Annonce
Erhverv

Anders har aldrig været til jobsamtale: Er chef for 80 mand og går efter livstidskontrakter, når han selv skal ansætte

Som dreng havde Anders Kristensen sin daglige gang i sin fars installationsvirksomhed, som hans far dengang drev fra familiens hjem. Siden kom Anders Kristensen i lære i virksomheden, og i dag er han ejer og direktør i JKEL, der har omkring 80 medarbejdere og netop er blevet nomineret til prisen Entrepreneur Of The Year. Foto: Trine Grauholm
Han har aldrig haft en drøm eller ambition om at skulle være chef, men en stærk entreprenørånd betyder, at direktør Anders Kristensen ikke lader en god mulighed for at udvikle installationsvirksomheden JKEL gå fra sig. Derfor er han nu chef for 80 medarbejdere, og JKEL er nomineret til EY Entrepreneur Of The Year. - Vi går benhårdt efter at uddanne dygtige medarbejdere, og vi plejer at sige, at vi ikke laver ansættelseskontrakter, men livstidskontrakter, forklarer han.

Glamsbjerg: Det nærmeste, Anders Kristensen har været på at sidde som jobsøgende i en ansættelsessamtale, foregik til en emneuge i folkeskolen.

Efter skolen startede han i lære som elektriker og var allerede på det tidspunkt ved at overtage familievirksomheden fra sin far i et glidende generationsskifte.

Som barn havde han rendt rundt i både butikken og på værkstedet, for dengang drev hans far virksomheden hjemme fra privatadressen. Siden fik Anders Kristensen et fritidsjob med at vaske biler og feje lager, brugte sommerferierne på at køre ud sammen med elektrikerne, og derefter blev han som det mest naturlige i verden selv en del af JKEL. En livsbane, han aldrig har sat spørgsmålstegn ved.

Annonce

Efter et år som elektriker byggede Anders Kristensen en el-installatøruddannelse oven på sin erhvervsuddannelse, og med den kasket i hus, indkaldte han sammen med sin far afdelingens seks-otte svende til en uformel snak.

- Hvad skal vi gøre med Anders, nu hvor han er kommet tilbage til os, spurgte hans far flokken af elektrikere ved frokostbordet.

Svaret var, at han skulle være deres nye chef, og sådan blev det. Siden er det gået slag i slag for Anders Kristensen, der løbende har udviklet og udvidet forretningen. I sommer var det med opkøbet af Trap+ i Middelfart, så Anders Kristensen i dag er chef for 80 medarbejdere fordelt på lokationer i Glamsbjerg, Nyborg, Faaborg, Svendborg og Middelfart, og han driver virksomheden med så stor succes, at Jens Kristensen El-anlæg A/S - i daglig tale JKEL - netop er nomineret i årets EY Entrepreneur Of The Year-konkurrence.

- At gå fra at være chef for 40-45 til 80 medarbejdere, er da noget af et spring at tage hen over natten. Jeg vidste jo godt, hvad jeg skulle lave i forvejen, og der er selvfølgelig kommet noget ekstra til, men jeg har også 80 gode mennesker til at hjælpe mig. Nu skal vi lige lande, og så skal vi drage nogle synergier af at slå de to virksomheder sammen. Men i princippet er det de samme ting, vi skal gøre. Vi er bare blevet mange flere til det, forklarer Anders Kristensen.

Chefen hopper i arbejdstøjet

Han har tidligt i karrieren været bevidst om, at han som chefens søn var nødt til at bevise sit værd, men det har aldrig været et decideret mål for ham selv at blive den øverste leder. Det smitter af på måden, han agerer i rollen på.

- Det er nok derfor, vi har en flad struktur i virksomheden. Selvfølgelig skal der nogle gange trækkes en streg i sandet og besluttes nogle overordnede linjer, men vi er på samme hold, og det er nemt at være chef, hvis man har holdet med sig, taler samme sprog, og folk tager initiativ og gerne vil gøre det godt, forklarer Anders Kristensen, som gør en dyd ud af selv at trække i arbejdstøjet en gang imellem.

Vi har rigtigt mange, som ikke har været andre steder end her, og vi går benhårdt efter at uddanne dygtige medarbejdere med henblik på, at de skal være en del af familien her i huset. Når vi tager en medarbejder i lære, er udgangspunktet, at vedkommende skal være ansat her resten af sit arbejdsliv. Vi plejer at sige, at vi ikke laver ansættelseskontrakter, men livstidskontrakter.

Anders Kristensen, ejer og direktør i JKEL

Han er måske ikke den, der løber forrest ude på byggepladserne, men så er han der til at rydde op, bære lamper ind og kontrollere alt det, der skal kontrolleres.

- Det er et spørgsmål om at have respekt for hinandens arbejde, og en gang imellem skal vi ud at prøve tingene af sammen. Det er oftest i perioder, hvor der er allermest travlt, og alle skal arbejde over, at jeg også hopper i arbejdsbukserne og tager med, forklarer Anders Kristensen.

Han kommer susende fra én aftale og skal videre til en anden, og telefonen vibrerer med få minutters mellemrum. Alligevel er han fuldt til stede, hvor han er.

- Når jeg så er ude - om det er ved gutterne et sted, på kontoret her eller hos min beregner i Nyborg - så er jeg der for at være sammen med dem. Jeg kører ikke til vores kontor i Nyborg eller Middelfart for at sidde ved computeren og skrive mails. Jeg er der for at afklare ting med vores folk der, og jeg forsøger at være nærværende der, hvor jeg er. Så må jeg skrive mine mails og aftenen, natten eller i weekenden, siger Anders Kristensen.

Annonce

En stærk entreprenørånd

Han mener ikke, han har anlæg for stress, men ser i stedet hver eneste opgave som det, den er: En arbejdsopgave, der skal løses, og det bliver den som regel.

- Vi har ikke en ambition om, at vi skal være 100 eller 200 mand. Vi havde ikke engang en ambition om, at vi skulle være 80. Vi fik bare en mulighed for at kunne betjene vores kunder i Trekantsområdet bedre ved at overtage Trap+. Det plejer som regel at være sådan, at Lars, der ejer 10 procent af virksomheden, og jeg siger til vores koner, at vi tager et stille og roligt år, hvor vi passer forretningen uden at lave en masse nyt. Så kigger de på os, siger "ja, ja" og ryster på hovedet, for de ved godt, at entreprenørånden kommer op i os. Når vi kan se en mulighed, griber vi den og arbejder videre med den, forklarer Anders Kristensen.

Selv om han indimellem har haft den tanke, at det kunne være nemmere at have et 8-16-job, ved han godt, at han ville komme til at savne netop muligheden for at kaste sig over en idé og følge den til dørs.

Det kan dog ikke lade sig gøre uden et godt hold af medarbejdere. Et tema, der længe har været fokus på hos JKEL, og behovet for den rigtige arbejdskraft er kun blevet forstærket under coronakrisen, hvor der har været rigt om håndværkerne.

Annonce

Ansat på livstidskontrakter

Det gælder også hos JKEL, hvor Anders Kristensen går forrest med et godt eksempel. Ser man bort fra en uges folkeskolepraktik som tømrer, har han aldrig drømt om at blive børsmægler, ejendomsspekulant eller buschauffør. I stedet har han udviklet sig og fået nye arbejdsopgaver internt i virksomheden. En mulighed, han også giver medarbejderne, der for manges vedkommende ligesom ham selv aldrig har været på andre arbejdspladser.

- Vi har rigtigt mange, som ikke har været andre steder end her, og vi går benhårdt efter at uddanne dygtige medarbejdere med henblik på, at de skal være en del af familien her i huset. Når vi tager en medarbejder i lære, er udgangspunktet, at vedkommende skal være ansat her resten af sit arbejdsliv. Vi plejer at sige, at vi ikke laver ansættelseskontrakter, men livstidskontrakter. Det betyder, at vi skubber på, i særdeleshed i forhold til lærlingene, for at gøre dem så dygtige som overhovedet muligt, både for deres, men også for vores skyld, forklarer Anders Kristensen.

Satsningen på at uddanne de bedste, nye kollegaer er faktisk så stærk, at han kan finde på at lukke virksomheden, hvis der er en god grund til det.

JKEL

  • Er en el-virksomhed, der har specialiseret sig i bygningsautomatik, vedvarende energi og alarm og blev grundlagt af Anders Kristensens far, Jens Lundahl, i 1990.
  • I dag ejer Jens Lundahl stadig 10 procent af virksomheden ligesom Lars Clausen. Anders Kristensen, der er tredje generation el-installatør, ejer de resterende 80 procent.
  • Virksomheden har hovedkontor i Glamsbjerg og afdelinger i Nyborg, Svendborg, Faaborg og Middelfart.
  • Med sommerens opkøb af Trap+ har JKEL i dag 80 medarbejdere og er nomineret til årets EY Entrepreneur Of The Year-konkurrence.
  • Virksomheden kom ud af 2020 med et overskud på 3,5 millioner kroner før skat.

Det var der i begyndelsen af 00'erne, hvor en af virksomhedens lærlinge var så dygtig, at han blev udtaget til det, der svarer til det nuværende DM i Skills. Den konkurrence vandt han, og da han efterfølgende skulle til EM i Portugal, tog alle de medarbejdere, der havde lyst, med for at støtte ham.

- Det er måske i virkeligheden det, det handler om i virksomheden her: Vi hjælper hinanden, har en god kultur og uddanner dygtig arbejdskraft, siger Anders Kristensen, som på grund af virksomhedens størrelse kan tilbyde medarbejderne nye roller, hvis de efter en periode skulle få lyst til det.

- Det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi kan godt lide at være kreative, og så gør vi alt for at lave en plan for den enkelte medarbejder. Hvad er det, de vil? Nogle vil gerne være el-installatører eller ingeniører. Men det er bare en uddannelse, så vi spørger dem, hvad de gerne vil bruge den til, og i stedet for at de læser videre, laver vi en plan for dem, så de kommer til at arbejde med det, de gerne vil. Derfor er der også en gang imellem nogle, der får nye roller, for det skal blive ved med at være sjovt at gå på arbejde, forklarer Anders Kristensen.

Annonce

Et skulderklap til chefen

Det er en af hans forklaring på, at det går så godt for JKEL, der jævnligt må takke nej til opgaver, fordi Anders Kristensen kan se, at virksomheden mangler folk til at kunne løse dem ordentligt.

Det har opkøbet af Trap+ ikke rokket ved, men det har dog betydet, at JKEL er kommet tættere på kunderne i Trekantsområdet og samtidig har fået udvidet forretningen med en vvs-afdeling, selv om det ikke var planen.

Nu handler de kommende måneder om at få integreret de to virksomheder og få kulturen til at smelte sammen, og i den forbindelse giver nomineringen til årets EY Entrepreneur Of The Year-konkurrence Anders Kristensen et praj om, at han har gjort en masse rigtigt, siden han sad mellem svendene i frokoststuen og fik deres opbakning som leder.

- Vi kan jo ikke leve af sådan en pris, men jeg ser det som et skulderklap i forhold til, at vi må have gjort noget rigtigt, hvis man kigger bagud. Vi går den rigtige vej. Normalt er der ikke nogen, der klapper chefen på ryggen. Det gør sådan en pris her, siger Anders Kristensen.

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Kultursammenstød mellem København og Svendborg: Radio Diablo på vej ud af Radio Loud

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Store mængder af mønter, skibsnagler og våben fra vikingetiden fundet på Ærø: - Det er helt exceptionelt!

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis: Der skal mere lys over Holmegaard-sagen - og det kommer der nu

Sport

GOG er et rigtigt tophold: Vinder også når holdet er mest presset

Faaborg-Midtfyn

Hvad synes du, valget bør handle om? Journalister tager computeren under armen - Her kan du møde os

Sport

Gammel mesterklub prøver igen: B1909 hiver eks-divisionsspiller ind i manegen - Svendborg-Oure vandt topkamp

Erhverv For abonnenter

Fynske blomsterbutikker trækker sig fra Interflora - Svært at være tilfreds, når de tager så høj provision

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Erhverv For abonnenter

Blomsterværkstedet Tine P kalder det forhastet at melde sig ud af Interflora - Vi vil hellere gå dialogens vej

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Svendborg

Imam fra Svendborg ønsker sharialov og islamisk stat: Borgmester Bo Hansen fordømmer hans udtalelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Gigantisk solcellepark er på vej: Kan producere grøn strøm til 31.000 husstande

Kultur

Publikum bar berørt stjerne: MØ’s eneste koncert i 2021 bød på nyt verdenshit og ”Fisse i dit fjæs”

Annonce