Annonce
Fyn

Apoteker har svært ved at følge med i salg af mundbind: - Vi har solgt alt, vi kan få

Birthe F. Johansen, apoteker Otterup og Søndersø Apotek. Foto: Louise Holmgaard Nielsen
Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen for brug af mundbind har givet apotekerne ekstra travlt med at få bestilt flere mundbind hjem. Både i Bogense, Otterup og Søndersø har folk måtte gå forgæves.
Annonce

Nordfyn: - Har I flere mundbind?

- Nej desværre.

Sådan har meldingen lydt flere gange hos apotekerne i Otterup, Søndersø og Bogense den seneste uge. Ligesom i flere dele af landet har de haft svært ved at følge med i salget af mundbind. Efter at Sundhedsstyrelsen kom med nye anbefalinger om at bruge mundbind, når man bevæger sig ud i den kollektive trafik på tidspunkter, hvor det kan være svært at holde afstand til andre, måtte de tre apoteker melde udsolgt.

- Vi har forsøgt at polstre os forstået på den måde, at vi har bestilt ekstra hjem, men på et tidspunkt løber grossisterne tør. Det gør de også på baggrund af, at myndighederne ikke har adviseret dem om, at de lavede den her anbefaling, fortæller Birthe F. Johansen, apoteker på Otterup og Søndersø Apotek.


Vi har forsøgt at polstre os forstået på den måde, at vi har bestilt ekstra hjem, men på et tidspunkt løber grossisterne tør

Birthe F. Johansen, apoteker på Otterup og Søndersø Apotek


Annonce

Udsolgt efter en time

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen blev meldt ud fredag den 31. juli, og Birthe F. Johansen og hendes team fik sendt en delleverance af mundbind ud allerede lørdag morgen, men en time efter åbning klokken 9 var denne leverance udsolgt.

- Vi har haft rigtig mange forespørgsler både telefonisk og ved skranken og solgt alt, vi kan få, fortæller Birthe F. Johansen.

Annonce

Kan ikke følge med

Også hos Bogense Apotek har de haft svært ved følge med. Tirsdag og onsdag morgen i denne uge fik de en forsending af mundbind, men allerede til middag måtte de melde udsolgt, og torsdag måtte folk gå forgæves efter mundbind.

- Vi har så småt solgt mundbind i hele perioden, men ligesom med håndsprit i starten, er der nu mangel på mundbind, så vi kan ikke følge med efterspørgslen, fortæller Tove Drikkjær, apoteker på Bogense Apotek.

- Især lørdag den 1. august kunne det mærkes, efter at det blev anbefalet i myldretiden i den offentlige transport. Så må vi berolige folk med, at det jo ikke er et påbud men en anbefaling, så de får ikke en bøde, hvis de ikke har det på, forklarer hun.

Tove Drikkjær forventer, at de har mundbind på lager igen her til weekenden. Det kan dog være svært at spå om hvor mange, da deres leverandør fordeler deres forsending mellem de forskellige apoteker, så det ikke nødvendigvis er den apoteker, der har bestilt først, som får det hele. Det samme er tilfældet for Otterup og Søndersø Apotek, som melder klar med en fyldt lagerbeholdning igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland

Reform giver Merete og Claus fra Humble 6500 kroner ekstra: Nu bliver der råd til mere af det sjove

Bagsiden

Pletskud: P-skiven duer ikke

Annonce