Annonce
Svendborg

Alzheimerforeningen: Ikke rimeligt at syge selv skal betale erstatning

Direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, finder det urimeligt at mennesker med demenssygdom selv skal betale erstatning for den skade, de forvolder i kommunens eller regionens institutioner. Pressefoto.
Direktør i Alzheimerforeningen synes, det er ”helt forkert”, at kommuner og regioner forlanger erstatningskrav fra mennesker, der begår voldshandlinger, når de er syge.

Svendborg: Sagen om den nu afdøde Palle Maersk-Møller, som med begyndende demens og i delirisk tilstand under en indlæggelse i april i år slog en plejeansat, og hvis enke efterfølgende blev mødt med et erstatningskrav, vækker undren hos Alzheimerforeningen.

Direktør Nis Peter Nissen finder det urimeligt, at personer med demenssygdom selv skal betale erstatning for den skade, de forvolder i kommunens institutioner.

Han forestiller sig en anden situation for at illustrere sin pointe: Hvis en patient, der er indlagt med voldsomme blødninger på et sygehus gjorde det nødvendigt for sygehuset at rense eller kassere tøj – ville man så kræve erstatning fra patienten?

Han uddyber selv:

- Min pointe er, hvorfor kræver man erstatning, når det er en sygdom, det handler om? Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man på et hospital, hvor man behandler syge mennesker, herunder mennesker med demenssygdom, psykisk syge eller andre, hvor vi ved, at adfærden kan være belastende og behandlingen af sygdommen kan medføre skader, både på inventar og i det her tilfælde også skader på en medarbejder, retter erstatningskravet tilbage mod mennesker, der er syge. Det synes jeg er helt forkert.

Annonce

Det, vi betaler skat til

Nis Peter Nissen understreger igen og igen, at det ikke skal være sådan, at personalet på de institutioner, der arbejder med syge mennesker, skal frygte for at blive udsat for vold.

Derfor bør den ansættende myndighed – sygehuse, plejehjem eller andre institutioner – også tage sine forholdsregler og sikre, at der er personale nok til at håndtere udfordringerne.

- Så kan der være situationer, hvor det på grund af sygdommen alligevel sker. Demenspatienter bliver jo bange og angste og slår ud efter sig. Det ved vi, og vi arbejder på mange fronter for at prøve at forhindre det. Men hvis det sker, så skal det selvfølgelig ikke være sådan, at personalet bliver nødt til at politianmelde for at få en rimelig erstatning for den svie og smerte, de har været udsat for.

I sagen om Palle Maersk-Møller er situationen mere speget, fordi han afbrød et udredningsforløb for demens, og derfor ikke var blevet diagnosticeret. Men det ændrer ikke på Nis Peter Nissens grundlæggende holdning til sagen.

- Man kan diskutere, hvor langt henne i sygdomsforløbet, man skal være, det er fuldstændig rigtigt, den diskussion skal jo også tages. Og man kan ikke bare te sig, som man vil, fordi man har en demenssygdom. Der skal altid være en konkret vurdering af, hvor habil den pågældende er, siger han.

- Men vi synes, det er problematisk at kommuner, regioner eller andre laver erstatningssager, når de her reaktioner, som forvolder skader på inventar eller medarbejdere, er symptomer på sygdommen. Der er udgifter forbundet med at behandle syge mennesker og det er det, vi betaler skat til.

Nedsat arbejdsgruppe

Palle Maersk-Møller blev anmeldt for vold, men siden frafaldt anmeldelsen, og han blev aldrig dømt. Dette var dog ikke tilfældet med en dement mand på et midtfynsk plejehjem for nylig, som blev dømt i retten for at have taget kvælertag på en plejeansat. Og den praksis bør ligeledes ændres, mener Nis Peter Nissen.

- Det handler om at lave et system, hvor man ikke skal slæbe mennesker, der er alvorligt syge, gennem en retssag. Og det man skal huske med den sag er, at man kan ikke straffe mennesker, som på grund af en demenssygdom ikke er i stand til at forstå, hvad der foregår. Så der kommer ingen straf, men så kan dommerne dømme en foranstaltning. Og foranstaltningen i den konkrete sag og i andre sager, vi har haft, er at bo på det plejehjem, man boede på i forvejen. Altså, det giver jo ingen mening.

Nis Peter Nissen gør opmærksom på, at der er nedsat en arbejdsgruppe under beskæftigelsesudvalget på Christiansborg, som kigger på reglerne inden for området og blandt andet vil drøfte løsninger for at ændre kravet om, at omsorgspersonale skal politianmelde for få erstatning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikstyv fanget af politiet

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Legeplads er det hidtil bedste torveforslag

Torvet i Svendborg mangler liv. Det er både tilhængere og modstandere af det bilfri torv nogenlunde enige om. Nu har det entreprenante par Luise og Anders Føns Haaber lagt en idé om en legeplads på torvet frem. Den tanke er tidligere blev luftet lidt i krogene, men nu ser det ud til, at parret lægger en god portion krop og sjæl i forsøget på at etablere en mobil legeplads på torvet. Det er en idé med et stærkt potentiale. Kan det lykkes at omsætte tankerne til handling, vil der kunne komme et helt naturligt liv på den plads, der både er en politisk slagmark og et smertensbarn. Sidstnævnte, fordi det endnu ikke er lykkedes at knække koden til, hvordan pladsen kan blive det samlingspunkt, den er tænkt som fra det politiske flertals side. Altså oftere end nogle gange om året som når der holdes fødevaremarked i juni, og når Svend-priserne uddeles i sensommeren. Et særligt bemærkelsesværdig element i forslaget er det ansvar, parret har påtaget sig. De nøjes ikke med at lægge idéen frem, hvorefter de læner sig tilbage og venter eller koncentrerer sig om andre ting. Anders Føns Haaber er blevet en del af torvegruppen, og parret er i gang med at søge fonde og lede efter sponsorer, samtidig med at de forsøger at aktivere deres netværk, så frivillighed også kan blive en del af projektet. De har med andre ord stillet sig i spidsen for projektet i stedet for at overlade det til politikerne at løse opgaven, og det kan vise sig som en vigtig forudsætning for realiseringen af idéen. Luise og Anders Føns Haaber har naturligvis en indlysende interesse i at få etableret en legeplads på torvet, fordi deres café er målrettet småbørnsfamilier, men der er ikke noget forgjort i det. Den personlige interesse i projektet kan være en løftestang, og udkommet kan vise sig at være til glæde for mange flere. Projektmagerne har også blik for, at torvet skal kunne have andre funktioner. Derfor har de foreslået, at legepladsen skal kunne flyttes, når store arrangementer skal kunne bruge hele torvet. Det kan gøre arbejdet lidt sværere, men det viser også, at der tænkes i helheder. Netop denne tilgang, hvor initiativtagerne fastholder initiativet og tænker i helheder, ligner en god model for udviklingen af torvet. Ansvaret for fremdriften skal ikke isoleres hos byrådsmedlemmerne og forvaltningen. Det skal fordeles, så det politiske og administrative led blot er en del af projektet.

Annonce