Annonce
Sport

Alt på spil på mandag: Rabbits under pres i DM-kampen

Svendborg Rabbits' landsholdsspiller, Sebastian Åris Petersen, i hård kamp om bolden med Bakkens Daniel Mortensen i første semifinalekamp i Vejlby-Riskov Idrætscenter i Aarhus. Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Svendborg Rabbits tabte den første DM-semifinale mod Bakken Bears i Aarhus. Nu har sydfynboerne i den grad brug for en sejr på hjemmebane på mandag.

BASKETBALL: Der spilles bedst af fem kampe i de to DM-semifinaler mellem Svendborg Rabbits og Bakken Bears - og mellem Horsens IC og Randers Cimbria.

Allerede efter første kamp mellem Rabbits og Bakken torsdag aften i Vejlby-Risskov Idrætscentret er sydfynboerne under pres. De tabte 90-106 efter at have været bagud hele kampen igennem, og nu er det helt afgørende, at kaninerne kommer ind i serien på mandag på hjemmebanen i Svendborg i kamp nummer to.

I modsat fald kan Bakken Bears meget vel lukke semifinaleserien allerede på torsdag i anden kamp på hjemmebane og dermed få god tid til at forberede sig på finaleserien.

Annonce

- Vi prøver at spise én kanin ad gangen, så vi ikke får forstoppelse. Det bliver lidt dér, fokus skal være for os, lød det fra Bakkens head coach, Steffen Wich, før opgøret.

Og det gjorde aarhusianerne ret så sikkert i en kamp, hvor det sydfynske læs væltede i slutminutterne.

De fire quarters lød:  32-21, 28-24, 21-23 og 25-22. Rabbits vandt altså tredje quarter.

Norfleet topscorer

I kvartfinalerne mod Bears Academy manglede Bakken ganske mange af sine normale spillere, men hjemmeholdet havde hovedparten af sin stærke trup på plads til mødet med Rabbits. Stærke Jukic var dog ude, efter den erfarne profil brækkede hånden til en træning med landsholdet, mens Ongwae var tilbage efter en skade i baglåret.

Hos Svendborg manglede den rygskadede Leonardo Carlino fortsat i truppen.

Diskussioner i Rabbits-lejren, mens Bakkens QJ Petersen sender et straffekast afsted. Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix

Brandon Norfleet er formstærk p.t. og stod bag 22 point i Aarhus. Der kom 14 point fra Brandon Tabb og 13 point fra henholdsvis Sebastian Åris Petersen og Sidney Umude.

Annonce

Pisket til at vinde

- Der var ikke noget "Bjørnen sover" over Bakken i dag. Der var to ting, der blev helt afgørende - Bakken kom stærkt ud fra start og lavede 32 point i første quarter, og så vandt Bakken rebound-statistikken stort med 57-39. Men jeg synes, vi viste moral ved at vinde tredje quarter og ved en overgang kun at være bagud med syv point, lød det fra Rabbits-direktør Troels Mortensen, der tilføjede:

- Nu er vi selvfølgelig pisket til at vinde på mandag, ellers skal vi ud og levere et mirakel med tre sejre i træk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Klar til at finde den store kædesav frem: Venstre vil fjerne øverste etage fra Rubberton-byggeri

Annonce