Annonce
Fyn

Ansat jagtede tricktyv på parkeringsplads

Genbrugsbutikken på Dronningensvej i Nyborg har tidligere været udsat for indbrud, flere gange oven i købet. Men aldrig før har der været en triktyv på spil. Foto: Kasper Riggelsen
To gange indenfor samme uge er butikker i Nyborg midtby blevet udsat for tricktyveri. Torsdag gik det ud over genbrugsbutik på Dronningensvej, men en af de frivillige hjælpere ville det anderledes.

Nyborg: - Hvad pokker laver du her? Kan du øjeblikkelig aflevere pengene tilbage?

Nogenlunde sådan lød det torsdag formiddag i genbrugsbutikken Mission Afrika på Droningensvej i Nyborg, hvor et ungt par var kommet ind i forretningen for at se på genbrugsvarer. Eller rettere: De lod bare som om.

For mens kvinden fik afledt de frivilliges opmærksomhed, sneg manden sig ind i personalerummet og lukkede døren efter sig.

På et tidspunkt blev personalet dog opmærksom på, at der manglede én. Derfor lukkede en kvindelig ansat døren op til personalerummet, og her stod den fremmede mand med to pengepunge i hånden. Blandt dem en pung, der tilhøre den ansatte.

- Hun gav sig til at råbe højt for at få ham til at levere pungene og pengene tilbage. Og så gav hun ham besked på at skride, fortæller en af de andre frivillige i genbrugsbutikken, Kaj Lund.

Tyveknægten gjorde da også, som han havde fået besked på. Men da han havde forladt forretningen, gik det op for den ansatte, at en af hendes andre punge fortsat manglede.

- Derfor løb hun efter ham og ud på parkeringspladsen, hvor hun stillede sig ud foran bilen, som parret forsøgte at komme væk i. De var dog i stand til at køre udenom, men heldigvis kunne min kollega nærmest tage et billede inde i sit hoved af, hvordan de så ud og af bilens nummerplade, beretter Kaj Lund.

Da den kvindelige ansat senere på dagen blev afhørt af politiet, var hun derfor i stand til at give et ret præcist signalement af parret.

Manden beskrives som dansk, cirka 180 centimeter høj, 20-25 år, tynd, skaldet og med en tatovering, der dækkede hele hovedet undtagen ansigtet. Han var iført cowboybukser, lys bluse og mørk jakke. Og så bar han en brun pung i en snor rundt om halsen.

Kvinden var ligeledes dansk, cirka 160 centimeter i højden, 18-20 år, almindelig af bygning med langt, lyst hår. Hun bar en sort jakke med pelskrave.

Der er tale om det andet tricktyveri på få dage. Tidligere på ugen gik det ud over en frisørsalon i Adelgade. De to epioder har dog umiddelbart ikke noget med hinanden at gøre

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Cheftræner om GOG-nedturen: Mit ansvar

Annonce