Annonce
Navne

Auk - for en back: Odense Bulldogs henter amerikansk back med power-play styrke

Mark Auk ses her i de hjemlige omgivelser, hvor fysik, hurtighed og hårdhed er i højsædet. Det bliver et bulldogs-hold med et på mange måder helt nyt udseende i næste sæson, hvor tilhængerne vil forvente, at holdet efter tre sæsoners tørke endelig spiller en fornuftig rolle i den danske liga. Foto. Bulldogs
Amerikaneren Mark Auk spiller for Odense Bulldogs i næste sæson. Den nye træner Paul Thompson roser backens offensive kvaliteter.

ISHOCKEY: Odense Bulldogs fortsætter det, som bør ligne en styrkemæssig oprustning før næste sæson.

Den 26-årige offensive back Mark Auk skifter Orlando Solar Bears i den amerikanske/canadiske liga, ECHL, ud med Ligaen i Danmark, når han fra den kommende sæson tørner ud for Odense Bulldogs.

- Mark Auk er meget skøjtestærk og forstærker truppen med sine store offensive kvaliteter og stærke pasningsspil frem i banen, hvor særligt hans evner i powerplay bliver en betydelig tilføjelse til det offensive spil. Han tilfører desuden truppen vigtig erfaring og en alsidighed, hvor han er garant for stabilt defensivt arbejde, melder Bulldogs.

Annonce

- Mark Auk er en dygtig offensiv back, som medbringer værdifuld erfaring fra sin tid i den bedste finske SM Liiga, mens hans erfaring fra ECHL også tegner et stærkt billede af ham. Han er en stærk og adræt back, der flytter pucken hurtigt og effektivt rundt på banen, hvilket uden tvivl vil have positiv indflydelse på både vores ordinære spil og i powerplay, fortæller cheftræner i Odense Bulldogs, Paul Thompson.

Mange kvaliteter

Paul Thompson ser desuden mange kvaliteter i den stærke back og glæder sig over det kommende samarbejde:

- Vi stiller store krav til importspillere og med Mark Auk kan vi vinge mange af vores kriterier af i forhold til, hvad vi forventer af en importback. Mark Auk har desuden den rigtige indstilling med en gennemgribende vindermentalitet og er sulten efter mere og jeg ser frem til at arbejde med ham.

Backen på 183cm og 85kg havde sin professionelle debut for Iowa Wilds i AHL tilbage i 2017/18-sæsonen, hvor han endda formåede at score i sin debutkamp.

Annonce

Et smut i Finland

Sæsonen efter tog Mark Auk turen over Atlanterhavet og prøvede kræfter med den bedste finske liga, da han spillede for Rauman Lukko i en sæson, hvor klubben kvalificerede sig til kvartfinalen i slutspillet og Mark Auk noterede sig 49 kampe med 10 point til følge. Sidenhen har han spillet to sæsoner og 75 kampe i ECHL, hvor han sammenlagt lavede 41 point, melder Bulldogs.


Vi stiller store krav til importspillere og med Mark Auk kan vi vinge mange af vores kriterier af i forhold til, hvad vi forventer af en importback

Bulldogs-coach Paul Thompson om ny amerikaner


Inden sin professionelle debut spillede Mark Auk fire sæsoner for Michigan Tech i NCAA, hvor han leverede 84 point i 150 kampe.

Nu er Mark Auk igen klar til at prøve sig af i europæisk ishockey, når han fra sommeren indtager isen hos Odense Bulldogs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce