Annonce
Odense Håndbold

Arme på vej i vejret: Odense Håndbold tæt på Champions League

Odense Håndbold-truppen i april 2019 i forbindelse med en Champions League-kamp mod ungarske Györ. Fynboerne tabte i kvartfinalerunden til netop Györ. Nu er fynboerne på vej tilbage i den fornemste, europæiske turnering. Foto: Ritzau Scanpix
Dansk kvindehåndbold får sandsynligvis alligevel to klubber med i ny, skarpere udgave af den fornemste europæiske turnering.
Annonce

HÅNDBOLD: Noget uventet kommer Odense Håndbold sandsynligvis til at spille i Champions League i den kommende sæson.

Strukturen for den europæiske håndbold bliver lavet om fra den nye sæson - fortsat med en Champions League øverst men med færre hold og med mere økonomi - og med en European Handball League som erstatning for den gamle EHF Cup.

Det lå til, at kun to danske hold ville få adgang til Champions League, nemlig de danske mestre hos henholdsvis mændene og kvinderne. Efter corona-nedlukningen af ligaerne blev Aalborg Håndbold hos mændene og Team Esbjerg hos kvinderne erklæret som danske mestre med deraf følgende adgang til Champions Leauge.

Sådan bliver det fortsat hos mændene, hvor GOG som udpeget sølvvinder skal i European Handball League. Men hos kvinderne betyder en fornem dansk ranglisteplacering i europæisk sammenhæng formentlig, at den rød-hvide håndbold får et ekstra hold i Champions League, og det bliver i givet fald Odense Håndbold, som udpeget DM-sølvvinder.

- Vi mangler endnu den endelige bekræftelse, men jeg er bekendt med, at vi er tæt på Champions League. Det vækker selvfølgelig stor glæde i klubben, men vi har ikke altså armene helt oppe endnu. Det kommer de først, når vi får den endelige bekræftelse, siger Odense-direktør Lars Peter Hermansen.

Odense Håndbold spillede i Champions League i sæsonen 2018/19 og nåede kvartfinalerunden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

GOG: Han bliver bare ved og ved

Ærø

Brand i container på HCC Bådeværft

Annonce