Annonce
Fyn

Aulby Kultur- og Idrætsforening er i spil til fællesskabspris

Aulby Kultur- og Idrætsforening er nomineret til prisen Fantastiske Fællesskaber. Foto: TV2/Fyn

Middelfart: Aulby Kultur- og Idrætsforening (AKI) er blandt fem nominerede til prisen Fantastiske Fællesskaber og en præmie på 100.000 kroner.

Pengene vil falde på et tørt sted, for AKI, som fik sæsonstarten dette efterår ødelagt af en vandskade på Aulbys gamle skole, hvor foreningen holder til.

Fantastiske Fællesskaber er en pris, som alle TV 2-regioner uddeler efter at have fundet det stærkeste lokale fællesskab.

AKI er historien om foreningen, der fik flyvehøjde, selv om folkene bag faktisk havde set foreningen have kurs mod afgrunden, da den lokale skole lukkede i 2011.

- Vores fællesskab er særligt, fordi vi formår at samle så mange lokale om mange forskellige aktiviteter på trods af skolelukning og butiksdød, siger Pernille Hartmann, som er bestyrelsesmedlem i AKI og sendte indstillingen til TV 2 Fyn.

Annonce

Stem på sms

AKI rummer alt fra gymnastikhold for de helt unge børn til syklub og kortklub for de ældre.

I AKI er de allerede begyndt at drømme om, hvad pengene kan bruges til.

- Vi vil bruge en del af pengene på en stor trampolin til vores gymnastikhold, andre redskaber samt aktiviteter på tværs af foreningen, siger Pernille Hartmann.

Hvem der får prisen afgøres 21. november. Alle kan deltage i afstemningen om, hvem der har fortjent at vinde. Det foregår via sms-afstemning.

Vil du stemme på AIK, så skal du sende en sms med teksten FYN 3 til 1272.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce