Annonce
Langeland

Anne Mette Wandsøe svarer på kritik: Overvejelserne om at retablere Lohals-Korsør færgeforbindelsen

Anne Mette Wandsøe, direktør i Turist- og Erhvervsforeningen Langeland (TEL). Foto: Anna Stærbo
Annonce

Anne Mette Wandsøe, direktør i Turist- og Erhvervsforeningen Langeland, har læst Lars Bjørnviks indlæg og svarer følgende:

Så vidt jeg ved, deltog Lars Bjørnvik ikke i mødet på Banjen i september 2019, som han flittigt citerer fra i sit indlæg - i hvert fald gav han sig ikke til kende.

I et af spørgsmålene fra salen blev det sagt, at Færgegruppen ville pålægge Lohals og Korsør havne store anlægsudgifter til færgelejer. I mit svar på det spørgsmål sagde jeg, at jeg havde lagt op til, at vi skulle prøve at teste ruten med en færge, der netop ikke ville påføre de to havne store anlægsomkostninger. Derfor havde Færgegruppen arbejdet med den, på daværende tidspunkt, planlagte fælles afløser-færge til Øer i Danmark, som har indbyggede ramper til til- og frakørsel.

Jeg gav endvidere udtryk for, at bygningen af afløserfærgen desværre var sat på pause - men at den ikke var opgivet, og at vi håbede på, at den igen ville blive en mulighed.

Fokus i Færgegruppens arbejde her og nu er at undersøge, om der reelt er en efterspørgsel og at vurdere, hvordan driften af en færge kan organiseres. Jeg har, i min fritid, deltaget i drøftelserne i arbejdsgruppen/Færgegruppen, fordi jeg finder visionerne spændende - til eksempel har jeg arbejdet med en lille spørgeskemaundersøgelse i højsommeren - og også den blev omtalt som en første stikprøve, som vi skulle bygge videre på i det kommende arbejde.

PS. Sejlladsen med cykelfærgen Habaleto stoppede, fordi ejeren ikke ønskede at fortsætte pga. alder, og det var ikke muligt for andre at fortsætte med de daværende dispensationer. Sejladsen med Græsholm stoppede, fordi rederen ikke kunne få det til at give overskud, der var for mange aflysninger. Langeland kommune satte ikke nogen penge til ved den lejlighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Museumsleder om kritik af personlige opslag på Facebook-side: Jeg er ikke holdningsløs

Annonce