbejder for meget derhjemme

Hos Østerhaabs Auto i Assens går det atter godt, på trods af et par hårde måneder, der var stærkt præget af coronanedlukningen i foråret. Arkivfoto: Daniel Kofoed
Med myndighedernes opfordring til at arbejde hjemmefra daler behovet for serviceeftersyn hos de lokale automekanikere. Men coronarestriktionerne fører også gode ting med sig, og det mærker det lokale erhvervsliv.

Assens/Vissenbjerg: Som følge af coronavirus er der flere, der lige nu lader bilen stå i garagen og har skiftet den daglige køretur til og fra arbejdspladsen ud med en kort gåtur til computeren i det nyetablerede hjemmekontor.

For to lokale bilkyndige virksomheder har det både medført positive og negative ændringer i forretningen.

Hos Østerhaabs Auto i Assens var det især marts og april i år, der var hårdt præget af coronavirus.

Annonce

Indehaveren af autoværkstedet, Michael Østerhaab fortæller, at man her overvejede at tage drastiske midler i brug for at holde forretningen i live.

- Vi var så langt nede i knæ, at vi havde gjort fyresedlerne klar til folk. Dem trak vi så i land, og så gjorde vi i stedet klar til hjemsendelse. Men så var det som om, at der kom lidt mere at lave. Så vi nåede ikke at benytte os af nogle af ordningerne.

Sidenhen har forretningen i Assens ifølge Michael Østerhaab kørt rimelig godt - også bedre end de havde turdet regne med.

- Jeg banker under bordet og siger, at det går godt. Det overrasker os egentlig lidt. Den største udfordring lige nu er, hvis folk går hen og bliver syge. Men det går godt, og vi har noget at lave, siger Michael Østerhaab, som dog understreger, at der er nogle kunder, de savner.

- Det er klart, at sælgeren, der kører 50.000 kilometer om året, som arbejder hjemmefra nu, han skal ikke have lavet service to gange om året og have skiftet dæk. Nu kan han nøjes med en gang om året. Så på den længere bane vil det kunne mærkes.

Sælger flere biler

Hos Bilhuset Thybo i Vissenbjerg har man udover et autoværksted også en stor forretning, hvorfra der både bliver solgt nye og brugte biler, og her har man oplevet en stigning i antallet af solgte biler.


Men det er klart, at sælgeren, der kører 50.000 kilometer om året, som arbejder hjemmefra nu, han skal ikke have lavet service to gange om året og have skiftet dæk. Nu kan han nøjes med en gang om året. Så på den længere bane vil det kunne mærkes.

Michael Østerhaab


- Erhvervslivet har rigtig meget vind i sejlene, så der kan vi ikke mærke nogen nedgang. Vi har solgt rigtig mange varebiler, og det samme gælder brugte biler. Dem mangler vi faktisk akut, for vi har næsten ikke nogen brugte biler tilbage. Der er mange, der har brugt deres indefrosne feriepenge på en brugt bil, for man kan ikke køre i bus uden mundbind, det kan man trods alt i en bil endnu, fortæller indehaver af Bilhuset Thybo, Jan Thybo.

Hos Bilhuset Thybo i Vissenbjerg har man oplevet en stigning i antallet af solgte biler under corona. Arkivfoto: Thomas Bach Laursen

Ligesom hos Østerhaabs Auto i Assens mærker man dog også de manglende kunder i værkstedet hos Bilhuset Thybo.

- Vi kan godt mærke, at der er længere mellem serviceintervallerne, end der har været, og folk kører ikke det samme, som de plejer, fordi de arbejder hjemmefra. Men nu er der godt gang i hjulskift og sådan nogle ting, for det er det jo blevet tid for, siger Jan Thybo.

Annonce

Få tjek på din bil

Michael Østerhaab fra Østerhaab Auto i Assens har tre gode råd til den kommende kolde og våde sæson, og hvad man skal sikre sørge for, når bilen har stået mere stille, end den plejer.

- Man skal være opmærksom på, om batteriet er godt nok, og om der er mønster på dækkene. Der skal være mere mønster på om efteråret, hvor vejene er smattede. Man skal også kigge på sit udsyn og sørge for, at viskerbladene er gode nok. Vi sælger i hvert fald mange viskerblade i øjeblikket, fortæller Michael Østerhaab, som ønsker sig et helt bestemt vejr for at få flere kunder i butikken.

- Det har ikke været så meget vinter de seneste år, men folk vil stadig gerne have vinterdæk på. Men vi kunne da godt lige bruge fem graders frost og lidt hvidt fra oven. Så ville de sidste komme ud af busken og få skiftet dæk. Det kan jeg godt ønske mig.

Annonce
Sport For abonnenter

Sport Fyn vurderer GOG: Farvel til en turbulent sæson

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Drama da bil kørte i lystbådehavnen: To unge gutter reddede ældre mand fra druknedøden

Svendborg For abonnenter

Huset blev fyldt med skoldhedt vand: Mor til tre hjemløs efter voldsomt fjernvarmeuheld

Svendborg

Kæmpevindmøllerne spøger igen: Kommunen afsætter penge til en ekstern rådgiver

Navne For abonnenter

Hoteldirektør: Svendborg høster frugten af flere års investering

Langeland For abonnenter

Afgørelse om affaldsøer nærmer sig: Slaget skal stå ved kirken

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Fyn

Er du ikke blevet vaccineret endnu?: Fra næste uge falder antallet af vacciner markant

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

51-årig mand skal fire år i fængsel: Voldtog sin egen datter

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Svendborg For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Svendborg

Erhverv For abonnenter

Musikforeninger hjemløse efter salg af Arne B: - Vi har et stort problem

Podcast

Lyt til Mortens Madklub: Tre krydderurter fra Falsled Kro sætter duft på dit sommerkøkken

Annonce