Annonce
Svendborg

Ambulanceredder i frontlinjen: Nu kommer de brækkede arme og ben tilbage

I sit private liv er Christel Black blevet forelsket i tanken om en noget mere luftig kalender med plads til for eksempel mere tid på vandet oven på corona. Privatfoto
Christel Black har gennem månederne med corona-virusset florerende kørt ambulance, som hun plejer - uden noget var, som det plejede at være. Nu, hvor samfundet langsomt åbner, begynder hendes hverdag at ligne den gamle. Og så alligevel ikke helt.
Annonce

Svendborg: Det er meget anderledes nu det hele. Nu kommer alle de almindelige patienter igen. De har været væk længe. Man kan godt mærke, at folk har været isoleret i deres egne hjem længe. De har ikke været til sport, ude at ride eller spillet fodbold og brækket arme og ben og andre almindelige ting, men nu er der sol og sommer, og folk er ude, og de begynder også at drikke alkohol. Det gør, at der er mere aktivitet i byen, og så får vi automatisk mere at lave. Mange flere skadestuepatienter.

Vi kan også mærke, at den almindelige borger, der ringer, ikke længere er nervøs på samme måde, som de har været. De er blevet lidt mere laissez faire omkring det hele. Det er ikke helt så godt. Og fordi de forskellige lægehuse stadig har lukket for patienter med corona-symptomer, har vi stadig indimellem de her patienter, som skal gøres på sygehus, fordi de skal indlægges til observation for corona.

Ved de patienter tager vi stadig alle værnemidler på, og vi er blevet gode til at tage os den ekstra tid til at tage det på, når vi kommer ud til de patienter. Vi passer nok lidt mere på os selv og tænker på vores egen sikkerhed mere, end vi ellers har gjort. Og det tror jeg er kommet for at blive hos os. Selv om man tydeligt kan se, at det har virket, det vi har gjort her i Danmark med at lukke ned. Det kan man jo se på tallene.

Personligt har alt det her haft stor betydning. Jeg har tænkt meget over, hvor lidt jeg har haft stående i kalenderen meget længe i forhold til før. Det har faktisk lidt været en befrielse for mig som person. Så jeg er stoppet op og er begyndt at tænke over, hvad det egentlig er, jeg stresser over i hverdagen. Og det tror jeg gælder mange. For jeg kan se, det vrimler med både på vandet, når jeg selv er ude at sejle. Jeg skal i hvert fald ikke op i det gear, jeg har været i længe, igen. Det lyder meget godt, når jeg siger det, men jeg skal til at sortere lidt i de ting, jeg laver. Og sige nej og bare nyde nærvær på en anden måde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce