Annonce
Svendborg

Anden gang gik det galt: Stortyv snuppet i Elgiganten

En 29-årig mand slap umiddelbart godt fra et butikstyveri i Elgiganten søndag, men da han forsøgte sig igen mandag, fangede bordet.
Annonce

Svendborg: Så gik den ikke længere.

Det kan en 29-årig mand fra Svendborg konstatere, efter at han var på besøg i elektronikvarehuset Elgiganten på Mølmarksvej i Svendborg lige over middag mandag.

Klokken 12.53 blev han tilbageholdt af personalet, fordi han netop havde gjort sig skyldig i butikstyveri - hvilket med sikkerhed ikke var første gang.

- Personalet kan genkende ham fra videoptagelser af et tyveri dagen i forvejen, og derfor kører vi ud og ransager hans adresse, siger Rasmus Tyllesen, der er politikommissær ved Fyns Politi.

Forgæves var aktionen ikke.

På mandens bopæl fandt betjentene to trådløse højtalere til en samlet værdi omkring de 3400 kroner samt et sæt hovedtelefoner af den trådløse slags - hvilket præcist var, hvad der blev stjålet i Elgiganten søndag.

Der er ingen oplysninger om prisen på hovedtelefonerne, ligesom det er uvist, hvad det var, den 29-årige forsøgte at stjæle i forretningen mandag. Men sikkert er det, at han nu er sigtet for to tilfælde af butikstyveri, oplyser Rasmus Tyllesen. (finn)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce