Annonce
Svendborg

Ambulanceredder i frontlinjen: Familien tror, jeg smitter

Christel Black mærker nu, at arbejdet som ambulanceredder i corona-tiden påvirker hendes privatliv. Privatfoto
For Christel Black begynder jobbet som ambulanceredder nu at påvirke privatlivet. Hun har ikke set sine børn i to uger og vælger at skærme sig selv fra nyheder om corona-krisen for at have overskud til at tale om det, når hun er på arbejde.

Det begynder at fylde i privatlivet nu, kan jeg mærke. Jeg har det egentlig okay. Når jeg er hjemme, er der en anden ro. Men jeg sørger for ikke at se så meget fjernsyn. Jeg har heller ikke alle mulige kanaler, så når jeg er hjemme, ser jeg stort set ikke coronaproblematikken. Jeg holder coronafri, så jeg kan nå at lade lidt op og have overskud til det virkelige liv og snakken om corona igen, når jeg er på arbejde.

Men jeg så lige, der skal laves sådan et testcenter oppe ved idrætscentret. Der skal testes 1000 mennesker om dagen. Så tænker jeg bare: Hvorfor er det ikke blevet lavet for længe siden? Nu er vi jo nået derud, hvor smitten har spredt sig helt vildt. Det er først nu, folk begynder at forstå konsekvenserne af, hvis nu for eksempel sådan nogle som os begynder at lægge os med corona. Sådan virker det.

Jeg går ikke selv og er bange for at blive smittet. Jeg vælger at tro op, at jeg er en af de få, der ryger igennem. Og ellers må jeg jo tage den, hvis det kommer. Jeg kan mærke, mit problem mere er mine børn. Selv mine nærmeste bliver bange for at være sammen med mig, fordi jeg står i frontlinjen. Jeg har ikke set mine to børn. Jeg har ikke set dem i fjorten dagepå grund af det her. Det er deres fædres beslutning. Og det er meget, meget svært, for jeg vil rigtig gerne være sammen med mine børn. Jeg skal også bruge mange ressourcer på at forklare og fortælle. Den midste tror jo nu, at jeg kan smitte ham, når vi facetimer. Så jeg synes, det er hårdt at være på arbejde, og så i fritiden skulle bruge kræfter på at fortælle og forklare, at det er farligt, for det vil jeg gerne have, de skal vide, men at det ikke behøver være mig, der smitter. Man kan også blive syg af at være oppe at handle.

Det er ikke nemt, men vi er mange, der står med de problematikker. Læger, sygeplejersker, reddere. Uvidenhed gør, at familier bliver splittet ad lige nu. Jeg ser og hører om det flere steder. Det fylder meget efterhånden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Dødsfald For abonnenter

Nekrolog: Praktiserende læge i Rudkøbing Erik Søgaard Rasmussen var aldrig bange for at tage ansvar på sine patienters vegne

GOG

GOG forlænger med stregtalent

Svendborg For abonnenter

Tre socialdemokrater stemte ikke med borgmesteren: Splittet byråd godkender principper for søfartsskoleprojekt

Annonce