Annonce
Navne

Arkitekten bag Brandts fylder 75

Kristian Isager midt i Brandts Klædefabrik. Arkivfoto: Nils Svalebøg

75 år: TV 2's hovedkvarter Kvægtorvet og Brandts. Det er lig med Kristian Isager, som mandag den 7. juni fylder 75 år.

Uden Kristian Isager var ingen af de to projekter sikkert blevet til noget.

Kristian Isager er født i Vejle, blev uddannet murer og senere arkitekt.

Annonce

Da han kom til Odense som nyuddannet arkitekt, var det nedrivningen af gode, gedigne huse og den efterfølgende ghettodannelse, der var tidens politik.

Måske var det den totale krig mod Odenses bymidte og nedrivningerne til Thomas B. Thriges Gade, der blev udløsende faktor i hans senere kamp for et genbrug af de oprindelige bygninger og miljøer.

For 40 år siden var det en kamp. I dag er det toptjekket og en disciplin, som hverken er flippet eller aktivistisk.

I dag er byfortætning mantraet i alle større byer. Ikke mindst i Isagers hjemby, der i dag må siges at være Odense. Byen er i fokus. Bystoltheden genopfindes. Havnen, bydelene. Kristian Isager har gennem årene med glæde blandet sig i debatten om Odense.

I 1985 blev Kristian Isager kåret som Årets fynbo for at være manden bag skabelsen af kulturcentret Brandts Klædefabrik. /Bo

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce