Ghost Recon: Breakpoint er, når det er bedst, vildt underholdende og dybt tilfredsstillende. Jeg har sneget mig ind på militærbaser med mine allierede, mine ghosts, og set dem fjerne vagterne på stedet synkront, mens jeg selv har ligget camoufleret i højt græs og lydløst ryddet vejen med min snigskytteriffel. Vi har kommunikeret med vores headsets og minutiøst fulgt den plan, vi lagde på forhånd, så vagterne bliver taget ud i rigtige rækkefølge, og ingen slår alarm. Og så alligevel. Vi klokker i det – måske ubevidst med vilje eller på grund af ren og skær utålmodighed - alarmen går, snigangrebet er afblæst, og vi er i åben konflikt med talrige mænd på jorden og hidsige droner over os. Kuglerne fyger, der er eksplosioner, og min ellers så sikre plads i det høje græs uden for basen bliver snart overrendt af jeeps og flere soldater. Pis.
Om testen
Overvældende meget for meget
Selv når missionen går op i hat og briller, og hvad der skulle have været Mission: Impossible ender som Rambo, er Ghost Recon fedt. Især når du spiller online co-op med en flok venner, og I tager jer tid til at lægge en plan og følge den til punkt og… til én bliver for utålmodig og vil lege helt. For at bruge en FIFA-analogi er dét, der foregår på grønsværen, upåklageligt, det er alt det andet – og der er meget – som forstyrrer.
Ghost Recon: Breakpoint er grafisk en lækkerbisken, styringen fungerer, lyden er god og kernegameplayet er underholdende. Når jeg alligevel ikke kommer helt op at ringe over spillet, er det, fordi det vil så meget mere – og jeg er stadig i tvivl om nøjagtig, hvad det er, det vil.
Der er loot, som skal indsamles, våben og udstyr der skal opgraderes. Der er et skilltree, som skal udvikles. Der er flere sidemissioner, end jeg kan holde styr på, selvom hovedhistorien og de dertilhørende missioner sagtens kunne have tålt lidt længere tid i ovnen. Jeg kan ikke undgå at tænke, at hvis der var brugt mere tid på en solid historiedel, og man havde fjernet loot, opgraderinger, skilltree osv., så ville Breakpoint have stået meget stærkere.
Kræver gode venner
Breakpoint viser sig fra sin bedste side, når du spiller online med nogle venner, og I tager jer tid til at scoute, planlægge og eksekvere en mission. Ja, det går sjældent helt som planlagt, men det er sjovt, selv når det kikser, og det føles som at spille en af de mange hemmelige missioner, Hollywood har bragt hjem i stuerne i årevis.
Alt det andet i Breakpoint er så omsiggribende, generisk og komplekst, at det føles som uvedkommende støj. Historien er ikke særlig god, dialogen – og der er meget af den – er overfladisk og til tider tåkrummende ringe. Jeg bruger aldrig penge på loot, men det virker i Breakpoint også helt overflødigt, da hele systemet omkring våben, udstyr og opgraderinger er unødvendigt komplekst, og ligegyldigt – for du kan fint avancere i spillet uden at bruge tid eller penge på den del.
Mere er ikke per definition bedre, og med Breakpoint er bristepunktet for loot og skilltree-formularen nået for mit vedkommende. Kernegameplayet fungerer dog, så hvis du kan lukke alt det andet ude, er der gode muligheder for underholdende action – særligt i det rette selskab.
Titel: Ghost Recon: Breakpoint
Udgivelsesdato: 4. oktober
Platform: Xbox One, PS4, pc, Google Stadia (fra november)