Annonce
Ærø

Andy fejrer 50 år med saksen, men den klipper stadig

Indehaver Andy Jørgensen foran Pari Salonen, som har været i hans eje i 50 år. Foto: Lærke Nielsen
I februar kunne Pari Salonen i Marstal fejre 50-års jubilæum, men frisørmester Andy Jørgensen har ingen planer om at stoppe på trods af sine 70 år. Han elsker Ærø, og han brænder for sit fag.

Marstal: - Velkommen til Pari Salonen! Det var dejligt, at du ville komme, siger indehaver Andy Jørgensen med et stort smil, imens han rækker armene frem for at tage imod den nyankomne gæsts overtøj, akkurat som hvis det var en kunde, der var trådt ind ad døren. Han hænger jakken pertentligt op på en bøjle.

Der er tændt lys i herresalonen for første gang i lang tid, og på gaden stopper et par op for at kigge ind ad vinduet. Når man træder ind i salonen, er det første, man møder en håndspritsautomat. Og frisørstolen, som normalt ville være besat af en mand med for langt hår, er tom. Det virker tomt, men Andy forstår at udfylde tomheden. Selvom man kunne tro, at en længerevarende nedlukning af hans livsværk kunne sætte sig på humøret, sprudler han af energi og glæde.

I februar var det 50 år siden, at Pari Salonen slog dørene op for første gang. Receptionen har Andy dog endnu ikke holdt. Den bliver udskudt til, at man igen kan samles mange, for Andy vil markere jubilæet med stil.

- Der er ikke meget ved at holde reception for fem mennesker, siger han med et grin.

Annonce

Fra tjener til frisør

Ganske vist var Andys far frisør, men det lå alligevel ikke i kortene, at han selv skulle gå samme vej. Som helt ung stod han i lære som tjener på Hotel Ærø, men branchen var for hård, og Andy var for ung, så han måtte stoppe, da han blev ramt af et blødende mavesår. Tiden som tjener skulle dog alligevel blive en vej ind til frisørfaget.

- Der var en ung pige, som var i lære hos den gamle ejer af salonen her, og hun skulle til svendeprøve, hvor hun skulle bruge en model til manicure. Pigen tænkte, at jeg måtte have rene negle, fordi jeg kom inde fra hotellet. Hun kunne ikke bruge en nede fra værftet, for de havde jo sorte negle, fortæller Andy, inden han bryder ud i høj latter.

Et job for livet

For de fleste mennesker slutter arbejdslivet, når man kan trække sin pension. For andre er kærligheden til et job og et håndværk, så stærk at man slet ikke har lyst til at trække sig tilbage.

I denne serie møder du tre ærøboere, der har valgt pensionen fra for at blive i deres job.

Mød Finn, der er bager på 56. år og ikke har tænkt sig at stoppe, fordi han vil gøre en forskel for Søby; Andy, der har haft frisørsalon i 50 år og fortsætter, fordi han brænder for sit fag og elsker Ærø og Peter, der insisterer på at blive ved med at være en livslinje for øen, når alt andet fejler.

- Men da jeg så kom herind, så tænkte jeg, at det kunne godt være noget for mig. Måske jeg også lidt tænkte, at der ville være en masse søde unge piger i det fag, siger Andy, der endte med at komme i lære i samme salon, som han senere hen selv blev ejer af.

I 1971 åbnede 19-årige Else og 20-årige Andy Pari Salonen, og deres unge alder vakte skepsis blandt de andre butiksejere i Marstal.

- Der var mange af de gamle omkringliggende butiksindehavere, som sagde: "Ja, de kan jo godt starte, men de er alt for unge. Det kommer ikke til at gå, men lad dem nu bare starte. De har jo ungdommens mod", fortæller Andy, imens han griner over, at dem, han omtaler som gamle, ikke har været mere end 40 år. Men her 50 år senere kan man vist roligt sige, at de onde tunger tog fejl.

På mange måder har Pari Salonen og frisørfaget dannet rammen om Andys liv. Den 70-årige frisør har ikke alene drevet frisørsalon i de samme lokaler i 50 år, men lejligheden over salonen har også været hans private bolig omtrent lige så længe. Det var også frisørfaget, der bragte ham sammen med Else i sin tid.

- Vi mødte hinanden ved Fynsmesterskabet for frisører i 1969, hvor Else vandt som eneste kvindelige deltager i herreklip. Hun var skide sød og dygtig, så det måtte jeg gøre noget ved, fortæller Andy, som endte med at få knap 48 år sammen med Else.

Annonce

En svunden tid

Salonen er delt op i en herre- og dameafdeling, og mens herresalonens vægge er dækket af blåstribet tapet, og møblerne er mørke, er kvindesalonen holdt i lyse farver med gulddetaljer på spejle og lamper. Og med separate indgange til de to saloner, kunne man nemt tro, at det var to forskellige saloner.


Jeg elsker jo virkelig Ærø, og jeg elsker at arbejde i salonen. Og alle de kunder, der vendte tilbage til mig, efter at jeg havde haft lukket, vil jeg rigtig gerne servicere, og så længe jeg kan, bliver jeg ved.

Andy Jørgensen


Når man kommer ind i herresalonen, er det som at træde ind i en svunden tid. Andy har gjort sig umage for at finde de helt rette møbler til at ramme den stemning, han ønsker i salonen. Alle møblerne er holdt i en mørk træsort, og gamle fund fra frisørfaget er opstillet til pynt. Intet her er placeret tilfældigt.

Der er kun et møbel, der generer barberens øje.

- Kasseapparatet er jeg ikke tilfreds med. Det passer ikke ind, men det er jo en nødvendighed, siger han, imens han giver det orange kasseapparat et dunk på toppen.

Da salonen åbnede i sin tid, var det kun en herresalon, og i damesalonen lå der i stedet en guldsmed. Andy var bundet af en klausul med sin tidligere mester, som havde en damesalon i Marstal. Så først efter fem år købte Andy og Else hele huset og lavede adskilt herre- og damesalon, og sådan har det været lige siden.

- Orv, jeg kom lige til at tænke på endnu en sjov historie, afbryder han sig selv, inden han når at få afsluttet den forrige. Og historier er Andy rig på. Man har indtryk af, at der knytter sig en historie til hver en ting i salonen.

- Til næste år har der været herresalon i det her lokale i 100 år med kun tre indehavere. Det er da ret utroligt, synes du ikke?, siger Andy, imens han tager et indrammet sort-hvid fotografi af salonens første ejer ned fra væggen. Ved siden af fotografiet hænger en mørk træhylde, der er fyldt med gamle frisørremedier. Alle tingene stammer fra hans fars salon, og Andy kalder selv hylden for nostalgihylden.

Herresalonen er Andys afdeling, og han har gjort sig umage med indretningen. Foto: Lærke Nielsen
Annonce

Pludselig blev alt ændret

For tre år siden tog livet en drejning, da Andys kone, Else, gik bort efter længere tids sygdom i en alder af kun 65 år. I 47 år havde Pari Salonen været deres fælles projekt, og nu var den pludselig kun hans.

- Det var en hård tid. De sidste ti måneder, hvor Else var i live, besluttede jeg at lukke herreafdelingen, så jeg kunne passe hende. Selvom jeg godt vidste, hvor det bar hen, så ramlede hele min verden alligevel, da hun døde, fortæller Andy.

I tiden efter havde Andy ingen planer om at vende tilbage til salonen, men da både hans sønner og de faste kunder begyndte at presse på, for at han skulle åbne herreafdelingen igen, besluttede han sig for at give det et forsøg, om ikke andet for at aflede tankerne lidt.

- Jeg tænkte, at alle kunderne ville være væk, når jeg havde haft lukket så længe, men min dreng sagde til mig, at kunderne ikke var væk, for de boede der jo stadig, fortæller frisøren.

Hans bekymringer blev også hurtigt gjort til skamme. For selvom nogle havde fundet nye frisører, som de var blevet glade for, så havde mange af kunderne savnet deres mangeårige frisørmester, og de kom strømmende tilbage til salonen for at få en sludder og en studsning.

Under nedlukningen af herresalonen blev damesalonen ført videre af Pari Salonens loyale medarbejder Rikke.

- Rikke startede som elev i forretningen og har nu været her i 36 år. Hun kørte dameafdelingen videre alene, da Else døde, og det gør hun rigtig godt. Hun er så dygtig, og hun kender hele kundekredsen. Jeg ville slet ikke vide, hvad jeg skulle gøre uden hende, siger frisøren om sin gamle elev.

Annonce

Salonen blev redningen

I takt med at kunderne vendte tilbage, vendte Andy også langsomt tilbage til sit gamle livsglade jeg.

- Tiden går, og livet går videre, og jeg er så heldig, at jeg har fundet kærligheden igen. Hun er oprindelig ærøbo, men havde ikke været på øen i 45 år. Selvom der har været perioder, hvor jeg har følt, at det hele væltede, så er jeg så heldig, at jeg kan sige, at jeg har haft et super godt liv og et spændende liv og et morsomt liv, siger Andy.

Efter at have boet hele sit liv i Marstal, har Andy i de senere år delt sin tid mellem Marstal og Lyngby, hvor han ejer en lejlighed. Begge hans to voksne sønner bor omkring København, så hver anden uge tilbringer Andy i Lyngby tæt på børn, svigerbørn og børnebørn. I den anden uge opholder han sig på Ærø, hvor han passer sin salon.

Selvom Andy nærmer sig 71 år, glæder han sig stadig til at åbne salonen, når han møder ind om morgenen, og det skyldes ganske enkelt, at han brænder for faget og for Ærø.

- Jeg elsker jo virkelig Ærø, og jeg elsker at arbejde i salonen. Og alle de kunder, der vendte tilbage til mig, efter at jeg havde haft lukket, vil jeg rigtig gerne servicere, og så længe jeg kan, bliver jeg ved, siger han.

Andy har ingen planer om at stoppe, men når tiden kommer, så håber han, at det er ham selv, der træffer beslutningen.

- Jeg vil håbe, at jeg opdager det selv, når det ikke rigtig går mere, inden at kunderne begynder at smutte, fordi jeg ikke kan klippe ordentligt længere.

Men så længe Andy har sit helbred og gode humør, så kan ærøboerne glæde sig over, at Pari Salonen kører videre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Endelig sammen igen: Skål!

Annonce