Annonce
Navne

Anne Mette Holstein mistede sit livs kærlighed: Nu udstiller hun sin sorg til offentlig skue

Anne Mette Holstein undersøger sin egen sorg i ny udstilling. Foto: Michael Printzlau
Hvordan kommer man videre, når man har mistet sit livs kærlighed? Gennem en katarsisk neddykning i sin egen sorg fandt Anne Mette Holstein renselse i fotografiet.

Ærø: Anne Mette Holstein stod på Ryslinge Højskole og undrede sig. Hendes mand, Finn Slumstrup, havde ikke svaret på den besked, hun havde skrevet til ham dagen før. Det var bare en lille godnat-besked, hun havde sendt. Og hun vidste godt, at de havde en aftale om, at når de var fra hinanden på den måde, så havde de som regel ikke meget kontakt, fordi de begge gerne ville kunne fordybe sig i det, de nu engang lavede. Men det var alligevel underligt, at han overhovedet ikke havde reageret.

De plejede at sende et lille hjerte til at signalere, at man havde set beskeden, og at de tænkte på hinanden. Men intet var kommet fra Finn.

Anne Mette ringede til en veninde, der boede i nærheden, og spurgte, om hun ikke ville tage over til huset og se til Finn. Det ville veninden gerne og gik med Anne Mette i telefonrøret, over til huset i Ærøskøbing.

Annonce

Det var tydeligt, at deres hund ikke havde været ude for en dør i flere dage. Den havde hverken fået vådt eller tørt, så den var ikke til at styre, da veninden gik ind ad døren.

Det løb Anne Mette koldt ned af ryggen, men hun var alligevel fattet, da hun sagde, "mærk lige efter, om du vil åbne døren" til veninden i røret.

Hun sagde det fordi, hun godt inderst inde vidste, hvad der var i soveværelset. Og veninden skulle vide, at det var okay, hvis hun ikke havde lyst til at håndtere, hvad der var på den anden side af døren.

Højskolen

Finn og Anne Mette mødte hinanden for første gang på Snoghøj Højskole. Han var lærer. Hun var elev.

Han underviste i amerikansk udenrigspolitik, og det var ikke lige den 17-årige Anne Mettes kop te. Men den ti år ældre lærers energi var så betagende for hende, at hun alligvel ikke kunne lade være med kigge hans vej gennem hele skoleåret.

- Jeg blev simpelthen så fascineret af ham. Og så, den sidste aften, der kom vi altså til at kysse. Vi skjulte os bare bag en dør, så de andre ikke kunne se det, siger Anne Mette.

Efter afslutningsfesten på højskolen så Anne Mette og Finn ikke noget til hinanden de næste 25 år, men da Anne Mette skulle til at starte sin egen virksomhed, besluttede hun sig for at tage kontakten til ham igen.

Det er nu tre år siden Anne Mette Holstein mistede sin mand. Med denne udstilling er hun endelig ved at have færdigbearbejdet sin sorg. Foto: Michael Printzlau

- Det var bare for at få noget sparring. Jeg var i et lykkeligt ægteskab, så Finn og jeg var faktisk i et platonisk forhold de næste 5 år, siger hun.

Men alligevel, i løbet af den tid, faldt Anne Mettes ægteskab fra hinanden, og hun blev skilt. Og da hun så Finn til et foredrag i 1999 kom betagelsen over hende igen.

- Jeg tror faktisk, at det var uundgåeligt. Jeg tror bare, at da vi så hinanden, at vi begge vidste, at det skulle være os to. Vi havde begge været igennem en masse smerte. Jeg havde haft to skilsmisser. Men så stod vi der og var landet det helt rigtige sted med hinanden. Vi havde 20 fantastiske år sammen efter det, siger hun.

Annonce

Døren

Da Anne Mettes veninde gik ind ad døren til soveværelset, stod Anne Mette på Ryslinge Højskole på Fyn med hjertebanken. Finn havde været syg, men var kommet sig igen. Han havde taget på igen efter lang tid, hvor han var sygeligt tynd. Og de havde endelig fundet ud af lige præcist hvilken medicin, han skulle have. Alt var godt på den front.

Veninden gik ind i rummet og bekræftede det værst tænkelige.

Finn lå på sengen og var død.

Hans udstrakte arm hang ud over sengekanten, og på gulvet lå hans mobiltelefon og var løbet tør for strøm. Han var nøgen, nok fordi han var på vej i bad, da han havde fået det dårligt. Så han havde grebet sin telefon. Men det var for sent.

Anne Mette brød sammen i et stort skrig. Indtil da havde hun været fattet i at guide hendes veninde gennem huset. Men nu brød hendes verden sammen.

Sent på aftenen samme dag ankom Anne Mette til Ærø. Finns livløse krop lå stadig i sengen, nu under dynen, næsten som om, at han bare sov.

- Jeg sov i sengen med ham den aften. Vi har elsket i den seng, læst bøger i den seng, levet og sovet i den seng. Det var bare naturligt for mig at ligge hos ham en sidste gang, siger hun.

Annonce

Fotografiet

- Jeg har altid taget billeder. Da jeg var lille stjal jeg min fars kamera og brugte det, siger Anne Mette.

Hun har brugt kameraet som en vej ind i det smukke, men aldrig som en måde at udforske sine egne følelser. Det ændrede sig i 2020.


Vi har elsket i den seng, læst i den seng, levet og sovet i den seng. Det var bare naturligt for mig, at ligge hos ham en sidste gang.

Anne Mette Holstein


To år efter Finns død stod Anne Mette på en fotofestival og mødte Kent Klich, en svensk mesterfotograf. Han hørte hendes historie og fortalte hende, at hun skulle prøve at udforske sin sorg gennem fotografiet.

- Det havde jeg slet ikke tænkt på. Men da han sagde det, gav det bare så meget mening, siger Anne Mette.

Hun havde været igennem et terapiforløb efter Finns død, men der var alligevel noget, der ikke var færdigbearbejdet i Anne Mettes sind.

Udstillingen på førstesalen af Søbygaard løber indtil 24 oktober. Foto: Michael Printzlau

Hun brugte sommeren 2020 på at fotografere primært sig selv og processen, hun har været igennem, for at forstå, hvor hun selv er i livet og bearbejde sorgen. Og nu er det blevet til en fotoudstilling på Søbygaard.

Gennem 32 billeder kan man opleve Anne Mettes sindstilstand i det, hun arbejder med at blive i sorgen for at forstå den. Fotoserien tager beskueren i hånden og fører dem gennem processen, hvor Anne Mette går igennem stadierne af sorg fra benægtelse og til den endelige accept.

- Jeg håber, at folk går herfra med et indblik i et sted, vi alle kommer til at opleve. Nogen har oplevet det, andre kommer til det. Uanset hvad, så kan man opleve, hvordan jeg arbejdede med min sorg, og så håber jeg da, at folk kan bruge det til noget, siger Anne Mette.

Udstillingen hedder GennemSorgen - GennemLinsen og kan opleves på Søbygaard fra 12. maj til 24 oktober.

- Man skulle tro, at jeg havde lavet projektet til de lokaler. Det passer perfekt sammen, siger Anne Mette Holstein. Foto: Michael Printzlau
Annonce
Erhverv For abonnenter

Bitcoin-pioner i Schweiz køber Sarahs drøm om at støvsuge verdenshavene for mikroplast

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Aggressiv vildkat jagter kvarterets andre katte: Har brugt over 10.000 kroner på operationer til sin 11 år gamle kat

Langeland For abonnenter

Vrede og bekymring på Sydlangeland: EUs nye fiskekvoter er dybt uretfærdige og tåbelige, mener fiskere og andre i Bagenkop

Fyn

Slut med samfundskritisk sygdom og restriktioner - vi gør status: Sådan ramte covid-19 Syddanmark

Langeland

Klumme: Forspildte chancer på Langeland

Indland

Chancen for at overleve hjertestop er ens i land og by: - Danskerne er fantastisk gode til at træde til 

Navne For abonnenter

Dødsfald: Else var klassisk landbokone med hjertet fyldt med overskud til andre

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Navne

Ruth Christensen fra købmandsforretningen runder de 101

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

SF-kandidat i modvind efter udmelding om Broholmmøllerne

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Faaborg-Midtfyn

De har hele tiden haft Danmarks bedste saunaudsigt: Nu har Faaborg også Nordeuropas flotteste sauna

Ærø For abonnenter

Fra 250 kroners bådgebyr til 360 millioner kroners færger: Valgstemning og karamelkast til kommunalbestyrelsesmødet

Faaborg-Midtfyn

Synes du, Tulipbygningen skal rives ned? Vil bruge en million på undersøgelser - men så er det også sidste chance

Annonce