Annonce
Svendborg

Alzheimerforeningen: Ikke rimeligt at syge selv skal betale erstatning

Direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, finder det urimeligt at mennesker med demenssygdom selv skal betale erstatning for den skade, de forvolder i kommunens eller regionens institutioner. Pressefoto.
Direktør i Alzheimerforeningen synes, det er ”helt forkert”, at kommuner og regioner forlanger erstatningskrav fra mennesker, der begår voldshandlinger, når de er syge.
Annonce

Svendborg: Sagen om den nu afdøde Palle Maersk-Møller, som med begyndende demens og i delirisk tilstand under en indlæggelse i april i år slog en plejeansat, og hvis enke efterfølgende blev mødt med et erstatningskrav, vækker undren hos Alzheimerforeningen.

Direktør Nis Peter Nissen finder det urimeligt, at personer med demenssygdom selv skal betale erstatning for den skade, de forvolder i kommunens institutioner.

Han forestiller sig en anden situation for at illustrere sin pointe: Hvis en patient, der er indlagt med voldsomme blødninger på et sygehus gjorde det nødvendigt for sygehuset at rense eller kassere tøj – ville man så kræve erstatning fra patienten?

Han uddyber selv:

- Min pointe er, hvorfor kræver man erstatning, når det er en sygdom, det handler om? Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man på et hospital, hvor man behandler syge mennesker, herunder mennesker med demenssygdom, psykisk syge eller andre, hvor vi ved, at adfærden kan være belastende og behandlingen af sygdommen kan medføre skader, både på inventar og i det her tilfælde også skader på en medarbejder, retter erstatningskravet tilbage mod mennesker, der er syge. Det synes jeg er helt forkert.

Annonce

Det, vi betaler skat til

Nis Peter Nissen understreger igen og igen, at det ikke skal være sådan, at personalet på de institutioner, der arbejder med syge mennesker, skal frygte for at blive udsat for vold.

Derfor bør den ansættende myndighed – sygehuse, plejehjem eller andre institutioner – også tage sine forholdsregler og sikre, at der er personale nok til at håndtere udfordringerne.

- Så kan der være situationer, hvor det på grund af sygdommen alligevel sker. Demenspatienter bliver jo bange og angste og slår ud efter sig. Det ved vi, og vi arbejder på mange fronter for at prøve at forhindre det. Men hvis det sker, så skal det selvfølgelig ikke være sådan, at personalet bliver nødt til at politianmelde for at få en rimelig erstatning for den svie og smerte, de har været udsat for.

I sagen om Palle Maersk-Møller er situationen mere speget, fordi han afbrød et udredningsforløb for demens, og derfor ikke var blevet diagnosticeret. Men det ændrer ikke på Nis Peter Nissens grundlæggende holdning til sagen.

- Man kan diskutere, hvor langt henne i sygdomsforløbet, man skal være, det er fuldstændig rigtigt, den diskussion skal jo også tages. Og man kan ikke bare te sig, som man vil, fordi man har en demenssygdom. Der skal altid være en konkret vurdering af, hvor habil den pågældende er, siger han.

- Men vi synes, det er problematisk at kommuner, regioner eller andre laver erstatningssager, når de her reaktioner, som forvolder skader på inventar eller medarbejdere, er symptomer på sygdommen. Der er udgifter forbundet med at behandle syge mennesker og det er det, vi betaler skat til.

Annonce

Nedsat arbejdsgruppe

Palle Maersk-Møller blev anmeldt for vold, men siden frafaldt anmeldelsen, og han blev aldrig dømt. Dette var dog ikke tilfældet med en dement mand på et midtfynsk plejehjem for nylig, som blev dømt i retten for at have taget kvælertag på en plejeansat. Og den praksis bør ligeledes ændres, mener Nis Peter Nissen.

- Det handler om at lave et system, hvor man ikke skal slæbe mennesker, der er alvorligt syge, gennem en retssag. Og det man skal huske med den sag er, at man kan ikke straffe mennesker, som på grund af en demenssygdom ikke er i stand til at forstå, hvad der foregår. Så der kommer ingen straf, men så kan dommerne dømme en foranstaltning. Og foranstaltningen i den konkrete sag og i andre sager, vi har haft, er at bo på det plejehjem, man boede på i forvejen. Altså, det giver jo ingen mening.

Nis Peter Nissen gør opmærksom på, at der er nedsat en arbejdsgruppe under beskæftigelsesudvalget på Christiansborg, som kigger på reglerne inden for området og blandt andet vil drøfte løsninger for at ændre kravet om, at omsorgspersonale skal politianmelde for få erstatning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Museumsleder om kritik af personlige opslag på Facebook-side: Jeg er ikke holdningsløs

Annonce