Annonce
Svendborg

Anholdelse med effekt: Gassen gik af aggressiv mand

En 28-årig mand pustede sig op, men ikke længe. Genrefoto: Michael Bager
Annonce

Svendborg: Det var ikke, fordi han ikke pustede sig op, men gassen gik hurtigt af en 28-årig mand, som førte sig frem på Klosterplads i Svendborg natten mellem lørdag og søndag.

Ifølge Rasmus Tyllesen, der er politikommissær ved Fyns Politi, var betjente i gang med en mindre politiforretning omkring klokken to, da de bemærkede en gruppe skændes ret højlydt.

Så ordenshåndhæverne besluttede sig for at undersøge sagen, og det var den 28-årige ikke tilfreds med.

- Han blev ved med at råbe ad betjentene, som flere gange bad ham gå væk og advarede ham om, at han risikerede at blive anholdt. Men han var ligeglad og råbte, at det kunne de da bare gøre, og så blev han anholdt, siger Rasmus Tyllesen.

Han slap dog for en tur i detentionen.

- Det var måske lige det, at han blev anholdt, der skulle til, for at det gik op for ham, at det var alvor. I hvert fald fortrød han og undskyldte, og så blev han løsladt igen, siger Rasmus Tyllesen om den 28-årige, som er fra Svendborg og ikke slap for en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. /finn

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Kæmpe vindmøllelettelse i Lundeborg: - Det er simpelthen dagens bedste nyhed

Fyn

OB afværgede krise i tilbagelænet stil

Svendborg

Politi om sprængstoffets oprindelse: - Vi har nogle gisninger, men dem holder vi for os selv

CORONAVIRUS

Live: Alkoholregler får Netto og Føtex til at lukke tidligere

Svendborg For abonnenter

Torben frygter at havne i et sort hul: Skovrejsningsprojekt kan betyde syv måneder om året uden sol på grunden

Annonce