Annonce
Svendborg

Ansøgningsrunde til gratis lejemål på havnen er i gang: - Man skal give noget tilbage til byen

Lejemålene på Kulturkajen findes primært i Snedkeriet sydligst på Frederiksø, men også i og omkring Kantinen og Hovedlageret. Grafik: Svendborg Kommune.
Kommunen søger lejere til de gamle snedker- og kantinebygninger på Frederiksøens kulturkaj. Lejemålene er gratis og ubegrænsede, men til gengæld skal man bidrage til liv og kultur på øen.
Annonce

Svendborg: Går du med en drøm om et kunstgalleri, kulturcafé, bådeværksted eller noget helt fjerde, så er der måske plads på Frederiksøen til dig.

Svendborg Kommune søger netop nu lejere, der kan være med til at skabe liv på Frederiksø og samtidig realisere et kulturelt eller maritimt projekt. Lejemålene er uopvarmede og uistandsatte, men til gengæld lyder huslejen på den nette sum af nul kroner, mod i stedet at bidrage med liv og kultur på Frederiksøens Kulturkaj.

- Det kan være virksomheder, foreninger eller privatpersoner, som har et ønske om at udfolde eller udtrykke noget indenfor det kulturelle eller maritime, forklarer erhvervschef Søren Bach-Hansen.

- Det er i virkeligheden meget bredt, hvem der kan lægge billet ind her, så jeg synes ikke, at vi på forhånd skal ekskludere nogen, men der skal være et stort element af at give noget tilbage til byen.

Annonce

Ubegrænset lejemål

Det er ikke første gang, at lokalerne på Kulturkajen bliver udbudt, men der er dog ændringer i et par forhold, forklarer erhvervschefen.


Det er i virkeligheden meget bredt, hvem der kan lægge billet ind her, så jeg synes ikke, at vi på forhånd vil ekskludere nogen, men der skal være et stort element af at give noget tilbage til byen.

Søren Bach-Hansen, erhvervschef


- Som udgangspunkt er det nogenlunde det samme, men lejemålene er støbt sammen på en anden måde. Sidste gang lavede vi et-årige partnerskaber, men denne gang får man faktisk et ubegrænset lejemål, men hvor kommunen dog kan opsige det med to års varsel.

I alt 16 lejemål udlejes per 1. oktober, men afhængigt af ansøgerne kan lejemålene opdeles yderligere.

- Afhængig af hvad der kommer ind af bud, kan vi vælge at opdele de meget store lejemål i mindre bider, så der er flere, der kan deles om dem. Det gør vi for at få mest mulige frihedsgrader, når vi tildeler lejemål.

- Det er i virkeligheden meget bredt, hvem der kan lægge billet ind her, så jeg synes ikke, at vi på forhånd skal ekskludere nogen, men der skal være et stort element af at give noget tilbage til byen, siger Søren Bach-Hansen, der er direktør for Center for Ejendomme og Teknisk service i Svendborg Kommune. Foto: Katrine Becher Damkjær.

Kulturkajens største lejemål, der i dag beboes af kulturhuset Kultutten, er eksempelvis denne gang opdelt i flere mindre lejemål.

- Kultutten er faktisk ét lejemål, som det er i dag, men man kunne godt forestille sig et scenarie, hvor flere partnere kom ind og fik lokaler der. Der kunne for eksempel være nogle, der var super gode til at drive en kantine eller café til fordel for det kreative miljø, og nogle, der var super gode til at skabe aktiviteter i de rum, der er omkring caféen, og det er jo ikke givet, at det er de samme, der kan finde ud af at gøre begge dele.

Nuværende lejere og andre med nye idéer og projekter skal søge senest den 23. august for at komme i betragtning til en lejeaftale med start den 1. oktober 2020. Information om lejemål, betingelser og ansøgningsskema kan findes på kommunens hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce