Annonce
Erhverv

Efter succes på Fyn: Software-udviklere på Nationalmuseet er lune på arbejdsform med firedags arbejdsuge

En lille rød lampe er monteret på alle computere hos medarbejderne på Abtion. Når lampen lyser, betyder det, at medarbejderen arbejder koncentreret og derfor ikke må forstyrres. Det er en af de nye greb på arbejdsdagen, Nationalmuseet er nysgerrige efter at høre mere om. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Abtion har fået bunker af henvendelser fra både organisationer, firmaer og private, der vil høre mere om måden at indrette arbejdsdagen på.

Mailboksen har bugnet og telefonen glødet hos Bo Kønskov, siden han for en måned siden i Fyens Stiftstidende første gang fortalte om den firedages-uge og nye arbejdsmetode, som han og hans to partnere har indført i it-virksomheden Abtion.

- Responsen har været overvældende og er det stadig. Når jeg åbner min mailboks ligger der minimum 50 mails - mange af dem er job- og praktikansøgninger - men jeg har også fået og får mange henvendelser fra folk og firmaer, som gerne vil høre om måden at indrette arbejdsdagen og arbejdsugen på. Det er der utroligt mange, der gerne vil spørge ind til, og det er fedt. Men det kommer bag på mig, at interessen er så stor, siger Bo Kønskov.

Annonce

Mentalt klar

En af henvendelserne kommer fra Nationalmuseet og Andreas Nauta Pedersen, som står i spidsen for et team af software-udviklere.

- Jeg læste artiklen, og jeg synes, det er spændende, at der findes virksomheder, der eksperimenterer med arbejdsugen og med arbejdsformen. Hos os er det ikke en mulighed at skære syv timer af arbejdsugen, men arbejdsformen er jeg meget interesseret i, og det kunne vi godt overveje at prøve af, siger Andreas Nauta Pedersen og uddyber:

- Jeg kan godt lide ideen med at arbejde 25 minutter koncentrereret, holde fem minutters pause og have en lampe, der fortæller, at man ikke vil forstyrres. Hvis man kan arbejde på den måde og stadig komme hjem og være glad og mentalt klar i hovedet, er det fedt. Det fokus kunne jeg tænke mig at prøve af, og det skal vi da overveje.

Andre virksomheder, der har henvendt sig, er Novo Nordisk, som har bedt Bo Kønskov komme og fortælle om, hvordan man kan arbejde smartere uden at arbejde hårdere, og det vil han gerne give sit bud på.

- Vi har lavet om på vores arbejdsuge for at lave en fed arbejdsplads, og jeg havde ikke tænkt på, at vi også kunne lære fra os, men det er da dejligt, hvis andre kan blive inspireret. Arbejdsdagen- og livet er jo noget, langt de fleste går meget op i, siger Bo Kønskov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Efter lancering af kæmpeplan: Borgmester lover masser af dialog med borgerne

Annonce