Annonce
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Said El-Batran må fortsætte med at omskære i sin kones klinik i Aarhus, fastslår retten i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Det er på grund af en fejl hos Styrelsen for Patientsikkerhed, at den udskældte omskæringslæge Said El-Batran må fortsætte med at foretage omskæringer, selvom den mener, han er farlig for patienterne. Det er anden gang, at styrelsen begår alvorlige fejl i sagen.

Det er på grund af endnu en brøler hos Styrelsen for Patientsikkerhed, at skandalelægen Said El-Batran må fortsætte med at omskære drengebørn, selvom myndighederne vurderer, at han er til fare for patienternes sikkerhed.

Avisen Danmark har fået aktindsigt i den endelige dom i sagen, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har anlagt sag mod Said El-Batran for at give ham livsvarigt forbud mod at omskære. Her fremgår det, at retten har afvist sagen, da Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge dommeren ikke har gjort sit forarbejde godt nok.

Retten vurderer, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har givet Said El-Batran tilstrækkelig tid til at blive hørt i sagen, som loven foreskriver. Styrelsen stævnede Said El-Batran 19. oktober 2018, hvor den blot havde givet ham 17 dage til at komme med indsigelser. Og det er ikke tids nok, vurderer retten. Derudover blev der først afholdt et møde med Said, efter at styrelsen havde stævnet ham i sagen.

- Lovens intentioner om at sikre en grundig forberedelse af retssagen forud for sagsanlæg ved både at indhente en udtalelse fra Retslægerådet og høre Said El-Batran herom, er dermed ikke opfyldt, står der i afgørelsen, hvor retten derefter konkluderer:

- Da forudsætningerne for at anlægge sagen ikke var tilvejebragt ved sagens anlæg, afvises sagen.

Det er ikke første gang, at Styrelsen for Patientsikkerhed begår en fejl i sagen med Said El-Batran.

Avisen Danmark har tidligere afsløret, hvordan det var en fejl, at Said El-Batran siden februar har haft mulighed for at omskære drenge på sin kones klinik i Aarhus. En medarbejder i styrelsen meddelte Said El-Batran ved en fejl, at forbuddet var ophævet, selv om det skulle have været gældende helt indtil retssagen var afsluttet.

Annonce

Mange sager

Avisen Danmark har de seneste dage afsløret, hvordan Said El-Batran siden februar har arbejdet i sin kones klinik i Aarhus, hvor han ifølge eget udsagn har omskåret op mod 90 drenge. Det på trods af, at myndighederne ikke mener, at det er forsvarligt, at han foretager omskæringer.

I 2016 fik han to års forbud mod at omskære. Forinden afslørede et tilsyn på hans klinik i Aarhus dybt uhygejniske forhold. Blandt andet var der i klinikken et operationsleje, der blev brugt som spisebord, klistret gulv, ingen adgang til rindende vand, mangelfuld instruks om bl.a. hygiejne og bedøvelse, for gammel og forkert opbevaret medicin. Men en gedigen brøler i Styrelsen for Patientsikkerhed har betydet, at han i slutningen af januar igen fik tilladelse til at omskære. Og siden 1. februar har han været ansat som assisterende læge på sin kones klinik i Aarhus. Og det har han nu rettens ord for, at han kan fortsætte med.

Siden 2006 har Said El-Batran været omdrejningspunkt i et hav af klagesager og indberetninger fra hele landet, og han har også fået kritik i en lang række sager. Både på grund af omskæringer, men også for mangelfuld behandling som kirurg på Sygehus Sønderjylland Aabenraa, hvor han var ansat frem til 2011. Retten har ikke vurderet Said El-Batrans faglighed.

I kølvandet på avisen Danmarks afsløringer har sundhedsminister Magnus Heunicke krævet en redegørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed i sagen.

Læge vil mødes med minister

Said El-Batran fortæller til avisen Danmark, at han har skrevet til sundhedsministeren og folketingets sundhedsudvalg, da han vil fremlægge sin sag for politikerne. Han beskylder medierne og især avisen Danmark for at have løjet om hans mange skandalesager og avisen Danmark for at have forsøgt at påvirke rettens afgørelse med kritiske artikler.

- Jeg lover, at det hele kommer frem. Der kommer store plakater over hele Danmark, der siger, at "jeg vil have sandheden frem". Medierne lyver, siger han, inden han lægger røret på.

Det har ikke været muligt at få et interview med Styrelsen for Patientsikkerhed. I et skriftligt svarer til avisen Danmark skriver den dog, at styrelsen tager byrettens afgørelse til efterretning, og at styrelsen nu vil rådføre sig med Kammeradvokaten omkring en eventuel anke af sagen. Styrelsen skriver desuden, at den i samråd med Kammeradvokaten valgte at prøve retspraksis på området af med sagen mod Said El-Batran, da der ifølge styrelsen ikke var "fuld klarhed over, hvornår høringsprocessen formelt kunne anses for gennemført."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce