Annonce
Indland

Anklager kræver fængsel til topchef for brud på sanktioner

Anklager kræver fængselsstraf til topdirektør i Bunker Holding samt fortjeneste på 18 millioner konfiskeret.

Anklagemyndigheden kræver, at direktøren i Bunker Holding bliver idømt en fængselsstraf for at have solgt jetbrændstof, der endte i russiske bombefly under borgerkrigen i Syrien.

Det skriver DR og Avisen Danmark efter at have fået aktindsigt i anklageskriftet.

Det er direktør Keld R. Demant, som risikerer fængselsstraf, hvis han kendes skyldig. Også selskabet Bunker Holding samt datterselskabet Dan-Bunkering er tiltalt i sagen, og anklageren går efter en bødestraf til virksomhederne.

Ifølge tiltalen har Dan-Bunkering 33 gange i 2015-2017 solgt jetbrændstof til russiske selskaber, hvorefter brændstoffet blev leveret til Syrien i strid med EU's sanktioner.

Det har tidligere været fremme, at Dan-Bunkering skal have handlet med det russiske selskab Maritime, som ifølge Ruslands udenrigsministerium har haft ansvaret for at forsyne russiske kampfly i Syrien med jetbrændstof.

Via mellemled blev jetbrændstoffet leveret forskellige steder i Middelhavet og i sidste ende sejlet til en ukendt modtager i Port Banias i Syrien.

I alt skal selskabet have leveret 172.000 ton jetbrændstof til en samlet værdi af cirka 647 millioner kroner til det borgerkrigshærgede land.

Koncernen skulle ifølge Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminalitet (Søik), der i daglig tale kaldes Bagmandspolitiet, have fået en fortjeneste på mindst 18 millioner kroner.

Det beløb vil Bagmandspolitiet have konfiskeret.

Anklagemyndigheden mener ifølge DR, at moderselskabet Bunker Holding medvirkede i otte af handlerne, selv om selskabet vidste eller bestemt havde en formodning om, at jetbrændstoffet skulle til Syrien.

Bunker Holdings rolle var blandt andet at vejlede Dan-Bunkering og yde kredit og administrativ støtte, fremgår det af anklageskriftet.

Direktøren er anklaget for at have medvirket til handlerne uden særligt skærpende omstændigheder. Han skulle også have vidst eller bestemt haft en formodning om, at jetbrændstoffet skulle til Syrien.

Det er ikke oplyst, hvor lang en fængselsstraf anklagemyndigheden går efter.

Bunker Holding understreger i en mail til Ritzau, at selskabet har fuld tillid til Keld R. Demant som direktør for Bunker Holding og bestyrelsesformand i Dan-Bunkering.

Selskabet skriver, at det er overrasket over, at der er rejst tiltaler i sagen.

- Keld R. Demant har ikke været involveret i de omtalte handler, og han kan derfor heller ikke gøres ansvarlig herfor. Vi mener desuden ikke, at virksomheden har overtrådt EU-sanktionerne, skriver selskabet.

/ritzau/

Den citerede artikel fra Avisen Danmark hos Jydske Vestkysten
Den citerede artikel hos DR
Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Kultursammenstød mellem København og Svendborg: Radio Diablo på vej ud af Radio Loud

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Store mængder af mønter, skibsnagler og våben fra vikingetiden fundet på Ærø: - Det er helt exceptionelt!

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis: Der skal mere lys over Holmegaard-sagen - og det kommer der nu

Sport

GOG er et rigtigt tophold: Vinder også når holdet er mest presset

Faaborg-Midtfyn

Hvad synes du, valget bør handle om? Journalister tager computeren under armen - Her kan du møde os

Sport

Gammel mesterklub prøver igen: B1909 hiver eks-divisionsspiller ind i manegen - Svendborg-Oure vandt topkamp

Erhverv For abonnenter

Fynske blomsterbutikker trækker sig fra Interflora - Svært at være tilfreds, når de tager så høj provision

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Svendborg

Imam fra Svendborg ønsker sharialov og islamisk stat: Borgmester Bo Hansen fordømmer hans udtalelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Gigantisk solcellepark er på vej: Kan producere grøn strøm til 31.000 husstande

Kultur

Publikum bar berørt stjerne: MØ’s eneste koncert i 2021 bød på nyt verdenshit og ”Fisse i dit fjæs”

Annonce