Annonce
Faaborg-Midtfyn

Alt er faldet til jorden: 3.g'er ærgerlig over aflysning af gallafest og studenterkørsel

Anna Brandi er 3.g'er på Faaborg Gymnasium og er ærgerlig over udsigten til aflysning af både studenterkørsel, studentergilde - og helt sikkert gallafest og dimension på gymnasiet. Privatfoto
Gymnasierne afventer stadig retningslinjer for, hvordan de langsomt skal åbne op for undervisningen til deres 3.g'ere, HF'ere og ASF klasser (autisme klasser). Men én ting er sikkert: Afgangseksamen bliver ikke afholdt som den plejer, og udsigten til studenterfester ser ikke for god ud. Det ærgrer 19-årige Anna Brandi fra Faaborg Gymnasium, der gerne vil have haft hele studenter-pakken.
Annonce

Faaborg-Midtfyn: - Det føles som om, alt er faldet til jorden. Alle de ting, jeg har glædet mig til siden, jeg startede, bliver nok aflyst.

Sådan lyder det fra 19-årige Anna Brandi, der går i 3.g på Faaborg Gymnasium. Hun er super ærgerlig over, at hun nok ikke kan opleve de mange mærkedage og festivitas, som ellers lå for enden af studentereksamenen, efter Mette Frederiksens (S) udmelding mandag aften om en genåbning af Danmark, hvor man dog stadig ikke må samles alt for mange.

Hverdagen har for den 19-årige gymnasieelev også set noget anderledes ud, end hun havde forventet, da hun startede på sit sidste år på gymnasiet. Den store SRP-opgave, som tæller dobbelt på karakterbladet, skulle skrives hjemme med virtuel vejledning fra lærerne. Og terminsprøverne, der giver de kommende studenter en fornemmelse af, hvad de kan forvente til den reelle eksamen, er også foregået hjemme.

- Det er underligt at sidde i stuen og lave dansk og spansk terminsprøve. Generelt det at sidde hjemme er svært, for jeg synes, det er sværere at koncentrere sig, fortæller Anna Brandi.

Rektor Søren Hvarregaard på Midtfyns Gymnasium afventer retningslinjerne for, hvordan åbningen af skolen skal foregå efter statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gik ud og sagde, at 3.g'ere, HF'ere og elever fra de autistiske klasser så småt skal undervises igen. Arkivfoto: Hung Tien Vu
Annonce

Afventer retningslinjer

Men hvad statsministerens også sagde mandag aften, var, at 3.g'ere, HF'ere og ASF-klasserne (autisme klasser) må starte op på undervisningen igen fra onsdag efter påske. Hvordan det kommer til at tage sig ud, ved man endnu ikke, fortæller rektor på Midtfyns Gymnasium, Søren Hvarregaard.

- Vi afventer spændt, hvilke retningslinjer der kommer. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der er rigtigt eller forkert. Jeg har fuld tillid til de eksperter, der har vejledt politikerne. I forlængelse af det må vi gøre, som der bliver meldt ud inden påske, siger Søren Hvarregaard, der dog godt kunne forestille sig, at man skal undervise i hold.

- Før i tiden har man jo haft dag- og aftenhold, fortæller han.

- Men det eneste vi ved nu, er, at eksaminerne ikke kan afvikles på normal vis, tilføjer rektor.

Annonce

Aflyste fester

Anna Brandi og de andre kammerater får egentlig læseferie den 14. maj, så hvis alt går efter statsministerens foreløbige plan, når 3.g'erne i skole i fire dage, inden de skal hjem og sidde og læse igen. Hun er ærgerlig over, at eksaminerne ikke kommer til at forløbe som normalt.

- Men jeg glæder mig til, at vi får at vide, hvordan det præcist skal foregå, så man har noget at forholde sig til mentalt, siger Anna Brandi.

Det, Anna Brandi dog er mest træt af, er alle de traditioner, hun går glip af, når huen er kommet på hovedet.

- Det er ærgerligt med mærkedagene. Det meste bliver jo nok aflyst. Studenterkørsel og studentergilder. Beskeden fra rektor er, at galla og dimissionfesten er aflyst. De prøver vist, om vi kan blive fejret senere på året, men det er stadigvæk ikke helt det samme. For mit vedkommende, holder vi vist en kæmpe fest (med familien, red.), når alt det her er overstået, siger Anna Brandi.

- Men man kunne godt ønske sig, at man var 2.g'er eller var blevet student sidste år, så man får hele pakken med. Det er mega ærgerligt, men der er ikke så meget at gøre ved det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce