Annonce
Erhverv

Antallet af konkurser er steget lidt hen over sommeren

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
I juli er 179 aktive virksomheder gået konkurs. Det har medført 1295 tabte fuldtidsjob.
Annonce

Der har hen over sommeren været en lille stigning i antallet af konkurser.

Sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juli har været 179 konkurser blandt aktive virksomheder. Det er én procent flere end i juni.

Selv om flere virksomheder er gået konkurs i løbet af sommeren, er antallet af konkurser i juli for såvel juni ikke alarmerende højt historisk set.

Det forklarer Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Ifølge cheføkonomen har der under coronakrisen i gennemsnit været 180 konkurser om måneden blandt aktive virksomheder.

Til sammenligning var der sidste år i gennemsnit 214 konkurser.

- De danske virksomheder holder fortsat konkurserne for døren. Men det aktuelle konkursomfang maler et glansbillede af den reelle situation.

- Dansk erhvervsliv har været igennem en ekstremt svær periode, og mange virksomheder er fortsat trængte.

- Og det tvivler jeg kraftigt på ikke kommer til at afføde en stigning i antallet af konkurser, siger Jeppe Juul Borre i en skriftlig kommentar.

Også Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, regner med et stigende antal konkurser i den kommende tid.

Det begrunder han med udfasningen af de politiske hjælpepakker, ligesom betalingen af udskudt skat og moms kan presse flere virksomheder.

- Selv om flere virksomheder har fået mere gang i omsætningen igen, så har coronakrisen været hård ved virksomhedernes indtjening, og flere står stadig med en tom pengekasse.

- Eksportvirksomhederne, oplevelsesinstitutionerne og rejsebranchen har stadig udfordringer med at få gang i omsætningen, siger Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

I opgørelsen fra Danmarks Statistik bliver de rejserelaterede brancher også fremhævet som nogle, der har været ramt af konkurser og fyringer.

De 179 konkurser i juli har medført 1295 tabte job målt i fuldtidsstillinger.

Det er 84 procent flere end i juni og skyldes blandt andet markante konkurser i turisme- og luftfartsbrancherne, skriver Danmarks Statistik.

/ritzau/

Link til opgørelse over konkurser
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

20 millioner at gøre godt med: Nu skal kommunalbestyrelsen på Ærø blive enige om, hvordan pengene bruges

Ærø For abonnenter

Tidligere borgmester på Ærø giver råd inden budget-forhandlinger: Man skal tænke sig om, inden man bruger alle pengene

Sport

GOG: Storsejr med panderynker

Svendborg

Forening frygter forgiftning: Tre døde havørne fundet på Tåsinge

Svendborg For abonnenter

Fire døde havørne på Tåsinge: Mulige forgiftninger undrer eksperter

Annonce